Kan paven hjælpe USA’s klimaforkæmpere?

WASHINGTON DC – Amerikanske klimaforkæmpere øjner en helt ny allieret i kampen mod den vrangvillige Kongres og de uinteresserede vælgere: Pave Francis, der kommer på sit første USA-besøg til september.

Udover de mere folkelige, kirkelige arrangementer skal han til møde med Obama i Det Hvide Hus og møde flere politikere. De grønne græsrødder håber, at den katolske kirkes overhoveds velkendte engagement i kampen mod klimaændringer især kan påvirke det parti i Amerika, hvor religiøse stemmer traditionelt tages mest med på råd: republikanerne.

Klimapolitikken har været på Barack Obamas liste over prioriteter gennem hans præsidentskab, men Kongressen har været en modstander snarere end medspiller, og også i præsidentens eget parti er modstanden mod en mere grøn linje også betydelig. På trods af en stigende bekymring blandt amerikanerne, når det gælder ekstremt vejr, eksempelvis storme, orkaner og flodbølger samt stigende temperaturer og vandmangel flere steder, har energipolitikken aldrig været noget, som vælgerne for alvor har interesseret sig for.

Udsigt til grøn tale i FN og Kongressen
Det er allerede meddelt, at formanden for Repræsentanternes Hus, John Boehener, har inviteret Paven til at tale i Kongressen – også selv om røster i hans eget parti efter sigende er bekymrede over pavens velkendte engagement i kampen mod ulighed. Især var der en angst for, om Hans Højhellighed ville støtte kampen for en højere mindsteløn i USA, noget som republikanerne er modstandere af.

Imidlertid er det to andre emner, som Paven arbejder mest med lige nu, fortæller kilder i Vatikanet: kampen mod slavehandel og kampen mod den globale opvarmning.

I forsommeren vil Paven offentliggøre en såkaldt encyklika om klimaforandringerne (et paveligt dokument; ordet, der er græsk, betyder "rundskrivelse" eller "cirkulære.") Encyklikale skrivelser er det højeste udtryk for pavens universelle læreembede, normalt adresseret til alle biskopper og troende i den katolske kirke og i visse tilfælde også "alle mennesker af god vilje," hvis skrivelsen drejer sig om almenmenneskelige temaer.

Emnemæssigt står Pave Francis på velbetrådt grund. Pave John Paul II og Pave Benedict XVI  holdt også taler om den globale opvarmning og opfordrede verdens regeringer til handling. I 2010 sagde Pave Benedict XVI (der havde tilnavnet ”Den Grønne Pave”), at han gerne så Vatikanet som verdens første CO2-neutrale stat. Pave Francis er gået endnu videre, netop fordi han har forbundet kampen mod drivhusgasserne med bekæmpelsen af global ulighed og social eksklusion: 

“Et økonomisk system centreret om Pengeguden vil nødvendigvis udplyndre naturen for at opretholde den hektiske rytme i forbruget, der er uløseligt forbundet med systemet,” sagde han eksempelvis under et møde med en række sociale græsrodsbevægelser sidste efterår. Encyklikaen om klimaet vil blive udgivet forud for Pavens tale til FN i september og før klimatopmødet i Paris til vinter.

Stærk kritik af paven fra konservative katolikker
Men Paven skal ikke regne med, at han vil blive mødt med klapsalver fra det republikanske parti – heller ikke selv om han er populær i USA, og selv om den katolske kirke traditionelt har meget at skulle have sagt i amerikansk politik:

Paven er en del af "den radikale grønne bevægelse, der i sin kerne er anti-kristen, anti-folk, og anti- fremskridt," lyder det eksempelvis fra Stephen Moore, katolik og økonom ved Heritage Foundation i Washington.

Robert George fra Princeton University – også en fremtrædende katolsk filosof – opfordrer ifølge Global Pulse Magazine direkte paven til at ”holde sig væk fra et område, hvor videnskaben ikke er enig.” Andre kritikere har advaret paven mod at ”stænke helligt vand” ud over ”Greenpeaces mærkesager” og bedt ham om at holde bøtte.

Magtfulde katolske politikere er da også kendte klimaskeptikere, eksempelvis netop John Boehner, der med jævne mellemrum kritiserer Obama-regeringen for dens ”jobdræbende miljøpolitik.”

Andre republikanske kandidater, som senator Marco Rubio, der forventes at melde sig som officiel republikansk præsidentkandidat for 2016 i næste uge, har sagt, at han ”ikke tror på, at klimaforandringerne er menneskeskabte”.

”Katolikker skal passe på miljøet og vore børn”
Paven har ikke holdt sig tilbage med at svare:

”En kristen, der ikke beskytter skaberværket, er en kristen, der ikke bekymrer sig om Guds værk,” lyder det.

Paven har også understreget, at vi, der er voksne nu, har miljøet til låns, så vi kan overdrage det til vore børn.

Konservative kommentatorer, der er positive over for miljøbeskyttelse og klimapolitik, siger omvendt til Global Pulse Magazine, at det er ”en klassisk konservativ mærkesag” at passe på jorden og opføre sig forsigtigt og med varsomhed. John Gehring, der er programdirektør i den katolske Washington-baserede gruppe ”Faith in Public Life” og Anthony Annett, der er ”Climate Change and Sustainable Development Advisor” ved ”the Earth Institute” under Columbia University i New York City, siger til Global Pulse Magazine, at man ”ikke kan måle alt på forbrugerismens skala”:

”Den libertære ideologi er ved at drukne den autentiske konservatisme og har skabt en afgud af frie markeder. Den har gjort en dyd ud af selvcentreret hooliganisme. Vi må beskytte børn mod dødbringende giftstoffer, sikre de begrænsede naturressourcer og gøre overgangen til en mere bæredygtig energipolitik til en del af en pro-life konservativ dagsorden. Hvis republikanerne ikke vil lytte til progressive røster i Washington, så kan de måske finde ud af at blive inspireret af verdens mest populære religiøse leder?”

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington, DC.

Annegrethe Rasmussen skrev for Altinget fra Washington frem til udgangen af 2015.

Redaktionen blev da opmærksom på, at der blandt hendes artikler forekommer tilfælde, hvor der er en for Altinget uacceptabel grad af afsmitning i sprog og / eller tankerække og fakta fra andre mediekilder, og hvor disse kilder ikke er angivet.

Redaktionen har ikke konstateret sådanne mangler ved artiklen ovenfor, men såfremt redaktionen modtager oplysninger herom, vil Altinget tage de fornødne skridt.

Se i øvrigt Kulturministeriets vejledning for god citatskik og plagiat i tekster her.