Obama begrænser militært udstyr til USA’s politi

POLITI: Det Hvide Hus sætter foden ned over for den mangeårige militarisering af de lokale amerikanske politistyrker efter omfattende uroligheder i flere amerikanske byer med konfrontationer mellem demonstranter og betjente efter drab på sorte borgere, blandt andet i Ferguson og Baltimore.

Obama taler med studerende og med politibetjente efter hans tale i Camden denne uge.
Obama taler med studerende og med politibetjente efter hans tale i Camden denne uge.Foto: Pete Souza/Det Hvide Hus
Annegrethe Rasmussen

WASHINGTON DC -  Præsident Obama griber nu til nye begrænsninger, når det gælder de typer våben, som forbundsregeringen har forsynet de enkelte staters politistyrker med i forbindelse med konfrontationer mellem borgerne og ordensmagten. Det har typisk drejet sig om tungere artilleri og tanks fra Pentagon, som Nationalgarden eller det lokale politikorps har benyttet sig af, når demonstrationer har udviklet sig særligt voldeligt, som det eksempelvis var tilfældet i byerne Ferguson, Missouri, sidste år og Baltimore i Maryland tidligere i år.

I begge tilfælde var protesterne udløst af vrede over drab på ubevæbnede afroamerikanske mænd.

Udviklingen har ført til kritik af en stigende militarisering af staternes politistyrker, en udvikling hvor politiet opfører sig som soldater, og hvor tillidsopbyggende foranstaltninger har stået i skyggen af fortsat mere voldelige konfrontationer mellem især de sorte amerikanere og de retshåndhævende myndigheder.

Ikke flere granater, tanks eller bajonetter
Og det er en udvikling, som præsidenten er optaget af at stoppe og vende, sagde Obama mandag i en tale, han holdt i New Jersey.

”Det er nødvendigt at forbedre forholdet mellem politiet og lokalsamfundet i vore store byer, og jeg agter derfor at forbyde føderale overførsler af bestemte typer udstyr af militær art til politiet. Dette forbud er en del af en bredere administrativ indsats, der retter sig mod at opbygge tillid mellem de retshåndhævende myndigheder og lokalsamfundet,” sagde han.

Planen, som Det Hvide Hus udleverede til pressen mandag, opremser detaljerede og snesevis af anbefalinger til forbedring af politiarbejdet. På listen over det nu forbudte udstyr er pansrede køretøjer, bevæbnede fly, bajonetter, granatkastere, tunge kaliber skydevåben og visse typer af camouflage-uniformer.

Det bliver også sværere for politiet fremover at få leveret andet udstyr, herunder ubemandede luftfartøjer, visse specialiserede skydevåben, sprængstoffer og såkaldt ”riot gear” (bestemte typer skjolde og uniformer), og der bliver strammet op på tilsynet og kontrollen med brugen af dem.

Eksempelvis vil de retshåndhævende myndigheder være forpligtet til at søge samtykke fra de lokale myndigheder og sikre, at personalet er uddannet til at bruge udstyret korrekt, før det kan udleveres.

Politiet som besættelsesstyrke
Det Hvide Hus opfordrede allerede til en revision af våbenprogrammerne sidste år efter omfattende gadeprotester i Ferguson, hvor en 18-årig sort mand, Michael Brown, blev skudt og dræbt af en politibetjent. Billeder af politiet, der var udstyret med rifler i bedste militære stil og en omfattende brug af pansrede køretøjer til at styre protesterne, gik verden rundt, og på lange stræk lignede Ferguson en by i undtagelsestilstand eller borgerkrig.

Obama sagde mandag, at politiet gennem brugen af den type udstyr kan komme til  at sende det forkerte budskab, nemlig et, der intimiderer og fremmedgør lokalbefolkningen:

"Vi har set, hvordan militariseret udstyr, der er beregnet til slagmarken i en krig, undertiden giver folk en følelse af, at politiet er en besættelsesstyrke, der står i modsætning til borgerne, i stedet for at være en kraft, der er en del af fællesskabet; en magt, der findes for at beskytte dem og tjene dem," sagde præsidenten mandag i byen Camden, New Jersey.

De nye forbud vil spille sammen med en lang række andre tiltag, der tilsammen udgør præsidentens udspil til skabelsen af et ”nyt politikorps for det 21. århundrede.”

Panelet af samme navn udgav sin endelige rapport mandag. Konklusionen her siger, at retshåndhævelse bør "omfavne en værge-funktion snarere end en kriger-mentalitet med det mål at opbygge tillid og legitimitet."

Den nedsatte ”taskforce” har også en række anbefalinger til forbedringen af det politiske tilsyn med politiet og tiltag, der vil styrke uddannelsen af betjentene. Endelig udvides bestræbelserne på at uddanne særlige ”nabolags-betjente” eller nærpoliti og brugen af ​​kropsbårne kameraer og anden teknologi udvides.

Blandet reaktion fra politiet
Politiets reaktion på de nye tiltag var blandet, nogle var positive, andre mere kritiske i løbet af ugen.

Richard Beary, der er formand for den internationale sammenslutning af Chiefs of Police, roste regeringen for dens ”beundringsværdige forsøg på at finde en balance mellem politiets behov og lokalsamfundets bekymringer.”

Men det store spørgsmål er fortsat ubesvaret, mente han. Og det er, ”hvordan de nye standarder vil påvirke den måde, retshåndhævende myndigheder kan få adgang til livsvigtigt udstyr på.”

Jim Bueermann, der er formand for the Police Foundation, en tværpolitisk NGO, beskrev regeringens tiltag som ”tankevækkende.” Han bemærkede, at ”beslutningen om at forbyde føderale overførsler af visse former for udstyr ikke vil udelukke politiet fra at købe disse redskaber fra private leverandører.”

Han kaldte beslutningen fra præsidenten for ”en bajonet mod det indenlandske politiarbejde, som jeg ikke har forståelse for."

Obama fik dog ros fra en uventet kant, nemlig fra den konservativt libertære tænketank Cato Institute i Washington DC.

”Alt for ofte har vi set en militær refleks i retning af, at politiet bruger magt med det samme og eskalerer en situation, der ikke behøver at blive eskaleret," siger Tim Lynch,  der er direktør for Catos forskningsprojekt for strafferet.

Han mener, at det er vigtigt, at politiet vender tilbage til en klassisk rolle som ”agenter for fred” i lokalsamfundet.

Dybe racebetingede skel i befolkningen
Undersøgelser foretaget efter de seneste voldsomme uroligheder i byen Baltimore – efter at en ung mand, Freddies Gray, døde af en rygskade, som han pådrog sig efter sin arrest i politiets bil på vej til stationen – viser, at amerikanerne langt fra er enige om, hvad løsningen på konflikterne er, eller hvad de betyder. At der er problemer med race generelt er borgerne enige i. En Reuters-/Ipsos-måling fra forrige uge siger, at 69 procent af amerikanerne er enige i, at ”USA har et alvorligt raceproblem.”

75 procent mener, at der er ”mere racisme i USA, end landet selv indrømmer.”

Men når det gælder årsagen, er amerikanerne splittede racerne imellem.

I en meningsmåling fra Wall Street Journal og NBC News siger 60 procent af de sorte amerikanere, at de seneste uroligheder i Baltimore afspejler "mangeårige frustrationer over politiets mishandling af afrikanske amerikanere." Omkring 27 procent af sorte adspurgte mener omvendt, at urolighederne var udtryk for ”mennesker, der bruger protester over, at en afrikansk amerikansk mand dør i politiets varetægt som undskyldning for at engagere sig i plyndringer og vold."

Blandt hvide adspurgte er tallene omvendt: 58 procent mener, at urolighederne blev brugt som en ”undskyldning for tyveri og hærværk,” mens 32 procent mener, at begivenhederne afspejler ”mangeårige frustrationer over politiet.”

Et særskilt problem er den lave andel af sorte betjente, der ifølge Bureau of Justice Statistics blot udgør 12 procent af alle lokale politifolk. Det er ikke i sig selv alarmerende i forhold til den samlede andel af sorte borgere, som ligger på 13,2 procent, men i forhold til de fængslede, hvor afroamerikanerne udgør et massivt flertal og i forhold til en udbredt mistillid til politiet blandt afroamerikanere.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington, DC


Annegrethe Rasmussen skrev for Altinget fra Washington frem til udgangen af 2015.

Redaktionen blev da opmærksom på, at der blandt hendes artikler forekommer tilfælde, hvor der er en for Altinget uacceptabel grad af afsmitning i sprog og / eller tankerække og fakta fra andre mediekilder, og hvor disse kilder ikke er angivet.

Redaktionen har ikke konstateret sådanne mangler ved artiklen ovenfor, men såfremt redaktionen modtager oplysninger herom, vil Altinget tage de fornødne skridt.

Se i øvrigt Kulturministeriets vejledning for god citatskik og plagiat i tekster her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Barack Obama

Fhv. præsident, USA (Demokraterne)
Cand.jur. (Harvard 1991)

0:000:00