Farvel til Obamas liberale lynafleder

WASHINGTON DC –Så skete det, som analytikere i den amerikanske hovedstad længe havde ventet: præsident Obama meddelte torsdag, at han har sagt farvel til sin trofaste justitsminister og personlige ven, Eric Holder.

Han var USA’s første afroamerikaner på den post, har været justitsminister i seks år og er en af de mest omdiskuterede – nogen vil mene kontroversielle – liberale skikkelser i Obamas regering. Han var også en af blot fire ministre, der har siddet siden indsættelsen af Obama i 2009.

Stillingen som Amerikas justitsminister er krævende og inkluderer håndteringen af racespørgsmål, af borgerrettigheder især behandlingen af minoriteter, af våbenlovgivningen og af hele terror-problematikken for blot at nævne nogle af de mest synlige og besværlige opgaver, som Holder har kæmpet med de sidste seks år.

Obamas alter ego?
Holder, der er 63 år, er blevet kaldt en ”liberal kriger”, især i spørgsmål om valgret, hvor han har sloges imod flere staters forsøg på at gøre det sværere for borgerne at stemme, samt i diskussionen om eksistensen af racediskrimination i USA’s retssystem. Af samme grund – og fordi han i flere konkrete sager er blevet beskyldt for at omgå de kontrolinstanser, der holder øje med justitsministeriet -  har han været upopulær hos republikanerne, der jublede over hans afgang i denne uge.

Borgerrettighedsforkæmpere beklagede omvendt dybt Holders tilbagetræden. Den kendte sorte præst, Al Sharpton, der nu har sit eget TV-show, roste Holder for at være ”den justitsminister i USA’s historie, som har gjort mest for at beskytte borgernes rettigheder”.

Holder er også blevet kendt for aktivt at kæmpe for seksuelle minoriteters rettigheder, såsom retten til at indgå ægteskab. Efter blot få uger på posten som minister holdt han en berømt tale, hvor han kaldte de mennesker, som benægtede eksistensen af racediskrimination i USA’s retssystem  for ”kujoner”, et usædvanligt stærkt ordbrug, som præsidenten eksempelvis aldrig selv ville slippe afsted med. Tværtimod talte Obama flere gange op til valget i 2008 om, at der ikke fandtes ”et sort Amerika eller et hvidt Amerika, men kun et Amerikas Forenede Stater”.

Politiske iagttagere var imidlertid hurtigt ude og kalde Holders tale for ”en stedfortrædertale”, og sagde med andre ord, at Holder var udset til at være præsidentens lynafleder og liberale stemme; den stemme, som stillede sig i front for de fattigste, for minoriteterne og for de sorte på en måde, som en præsident, der skal repræsentere hele befolkningen, ikke kan.

Holder har også været aktiv i kampen for at stramme våbenkontrollen og forbedre forholdene for de mange indsatte i USA’s fængsler.

Det var dog også under Holder, at regeringen besluttede sig for ikke at retsforfølge CIA-ansatte for brugen af waterboarding, lige som det også var hans beslutning at godkende brugen af udvidet overvågning i kampen mod terror.

Hård kamp om afløseren
Det vil sandsynligvis blive svært for præsidenten at få Holders afløser godkendt i Senatet, som skal sige god for sådanne udnævnelser.

Dels fordi Republikanerne har gode chancer for at overtage flertallet i Senatet efter midtvejsvalget først i november, dels fordi oppositionen har samlet en bunke, når det gælder udpegningen af nye ministre.

Det lange konservative synderegister inkluderer flere skandalesager, såsom beskyldninger mod skattevæsenet for at have udvalgt konservative græsrødder som ofre for særkontrol, med det politiske sigte at svække dem; terrorangrebet på det amerikanske konsulat i Benghazi, der ledte til tre amerikanske diplomaters død i 2012; samt anklagerne mod Holder for at dække over en skandale om våbensmugling, kendt under navnet ”Fast and Furious.”

Det er dog muligt, at præsidenten (igen) vil bruge sin magt som leder og forsøge at presse en udnævnelse igennem den såkaldte lame duck session i Senatet, perioden efter valget og frem til 1. januar. Hvis det bliver fremgangsmåden, vil han med sikkerhed blive beskyldt for misbrug af sin magt, og det er i øvrigt tvivlsomt, om der konkret er tid til at afholde høringer, inden Senatet går på vinterferie i december.

Hvem bliver den nye justitsminister?
Gætterierne om, hvem der kan komme på tale som afløser, gik straks i gang i hovedstaden torsdag.

På den lange hitliste står navne som advokat Kathryn Ruemmler, der er tidligere juridisk toprådgiver for Det Hvide Hus; Deval Patrick, der også er afroamerikaner, en anden god ven af præsidenten og guvernør for staten Massachusetts; statsadvokat Donald B. Verrilli Jr.; staten Michigans tidligere guvernør Jennifer M. Granholm; senator Sheldon Whitehouse fra Rhode Island, der er tidligere anklager; Preet Bharara, som er statsadvokat for USA i New Yorks sydlige distrikt; Loretta E. Lynch, der beklæder samme job bare i Brooklyn; tidligere vicejustitsminister Tom Perrell; og endelig Californiens nuværende justitsminister Kamala Harris.

Ved pressemødet torsdag sagde Obama, at Holder bliver i stillingen, indtil hans afløser er blevet godkendt af Senatet:

”Holder har været min justitsminister, fordi han altid har vidst, at retfærdighed ikke er en abstrakt teori, men et levende princip,” lød det fra præsidenten, som selv er uddannet jurist.

Obama roste Holder for at have ”anvendt loven til at gøre almindelige menneskers liv bedre: Det er derfor, jeg gjorde ham til advokat for hele USA, en sagfører for folket”.

Enorme opgaver forude
Præsidentens skudsmål står i grel modsætning til den bedømmelse, som Senatets nuværende minoritetsleder, Mitch McConnell, diskede op med torsdag.

McConnell står til at overtage posten som formand for senatet, hvis republikanerne overtager kontrollen med det øvre kammer efter midtvejsvalget. Han beskyldte Holder for at have sat ”ideologi over lovens ord” og advarede forlods præsidenten om, at den næste justitsminister ”må være en, som genindsætter respekten for landets love og prioriterer dem højere end partiegoistiske hensyn”.

Demokraterne i Senatet slog tilbage og advarede den nuværende opposition mod at tage den vigtige stilling som gidsel i betragtning af de alvorlige trusler, USA står over for - blandt andet fra nye terrorgrupper.

”Det vil være uansvarligt at forsøge at forsinke godkendelsen af en ny minister af politiske grunde. Vort lands politistyrke har brug for at have den øverste chef på plads,” lød det torsdag fra formanden for Senatets retsudvalg, Patrick J. Leahy fra staten Vermont.

Uanset, hvem der ender på den prestigefyldte post, står det imidlertid klart, at listen over presserende opgaver er lang og tung.

Nogle af de vigtigste udfordringer bliver afgørelsen af lovligheden af Obamas dronekrig mod mennesker og grupperinger uden for USA’s territorium, den aktuelle debat om grænserne for statslig overvågning og mulige krænkelser af individuelle borgerrettigheder i kampen mod terror og kriminalitet, håndteringen af den tidligere NSA-ansatte Edward Snowden, der fortsat befinder sig i Rusland, samt hele pakken af antiterror-lovgivning, der igen er højaktuel med den aktuelle kamp mod terrorgruppen ISIL.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington, DC.

Annegrethe Rasmussen skrev for Altinget fra Washington frem til udgangen af 2015.

Redaktionen blev da opmærksom på, at der blandt hendes artikler forekommer tilfælde, hvor der er en for Altinget uacceptabel grad af afsmitning i sprog og / eller tankerække og fakta fra andre mediekilder, og hvor disse kilder ikke er angivet.

Redaktionen har ikke konstateret sådanne mangler ved artiklen ovenfor, men såfremt redaktionen modtager oplysninger herom, vil Altinget tage de fornødne skridt.

Se i øvrigt Kulturministeriets vejledning for god citatskik og plagiat i tekster her.