Immigrations-reformen kommer efter midtvejsvalget

WASHINGTON DC – Der kommer ikke noget præsidentielt dekret om udlændingepolitikken før efter midtvejsvalget.

Men så kommer det også, lovede Det Hvide Hus i denne uge, efter at præsident Obamas egen meddelelse om udskydelsen skabte enorm vrede og frustration i de kredse, som har set frem til en egentlig reform på området, særlig naturligvis i det spansktalende vælgersegment og blandt de grupper, der aktivt har arbejdet i årevis for sagen.

Med udskydelsen gjorde præsidenten imidlertid efter alt at dømme sit parti en dobbelt tjeneste – uanset at han har gjort en del af den demokratiske kernevælgergruppe arrige.

For udlændingepolitikken er en giftig cocktail i amerikansk politik, ligesom den er i Danmark, om end baggrunden er en anden.

Populær lov stødte på grund i Repræsentanternes Hus
Tilbage i juni 2013 stemte senatet for en lov (med over to tredjedeles flertal), der balancerede mellem de konservative krav om bedre sikring af Amerikas landegrænser og kravet om ikke at give en bred amnesti til illegale indvandrere på den ene side, overfor de liberale ønsker om at skabe en såkaldt ”vej til statsborgerskab,” på den anden side.

Ønsket om a path to citizenship dækker over mekanismer, som i det lange løb dels kan forvandle de mange millioner illegale indvandrere (anslået antal er 11.5 millioner) til skattebetalende amerikanske statsborgere, dels kan medvirke til at begrænse antallet af nye ulovlige indvandrere ved at lempe kravene til at ankomme til USA på lovlig vis i første omgang.

Vedtagelsen var tværpolitisk i Senatet, men i det langt mere polariserede nedre kammer, Repræsentanternes Hus, stødte forslaget på stengrund. Huset vedtog oveni at ophæve Obamas initiativ om at udskyde deportationer af illegale indvandrere, der var kommet ind i USA som børn med deres forældre. Det ledte til præsidentens erklæring måneder efter i sin årlige tale til nationen, om at han agtede at benytte sig af sin ret som præsident til at udstede de såkaldte executive orders – dekreter uden om Kongressen - i sagen for at få skred i den politiske proces.

Uledsagede børn rejser i stimer til USA
Imidlertid førte en uventet og dramatisk stigning sidste forår i antallet af uledsagede flygtningebørn fra Centralamerika til Rio Grande-dalen i Texas til, at politikområdet blev endnu mere betændt.

I det demokratiske parti kunne lovgiverne med bekymring se, hvordan deres bagland reagerede stærkt negativt på tilstrømningen af børn, der for manges vedkommende var stærkt traumatiserede, og for et flertals vedkommende ikke talte engelsk.

USA’s humanitære forpligtelse til ikke blot at huse børnene, men også forsyne dem med undervisning og i det lange løb finde familier til dem, har skabt en kæmpe debat og et pres på en række staters skoler og sundhedsfaciliteter, hvilket efter at dømme fik præsidenten til at trykke på pauseknappen.

For demokraterne er i forvejen i fare for at miste Senatet, og netop dette emne kan i en række stater risikere at tippe vægtskålen væk fra demokraterne mod den republikanske lejr.

Republikansk fælde
Imidlertid vil en udskydelse af debatten næppe gavne republikanerne i det lange løb. For sagen er, at man ikke kan vinde valget i 2016 uden latino-vælgerne. Det er velkendt, at Obama vandt valget i 2012 så nemt, fordi han havde de spansktalende vælgere med sig.

USA har omkring 40 millioner indvandrere, og lige godt halvdelen er latinoer. De udgjorde alt i alt 18 procent af samtlige stemmer. Præsidenten vandt 71 procent, og gruppen var hermed den tredje mest loyale over for det demokratiske parti (ud af de sorte amerikanere, som stemte, høstede Obama 97 procent, og blandt asiatisk-amerikanske vælgere var tallet 75 procent).

Grunden til den massive forskel er dels klassebaseret (de fattigste amerikanere er fortsat overvejende ikke-hvide), dels for de sortes vedkommende et spørgsmål om identifikation med præsidenten. Men når man spørger de spansktalende vælgere, er det ikke fordi de a priori er demokrater eller specielt venligt stemte over for en sort kandidat. Grunden er derimod den simple, at Obama i hvert fald på papiret havde løfter om en immigrationsreform, mens Republikanerne groft sagt gik til valg på at smide så mange som muligt af immigranterne ud.

Sådan er det også nu, og den moderate partiledelse i Washington ved godt, at hvor immigrationsspørgsmålet kan bruges til deres fordel ved midtvejsvalget 4. november, kan de ikke bruge det til noget om to år, medmindre der kommer mere konstruktive toner på den konservative dagsorden.

Oven i presset fra de spansktalende vælgere kan man i øvrigt lægge, at befolkningen som sådan – ikke bare de spansktalende vælgere – klart har tilkendegivet, at det er på tide med politisk handling.

En undersøgelse fra Pew Center for Research i Washington DC viser, at 71 procent af befolkningen mener, at der skal findes ”en måde, hvorpå dem, der er i landet illegalt, kan blive gjort til lovlige indvandrere.” Der er dog fortsat ikke er noget flertal for at gøre de mange illegale indvandrere til amerikanske statsborgere – det tilslutter blot 24 procent sig.

Højt på dagsordenen efter 4. november
Spørgsmålet vil med andre ord vende brat tilbage efter midtvejsvalget.

Og her vil det vise sig, hvem af de to partier, der er bedst til at håndtere krisen. Det eneste, der er sikkert, er, at ingen af dem har råd til at ignorere emnet.

Ikke bare på grund af valgtaktik, men fordi USA ikke har råd til at have så stort et antal borgere boende i økonomisk, politisk og juridisk limbo. De mange illegale borgere benytter sig af ydelser som gratis skoler og sundhedsydelser med mere uden at kunne betale skat, og deres børn bliver til unge voksne uden rettigheder eller muligheder for at studere.

De problemer kan ikke løses med dekreter – her skal egentlig lovgivning til.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington, DC.

Annegrethe Rasmussen skrev for Altinget fra Washington frem til udgangen af 2015.

Redaktionen blev da opmærksom på, at der blandt hendes artikler forekommer tilfælde, hvor der er en for Altinget uacceptabel grad af afsmitning i sprog og / eller tankerække og fakta fra andre mediekilder, og hvor disse kilder ikke er angivet.

Redaktionen har ikke konstateret sådanne mangler ved artiklen ovenfor, men såfremt redaktionen modtager oplysninger herom, vil Altinget tage de fornødne skridt.

Se i øvrigt Kulturministeriets vejledning for god citatskik og plagiat i tekster her.