US Kongressen
Den amerikanske Kongres, som er den lovgivende magt i USA, består af to kamre: Senatet og Repræsentanternes Hus. (Foto: wikimedia.org)

Magtens tredeling: Det politiske system i USA

26. august 2011 kl. 10:54
BAGGRUND: Altinget | USA laver løbende baggrundsartikler om amerikansk politik. Dette er den første i rækken og giver en oversigt over det politiske system i USA i form af den udøvende, lovgivende og dømmende magt.
| Flere

Flertalsvalg i enkeltmandskredse er den mest simple eksisterende valgform. Vinderen af en given kreds er den person, som har modtaget flest stemmer. Det betyder, at den valgte kandidat ikke nødvendigvis behøver at modtage et flertal af stemmerne i alt.

Derfor er det af afgørende betydning, hvor mange enkeltmandskredse der vindes, og ikke antallet af stemmer samlet set. Dette var eksempelvis tilfældet i det meget omtalte valg i 2000, hvor George W. Bush vandt, på trods af at han modtog færrest stemmer samlet set.

Af Simon Nørregaard Jensen

Stud. BSc in International Business and Politics på CBS. Er i øjeblikket på udveksling på University of Hyderabad i Indien.

Siden den spæde start som selvstændig nation i forbindelse med Uafhængighedserklæringen i 1776 har samfundet i USA gennemgået radikale forandringer. Fundamentet har været det politiske system opbygget omkring Montesquieu og princippet om adskillelse af magt.

Magt og ansvar er i den amerikanske forfatning fra 1787 fordelt mellem forbundsmyndighederne og delstaterne. Forbundsanliggender er som udgangspunkt delegeret til forbundsmyndighederne, hvorimod den almindelige lovgivningskompetence fortrinsvis tilhører delstaterne.

Forfatningen sikrer samarbejde
I den amerikanske forfatning står de enkelte instansers funktion beskrevet. På trods af magtadskillelsen har den enkelte instans samtidig en vis indflydelse på andre instansers områder. Dette medfører konkurrence mellem de enkelte instanser og nødvendiggør en form for samarbejde.

Det præsidentielle styre
Præsidentembedet bestrides af en folkevalgt politiker, som besidder al udøvende magt. Dette betyder samtidig, at præsidenten er uafhængig af den lovgivende magt. Præsidenten er indirekte valgt, da han formelt udpeges eller nomineres af en valgforsamling sammensat af 50 delegerede; en fra hver stat.

Valgperioden strækker sig over 4 år, og fra 1951 blev det fastlagt, at præsidenten kun kunne genvælges én gang. Reelt set sammensætter præsidenten en regering, kaldet et kabinet, hvori vedkommende stadig bibeholder sin suverænitet. Historisk set er det forskelligt, hvorvidt den enkelte præsident har anvendt sit kabinet som rådgivere eller underordnede, der blot varetager præsidentens interesser. Det er dog kendetegnende for alle kabinetter, at der aldrig har været tale om nogen kollektiv beslutningstagen.

Kongressens opdeling og rolle
Den lovgivende magt tilhører Kongressen, som består af to kamre. Det ene kammer, Repræsentanternes Hus, består af 435 medlemmer, som vælges ved direkte valg i de enkelte stater gældende for en periode på 2 år. Indbyggertallet i den givende stat afgør antallet af medlemmer.

Det andet kammer, Senatet, har 100 medlemmer, 2 fra hver stat, som vælges ved direkte valg i en periode på 6 år, hvoraf 1/3 af medlemmerne udskiftes hver andet år.

Lovforslag kan fremsættes af begge kamre og skal for at blive bindende vedtaget samle flertal i nøjagtig samme form i både Senatet og Repræsentanternes Hus. Dog besidder præsidenten retten til at nedlægge veto og kan dermed blokere et eventuelt lovforslag. I sådan et tilfælde vil en 2/3 majoritet i begge kamre være nødvendig for at tilsidesætte præsidentens veto.

Domstolens ageren
Grundet den udbredte magtadskillelse beskrevet i den amerikanske forfatning har den dømmende magt i USA, traditionelt set, haft en anderledes funktion og interaktion de tre instanser imellem, end hvad man ser i de fleste andre lande.

For de amerikanske domstole skal ses som separate og uafhængige, hvor instansen på lige fod med den udøvende og lovgivende magt udgør en del af den overordnede magtbeføjelse i landet. Rollen indebærer udredning af juridiske stridigheder, som forekommer inden for lovgivningen i USA herunder forfatningen.

Proceduren inden for behandling af love er forskellig fra Europa, og derfor har den amerikanske domstol i højere grad spillet en aktiv rolle, når det gælder fortolkning af love, og om hvorvidt de er gyldige under forfatningen.

Dokumentaion

Kilder:

- "Comparative Politics", af Daniéle Caramani
- Samfundslex (2007)
- Den Store Danske Encyklopædi

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK