Leon Panetta vs. Barack Obama

WASHINGTON, DC – ”Gud fri mig for mine Venner, mine Fjender skal jeg nok klare.”

Ordsproget findes i mange varianter, denne er fra gode gamle danske Grundtvig, men mon ikke Barack Obama kan skrive under på indholdet i disse dage?

Knap havde den upopulære præsident lagt to nylige kritiske memoirer fra sin tidligere udenrigsminister Hillary Clinton og sin tidligere forsvarsminister Bob Gates, bag sig, før endnu en ny udgivelse fra et tidligere regeringsmedlem ramte bogmarkedet med et betydeligt brag.
Denne gang fra præsidentens tidligere CIA-direktør og senere forsvarsminister Leon Panetta, en normalt loyal demokrat, der højlydt kritiserer præsidentens udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Panetta gentager kritik fra Clinton og Gates
Panettas kritik gentager på lange stræk Clintons og Gates’ kritik. Præsidenten har ifølge alle tre tidligere regeringsmedlemmer gentagne gange ignoreret gode og solide råd i udenrigs- og sikkerhedspolitikken fra såvel de nationale sikkerhedsrådgivere, efterretningstjenester som Pentagon, og har i stedet udelukkende lyttet til en lille gruppe rådgivere i Det Hvide Hus, rådgivere med begrænset viden om storpolitik. Hvilket forklarer flere af de strategiske fejltrin, især når det gælder Irak og Syrien, som USA har foretaget inden for de senere år.

Obamas bevæggrund har været – påstår Panetta – at han har været så forhippet på at få Amerika filtret ud af det militære engagement i Mellemøsten, at han ”valgte at trække USA helt ud (i 2011, red.) i stedet for at anerkende det åbenlyse behov for en fortsat amerikansk tilstedeværelse, som ville bibevare vores indflydelse og interesser” i regionen.

Derfor står verden nu med et rystende svagt militær i Irak og en igangværende humanitær katastrofe i Syrien – sidstnævnte ville have været mindre omfattende, hvis Washington på et tidligere tidspunkt havde valgt at hjælpe, træne og udruste den moderate syriske opposition til kamp mod præsident Assad, skriver Panetta. Det er en pointe, som også Clinton har fremhævet. Gates kritiserede især Obamas politik i Afghanistan.
 
Rystende illoyal eller modig?
Panettas memoirer er ”rystende illoyale”, mente Washington Posts liberale politiske analytiker Dana Milbank mandag i denne uge, mens republikanske politikere – især dem, der har deres fokus på præsidentvalget om to år – og konservative nyhedsmedier havde svært ved at få armene ned af glæde ved at kunne citere præsidentens egen tidligere topminister i interview efter interview.

Som Fox News top-ankerkvinde Megyn Kelly bemærkede fredag morgen, så ”stiller Obamas egne tidligere loyale støtter nu alvorlige spørgsmålstegn ved, om præsidenten overhovedet har, hvad der skal til for at lede både USA og Det Hvide Hus".

Panettas bog, Worthy Fights, er lang – 498 sider – og er i lange stræk positiv over for præsidenten, som han kalder en dygtig ”pragmatisk realist,” men som det nu en gang er i politik, var det udelukkende kritikken, der blev gentaget i medierne.

I bogen skriver Panetta, at hans tidligere chef er ”faret vild og har tilladt skabelsen af et magtvakuum i Irak, der har banet vejen for Islamisk Stat”. Han skriver også, at Obama ”foretrækker at undgå konfrontationer, er hurtig til at beklage sig og misser muligheder for handling.”

Panetta kritiserer Obama for at have afvist sin og Hillary Clintons opfordring til at bevæbne den syriske opposition og for at fejle, når det gjaldt håndhævelsen af præsidentens egen såkaldte ”røde linje” om den syriske regerings brug af kemiske våben mod sin egen befolkning:
”Obama tøvede og overholdt ikke løftet om militær intervention, hvis den røde linje blev overskredet, og resultatet, følte jeg, var et slag mod Amerikas troværdighed.”

Endelig mener Panetta også, at Obama er alt for dårlig til at gå i diskussion med sine republikanske modstandere i Kongressen, er elendig til at forme kompromiser og samtidig ikke er i stand til at skabe entusiasme for sine egne mærkesager:

”Han forlader sig på en juraprofessors kolde logik frem for at skabe den passion, en leder skal kunne mønstre.”

Kritikken gik ikke upåagtet hen over præsidentens politiske modstandere. Som Bobby Jindal – Louisianas republikanske guvernør og mulig præsidentkandidat i 2016 – retorisk spurgte, da han mandag holdt en kritisk tale om Obamas elendige forsvarspolitik i den konservative tænketank, American Enterprise Institute:

”Hvordan er vi kommet så langt ud i denne farlige situation, hvor vores forsvar er på nedtur? Bare spørg vor modige, tidligere forsvarsminister Leon Panetta.”

Kritikere skylder ikke Obama noget
Men hvad kan forklaringen være på de hårde ord fra tidligere allierede? MSNBC’s politiske reporter Alex Seitz-Walds bud er, at hverken Panetta, Gates eller Clinton skylder præsidenten noget, fordi Obama ikke har været afgørende for nogen af disse tunge skikkelsers politiske karriere. I politik er de alle ældre i gårde end præsidenten.

”Clinton er en tidligere rival, Gates er republikaner og den eneste minister fra Bush-tiden, som Obama valgte at beholde i regeringen, og Panetta er en Democratic eminence grise,” tweetede Seitz-Wald, der også bemærker, at ”loyalitet kan ikke overtrumfe behovet for at skabe en bestseller,” samt at Clinton har ”brug for at distancere sig” fra den fortsat upopulære Obama, før hun eventuelt selv stiller op i 2016.

Andre kommentatorer mener, at sagen er mere enkel: Hvad, hvis de tre bare har ret?

”Det er ikke et spørgsmål om illoyalitet,” skriver Washington Posts klummeskriver Ed Rogers eksempelvis i en artikel med titlen The Insiders: Panetta, Gates and Clinton are trying to tell us something about Obama:

”Clinton, Gates og Panetta er ikke selvglade forrædere, de er snarere tre patrioter, der simpelt hen er dybt bekymrede over, hvad de ser som præsidentens fejltagelser og forfejlede analyse af verdens tilstand.”

Et patriotisk opråb?
Kritikernes mål er derfor, ifølge Rogers, slet ikke at forfølge præsidenten, men at råbe ham op og sørge for, at han fremover forsvarer USA’s globale interesser. ”Frem for at svigte præsidenten har de snarere gjort ham en tjeneste… Panetta, Gates og Clinton sætter loyaliteten over for deres land højere end kravet om ærbødighed over for den præsident, der udnævnte dem i sin tid.”

Det er næppe den analyse, som er fremherskende i Det Hvide Hus pt., hvor en lang række Obama-tro støtter i denne uge kaldte Panetta for ”illoyal”, ”utroværdig” og repræsentant for ”alt det, der er galt med Washington, DC, ”, som en kommentator ved den liberale politiske hjemmeside Daily Beast formulerede det.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington, DC.

Annegrethe Rasmussen skrev for Altinget fra Washington frem til udgangen af 2015.

Redaktionen blev da opmærksom på, at der blandt hendes artikler forekommer tilfælde, hvor der er en for Altinget uacceptabel grad af afsmitning i sprog og / eller tankerække og fakta fra andre mediekilder, og hvor disse kilder ikke er angivet.

Redaktionen har ikke konstateret sådanne mangler ved artiklen ovenfor, men såfremt redaktionen modtager oplysninger herom, vil Altinget tage de fornødne skridt.

Se i øvrigt Kulturministeriets vejledning for god citatskik og plagiat i tekster her.