John Kennedy
John F. Kennedy ved sin indsættelsestale 20. januar 1961. (Foto: Youtube)

Kennedys største politiske sejre og nederlag

21. november 2013 kl. 21:30
MÆRKEDAG: Den 22. november 1963 blev et af verdens mest berømte mord begået i centrum af Dallas, da USA's 35. præsident, John Fitzgerald Kennedy, blev skudt. Vi tegner et portræt af hans politiske bedrifter.
| Flere

I dag er 50-årsdagen for mordet på John F. Kennedy, USA's yngste og måske mest sagnomspundne præsident.

Med karisma og oratorisk finesse formåede han at tryllebinde både sin samtid og eftertid, og han er i dag en af USA's mest kendte og elskede præsidenter på trods af, at hans præsidentskab varede mindre end tre år.

Manden og myterne har imidlertid ofte fået mere opmærksomhed end politikeren Kennedy, og historier om hans letfærdige omgang med andre kvinder end hans kone og konspirationerne omkring hans død lader ofte hans politiske bedrifter stå i baggrunden. Men Kennedys politiske valg på især det udenrigspolitiske område har i høj grad præget hans eftertid.

Mens dagsordenen i USA i begyndelsen af 60'erne var domineret af borgerrettighedsbevægelsens kamp for at sikre sortes rettigheder, var det især udenrigspolitikken, som Kennedys hjerte bankede for.

Kampen mod kommunisterne
Den helt store udenrigspolitiske udfordring i løbet af Kennedys præsidentperiode var Den Kolde Krig, og gennem det meste af sin korte tid som præsident arbejdede Kennedy ivrigt for at styrke Vestens position og indsats mod Sovjetunionen under nogle af krigens mest kritiske punkter.

”Kennedy havde en stærk tro på, at kommunisterne sad på initiativet, og han ville gerne finde en måde, hvorpå Vesten kunne genvinde initiativet. Uanset om det var ved at producere flere atomvåben eller mere jordnære programmer såsom Fredskorpset eller De Grønne Baretter,” fortæller professor i præsidentiel historie ved Southern Methodist University Jeffrey Engel. Han er en del af en komite af akademikere, der sætter spot på Kennedys liv og arv i forbindelse med 50-årsdagen for hans død.

Kennedy voksede op i et privilegeret irsk-katolsk hjem, som var præget af en stærk indignation mod kommunismen. Det kom i høj grad til at præge hans politiske prioriteringer og de beslutninger, der blandt andet sikrede ham en plads i historiebøgerne – gode som dårlige.

Cuba-krisen skræmte Kennedy
Kennedys mest kendte og vigtigste udenrigspolitiske beslutning fandt sted i 1962 i forbindelse med Cuba-krisen. I oktober 1962 var USA og Sovjetunionen tæt på at gå i krig, da Sovjetunionen opstillede missiler på Cuba. Kennedy gav Sovjetunionen et ultimatum om at fjerne raketterne eller risikere konsekvenserne, og efter flere dages tovtrækkeri modtog han et telegram fra den sovjetiske leder Nikita Khrusjtjov, der gik med til at fjerne raketterne, hvis USA garanterede, at landet aldrig igen ville angribe Cuba.

Før Kennedy nåede at svare, modtog han endnu et telegram fra Khrusjtjov, hvori den sovjetiske leder krævede, at USA skulle fjerne deres raketter fra Tyrkiet til gengæld for, at Sovjetunionen ville fjerne deres fra Cuba. Kennedy valgte at ignorere det andet brev og svare på det første, og krisen blev afværgret. 

Siden da er det imidlertid kommet frem, at Kennedy muligvis indgik en hemmelig aftale med Khrusjtjov om at fjerne missilerne i Tyrkiet, og at det formentligt er grunden til, at Khrusjtjov accepterede det amerikanske svar på det første telegram.

”En af de væsentligste årsager til, at Cuba-krisen blev løst, skyldes en aftale, som Kennedy-administrationen lavede bag kulisserne, og faktisk uden det meste af regeringens viden, om, at hvis de russiske missiler på Cuba blev fjernet, ville amerikanerne fjerne deres Jupiter-missiler i det østlige Tyrkiet seks måneder senere,” siger Jeffrey Engel.

Ekspert: Stor strateg
Aftalen er ifølge Jeffrey Engel et glimrende eksempel på, hvordan Kennedy både kunne tænke strategisk og politisk.

De amerikanske Jupiter-missiler skulle nemlig alligevel fjernes inden for de næste par år, så Kennedy havde intet at tabe ved at bruge missilerne som indskud i aftalen. Men Cuba-krisen satte også sine spor i den unge præsident.

”Kennedy var virkelig blevet bange under Cuba-krisen. Mere end næsten alle andre, fordi det ultimativt ville have været hans ansvar, hvis krisen var eskaleret, og den krise er næsten ubestrideligt det tættestem, menneskeheden er kommet på at udrydde sig selv,” siger Jeffrey Engel.

Chokket efter Cuba-krisen betød blandt andet, at Kennedy begyndte at blive meget optaget af at regulere og nedruste verdens atomvåben, og 7. oktober 1963, kort før sin død, underskrev han The Limited Test Ban Treaty, der forbød alle overjordiske test-sprængninger af atomvåben. Traktaten blev underskrevet af både USA, Rusland og Storbritannien.

Borgerrettigheder kom i tredje række
På det indenrigspolitiske område var et af de meget omdiskuterede og kritiserede punkter i Kennedys tid som USA's statsoverhoved hans store forsigtighed og tøven i spørgsmålet om sortes borgerrettigheder i de amerikanske sydstater, en dagsorden der især blev båret frem af den karismatiske borgerrettighedsforkæmper, Martin Luther King, Jr.

”Det er tydeligt, at Kennedy valgte at skubbe alle borgerrettighedsspørgsmål til senere. Og det betyder ikke, at han lovede mere, end han kunne holde. Det betyder bare, at Kennedy sikkert opfattede det som noget, han skulle tage fat på på et tidspunkt, hvor det ikke skulle koste ham en hel masse,” siger USA-eksperten Mads Fuglede, der er ved at skrive sin ph.d.-afhandling ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Selvom Kennedy var af den overbevisning, at der skulle være lige rettigheder for hele befolkningen, skulle han samtidig sørge for at ikke at svække støtten fra de konservative Sydstats-demokrater, hvilket kunne risikere at skabe splid internt i det demokratiske parti.

Derudover var der sager, der i Kennedys øjne krævede opmærksomhed, før man kunne arbejde hen imod mere lighed i det amerikanske samfund. Det var især den økonomiske ulighed og truslen fra øst, der lå ham på sinde.

I en tale, han holdt en uge før sin død, sagde han blandt andet:

”Hvad godt gør det for nogen, hvis de må få lov til at køre med bussen, men alligevel ikke har råd til billetten.”

Det illustrerer hans indenrigspolitiske prioriteringer, fortæller Mads Fuglede:

”Jeg tror, at han skuffede mange med hans nølen på borgerrettighedsspørgsmål. Blandt andet hans egen bror, Robert Kennedy, der var justitsminister, og andre, som var meget tæt på ham. Men i Kennedys verden var det her et spørgsmål, som man måtte løse subsidiært,” siger Mads Fuglede.

Gav håb til folket
Kennedy samlede ikke på politiske sejre, og hvis man ser på, hvad han udrettede i løbet af sin korte tid som præsident, vil mange nok kalde ham en forholdsvis middelmådig præsident. Men ifølge Jeffrey Engel er det ikke tilfældet.

”Han var virkelig en inspirerende og energisk leder, der revitaliserede en hel generations interesse i politik og præsidentembedet, meget lig Barack Obama i hans første embedsperiode,” siger han.

Sammenligningen mellem USA’s 35. og 44. præsidenter er ikke ny. Ligesom Kennedy var Obama forholdsvis ung, da han satte sig på posten som præsident. Ved præsidentvalget i 2008, tøvede Caroline Kennedy, Kennedys ældste og eneste nulevende barn, heller ikke med at påpege, at Obama var den mand, der skulle løfte arven efter hendes far.

Men hvor Obama nu er kommet i politisk modvind blandt de liberale støtter i sit hjemland, er det sværere at forudsige, hvordan støtten til Kennedy ville have udviklet sig, hvis han ikke var blevet skudt.

Ifølge Jeffrey Engels, er det dog sikkert, at han ikke kunne blive ved med at vende det blinde øje til sortes borgerrettigheder.

”Hvis han havde haft en anden periode som præsident, ville han have været nødsaget til at handle i forhold til borgerrettighedsspørgsmålet, men jeg er af den opfattelse, at han aldrig ville være gået så langt, som hans efterfølger, Lyndon B. Johnson, gjorde,” siger Jeffrey Engel.

Kort tid efter Kennedys død i 1964 fik Johnson gennemført ”The Civil Rights Act”, der betød enden på blandt andet raceadskillelse i skoler og på arbejdspladser. I 1965 gennemførte han "The Voting Rights Act", der gav afroamerikanere og andre minoriteter ret til at stemme.

Optimismen døde med Kennedy
På grund af hans korte tid som præsident, er det svært at evaluere Kennedy på hans politiske præstationer. Han vil altid være en præsident ”in the making”, fortæller Jeffrey Engel. Men ifølge Engel var en af hans væsentligste sejre som præsident, at han bidrog til en mentalitetsændring blandt befolkningen.

”Man kan ikke bare dømme Kennedy på hans sejre og nederlag, for han ændrede tonen i hele landet og befolkningens opfattelse af, hvad staten kunne opnå. Et godt eksempel er månelandingen,” siger Jeffrey Engel.

Rumkapløbet var endnu en del af Kennedys koldkrigs-inititativer, og det lykkedes da også amerikanerne at vinde løbet knap seks år efter Kennedys død 20. juli 1969, da Neil Armstrong blev den første mand på månen.

”I forhold til månelandingen sagde Kennedy: "Vi gør ikke de her ting, fordi de er lette, men fordi de er svære, og fordi det bringer det bedste frem i os." Og det udsagn var virkelig essensen af den etos, han repræsenterede og som blev slukket før tid. Den virkelige tragedie ved hans død var, at følelsen af optimisme og muligheder døde sammen med ham for mange mennesker,” siger Jeffrey Engel.

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK