Republikanerne kæmper for at få Jeb Bush som præsidentkandidat

WASHINGTON DC - Kunne man forestille sig endnu en omgang i det politiske amerikanske cirkus, hvor landets to mægtigste familier stiller med hver sin kandidat i 2016?

De politiske kandestøbere regner det for sikkert, at demokraterne vil overrække deres kandidatur til tidligere førstedame og udenrigsminister Hillary Clinton på en sølvbakke, hvis hun selv ønsker at få chancen.

Men hvad med republikanerne?

Siden 2012 har det været god politisk latin i det politik-besatte Washington at fremføre, at GOP havde et væld af kapable kandidater til deres rådighed i 2016 - modsat i 2012, hvor feltet var bizart med en række utilregnelige og farverige kandidater, der imidlertid ikke levnede partiet andre realistiske valg end den farveløse og ukarismatiske Mitt Romney.

Men sådan er det slet ikke nu, lyder kalkulen. Navne som Scott Walker, Paul Ryan, Rand Paul, Marco Rubio og Chris Christie har været i spil, stort set lige siden valgnederlaget til Obama i november 2012.

Men i det stille er der sket noget nyt i de konservative rækker.

Ifølge flere, normalt velorienterede og respekterede medier, med Washington Post i spidsen, er en kreds af indflydelsesrige og pengestærke konservative donorer i færd med at køre den 61-årige, tidligere guvernør for Florida Jeb Bush - søn af tidligere præsident George H.W. Bush og bror til tidligere præsident George W. Bush - i stilling som partiets stærkeste bud på posten som præsidentkandidat i 2016.

Er Jeb Bush sulten efter magt?
De nationale medier summer af Jeb-feber, og en ting er sikker: den garvede politiker må, om ikke andet, være udhvilet - han stoppede som guvernør tilbage i 2006. Det store ubesvarede spørgsmål er, om han også er sulten efter ny politisk magt.

Man kan næppe anvende den tidligere guvernørs hidtidige aktivitetsniveau som eneste målestok for hans ambitioner - forudsat altså, at man vil påstå, at han har nogen. Bush Jr. har ikke gjort et stort nummer ud af sig selv siden 2006.

Han har været ansat i en kort periode i det nu krakkede Lehman Brothers, og han har skrevet en bog, der lidt halvhjertet gør op med det, der ellers var hans claim to fame i partiets svindende moderate kredse: en relativt progressiv holdning til udlændingereform.

Hustru og mor siger nej tak
Ideen om at Jeb Bush skulle være en "drømmekandidat" kommer med andre ord ikke fra den potentielle kandidat selv, eller fra kredse, der står ham nær. Tværtimod kan man sige, eftersom Jebs moder, den tidligere førstedame Barbara Bush, for et par måneder siden tog det usædvanlige skridt offentligt at udtale sig imod et muligt kandidatur.

Ligeledes er det velkendt, at Jebs bedre halvdel, Columba, heller ikke har den mindste lyst til livet i akvariet på Pennsylvania Avenue, for slet ikke at tale om den gruopvækkende udsigt til en toårig valgkampagne, hvor hvert eneste skridt, replik, kjolevalg, frisure eller fortalelse tilbage fra folkeskolen vil blive endevendt under mediernes og modstandernes ubønhørlige lup.

"Nej tak," har hun for længst sagt, hvilket flere medier har citeret hende for i årevis. 

Så hvor stammer rygterne fra? Ifølge Washington Post, som er det medie, der er gået mest til makronerne med gætterierne kommer de vedvarende forlydender fra et endog meget godt sted: fra en kombination af partiets ledelse og de førnævnte magtfulde og særdeles tunge donorer. Og fremkaldt af nedturen for dele af ledelsens hidtidige favorit, New Jerseys guvernør, Chris Christie.

Donorer jubler - vælgerne er negative
Rygterne fik for alvor ben at gå på i en artikel for 14 dage siden, hvor den indflydelsesrige hovedstadsavis citerede en tidligere højtstående såkaldt "bundler" for Mitt Romney (en bundlers job består i at gruppere og samle de rigeste donorer for en kandidat, red.) for en vurdering af, at "størstedelen af Romneys top-100 donorer gerne ser Bush stille op":

"Han er den mest eftertragtede kandidat i feltet. Alle jeg kender er begejstrede ved udsigten," siger Brian Ballard, der var et fremtrædende medlem af kampagne- og finansudvalget for "Romney 2012" og "McCain 2008".

Men hvad siger vælgerne? De siger ikke så meget endnu - hvilket siger en del om, at de i modsætning til de politiske journalister, som ikke ved noget bedre end at spekulere og gætte på næste præsidentvalg - har fornuften i behold. Men hvis man tvinger dem til at forholde sig til spørgsmålet, siger 50 procent af de registrerede vælgere i den nyeste meningsmåling fra Washington Post og ABC News' meningsmåling, at de "helt sikkert ikke" vil stemme på ham. 

Moderat og spansktalende
Det har imidlertid ikke afficeret de kredse i partiet, som ufortrødent arbejder på sagen. De fremhæver, at Bush er "moderat" (til forskel fra partiets højtråbende teaparty-fløj med Rand Paul og Ted Cruz i spidsen).

Den tidligere udenrigsminister og internationale nestor Henry Kissinger har også været ude at rose Bush for "udenrigspolitisk hæderlighed" og som en person med  "erfaring, som er moderat og tankevækkende." 

I donorkredsene hedder det endvidere, ifølge Washington Post, at Bush er "pro-business," og endelig taler det i den grad til hans fordel, at han taler flydende spansk, og at hans hustru er født i Mexico.

For dem, der husker lidt af valgmatematikken fra 2012 vil man erindre, at et af Romneys, og republikanernes, største problemer var - og er - den katastrofale mangel på støtte i USA's kraftigt voksende gruppe af latino-vælgere.

Her skal man imidlertid notere sig, at Bush med den førnævnte bog, "Immigration Wars", har placeret sig solidt på højrefløjen i partiet og nu (i modsætning til tidligere) forlanger, at alle illegale indvandrere rejser hjem, før de kan søge statsborgerskab - hvilket anbringer den tidligere så moderate udlændingepolitiske guvernør til højre for republikanerne som Marco Rubio og Lindsey Graham. Alligevel angribes Bush i øvrigt fortsat fra højrefløjen for at være tilhænger af en generel amnesti, hvilket er en dødsdom i konservative kredse.

"Det store hvide håb"
Bush har dog ikke forladt alle sine tidligere midtsøgende synspunkter. Han talte offentligt dunder mod den midlertidige, delvise lukning af den føderale regering sidste år og han har forsvaret præsident Obamas såkaldte Common Core-standarder i uddannelsespolitikken. Han er dog modstander af en udvidelse af Medicaid, der giver sygesikring til USA's fattigste, og dermed ligger han på dette punkt til højre for f.eks. Chris Christie.

Indtil videre er realiteten imidlertid, at ingen ved, om Bush er interesseret i at stille op. At håbet lever i brede kredse, er der ikke nogen tvivl om. Som den konservative strateg Richard Viguerie skriver i en ny bog: "Uanset hvem der ellers stiller op ved det republikanske primærvalg, vil Jeb Bush forblive "det store hvide håb" for det republikanske etablissement."

Og helt på den lade side har han da heller ikke ligget. Sidste forår var han vært for en halv snes højt profilerede, konservative meningsdannere og forfattere ved Wall Street Journals middag på Washingtons fashionable Willard InterContinental Hotel, og for tre uger siden aflagde han et privat middagsbesøg hos Romneys nok mest kendte donor, casino-magnaten Sheldon Adelson, i Las Vegas.

Bush har også hjulpet til ved valgene af en række håbefulde republikanske lokale kandidater over de seneste år, bl.a. Nevadas guvernør, Brian Sandoval, og senator Lamar Alexander fra Tennessee. I begyndelsen af ​​maj agter han at deltage i en fundraiser i Florida for sin mangeårige allierede, South Carolinas guvernør, Nikki Haley, der ofte nævnes som et muligt bud på en kvindelig vicepræsidentkandidat i 2016.

Op med humøret
Endelig har Bush også inden for de sidste to måneder rejst rundt i USA og holdt en række taler, bl.a. om indkomstmulighed og udenrigspolitik, hvilket har styrket rygterne om, at han overvejer at stille op.

Om alt dette ville være nok til at kurere vælgerne for den klare "Bush fatigue", som lige nu kan ses i meningsmålingerne, er et åbent spørgsmål. Selv har han faktisk udtalt sig en enkelt gang om emnet i nyere tid. I januar i år sagde han, at "en beslutning vil være baseret på "kan jeg gøre det med glæde?", for jeg tror, ​​vi er nødt til at have kandidater, der kan løfte vores humør."

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC