Analyse: Obama under massivt pres i kampen mod IS

WASHINGTON DC – På papiret har USA en plan i kampen mod den ekstremistiske terrororganisation IS: supermagten leder pt. en bred alliance - med deltagelse af Bahrain, Saudi Arabien, Jordan, Qatar og de Forenede Arabiske Emirater samt stort set alle sine vestlige allierede - i kampen mod den uhørt voldelige bevægelse, der imidlertid fortsætter sin fremmarch i især Irak, men også i dele af Syrien.

Mandag meldtes 300 irakiske soldater således dræbt i den vestlige Anbar-provins, og natten til fredag blev endnu en base, blot 50 kilometer fra hovedstaden Bagdad, indtaget af IS.

Dette på trods af, at der i de seneste to uger er gennemført over 200 luftangreb i både Irak og Syrien fra USA, Frankrig og flere golfstater, især rettet mod olieraffinaderier, der skaffer IS penge – angiveligt millioner af dollars dagligt – samt visse forsyningslinjer og opholdssteder.

Den britiske premierminister David Cameron meddelte i denne uge, at Storbritannien også vil deltage i angrebene fremover. Camerons løfte forventes bekræftet i det britiske Underhus fredag.

Dødens netværk og en FN-resolution
I FN kaldte Obama onsdag IS for ”dødens netværk – en særlig afart af ondskab, med hvem man ikke kan forhandle. Det eneste, de respekterer, er anvendelsen af magt,” lød det fra den amerikanske præsident.

Under denne uges generalforsamling i New York sad Obama for bordenden for et møde i FN’s Sikkerhedsråd, hvis 15 medlemmer enstemmigt vedtog en resolution fremsat af USA, der fremover gør det til en strafbar forbrydelse for borgere at forlade deres hjemland for at kæmpe for militante grupper i Irak og Syrien. Militære kilder vurderer, at omkring 15.000 mennesker har forladt deres hjemlande for at kæmpe med militante grupper i de to lande.

Resolutionen blev vedtaget i henhold til kapitel syv i FN's charter, hvilket gør den  juridisk bindende for FN’s 193 medlemslande.

Samme klarhed gør sig imidlertid ikke gældende i den fortsatte hjemlige debat i USA om den juridiske rygdækning for luftangrebene, der er godkendt af Kongressen. Men hvad er lovgrundlaget, spørger mange juridiske eksperter.

Eksperter: Juraen er ikke i orden
Præsidenten har – formentlig med vilje – undladt at anvende termen ”krig”, men i stedet benævnt luftangrebene ”kontra-terror-operationer” med grundlag i den såkaldte Authorization for Use of Military Force – der er den resolution, som blev vedtaget i ugerne efter terrorangrebet 11. september 2001 på World Trade Center i New York og Pentagon.

Præsidenten har herudover skrevet et brev til Kongressen, hvori han anfører, at han med luftangrebene ”handler i henhold til min konstitutionelle autoritet som Commander in Chief (hvilket inkluderer bemyndigelsen til at implementere Almen Lov 107-40), som leder af den udøvende magt samt min forfatningsmæssige og lovpligtige autoritet til at lede USA’s udenrigspolitiske forhold”.

På trods af præsidentens anstrengelser har adskillige juridiske notabiliteter imidlertid anført, at Det Hvide Hus ikke har lovgrundlaget for at angribe inden for den syriske stats grænser i orden.

”Luftangreb på Syrien kan ikke begrundes i henhold til international ret. De mangler det legale grundlag, som enten udgøres af samtykke (fra den stat angrebene gennemføres i, red.), selvforsvar (hvis man bliver angrebet, red.) eller autorisation fra FN’s Sikkerhedsråd,” siger professor i international ret Mary Ellen O'Connell fra University of Notre Dame til nyhedsorganisationen CBS.

I henhold til FN’s charter er det forbudt at krænke et andet lands territoriale integritet uden landets egen godkendelse eller godkendelse heraf i Sikkerhedsrådet.

Det er ikke nok med et nik fra Assad
Men har Obama så tilslutning fra Syriens leder, Bashar Assad? En leder, som USA vel og mærke fortsat mener skal gå af, og med hvem man ”ikke har nogen intentioner om at samarbejde,” som en talsmand fra Det Hvide Hus anførte i denne uge, samtidig med at USA’s FN-ambassadør Samantha Power kunne bekræfte, at Syrien var ”informeret” før luftangrebene på landet fandt sted.

Det er svært at svare på. Assad sagde i denne uge ifølge det syriske statslige nyhedsbureau SANA samt nyhedsbureauet Associated Press, at han støttede ”enhver international kontra-terrorindsats”.

Men er der tilstrækkeligt?

Nej, svarer Jack Goldsmith, der er professor ved Harvard Law School. Han skiver i magasinet TIME i denne uge, at problemet med den amerikanske regering er, at ”dens præmis ikke er overbevisende”.

Goldsmith påpeger, at loven fra 2001, som præsidenten henholder sig til, retter sig mod al-Qaeda samt al-Qaedas støtter. Men IS og al-Qaeda er ikke det samme, rent faktisk konkurrerer de to terrororganisationer intenst.

”Når alt kommer til alt, kommer vi ikke udenom, at det vi ser lige nu er præsidentiel enegang forklædt som en ikke-plausibel fortolkning af lovgrundlaget,” konkluderer han.

”Obama svigter vælgerne og forfatningen”
En tredje notabilitet, Bruce Ackerman, der er professor i jura og politologi ved Yale, er enig. Ackerman skriver i New York Times, at Obama ”svigter både den forfatning, han har lovet at overholde, og de af hans vælgere, som troede på løfter om, at Bush-tidens misbrug af den udøvende magts autoritet nu var slut. Det gør han ved at erklære, at han som præsident og Commander in Chief besidder unilateral kapacitet til at erklære krig”.

Det Hvide Hus er ikke glade for den massive kritik fra nogen af landets fineste eksperter og har kun svaret kortfattet. Obama har gentaget, at han ikke mener, at han har brug for Kongressen i juridisk forstand, men at ”landet er stærkest, når lovgiverne og præsidenten samarbejder”, og en talsmand sagde i denne uge til New York Times, at ”det ikke er nødvendigt med en ny lov, for IS er fortsat en afart af al-Qaeda”.

Embedsmanden anførte, at IS netop selv anfører, at gruppen er ”Osama bin Ladens sande arvtagere”.

I Kongressen har lovgiverne dog ikke ligget helt på den lade side. Ud over at godkende luftangrebene i første omgang, har lovgiverne nemlig meddelt, at hele diskussionen om lovgrundlaget nok skal komme op igen efter midtvejsvalget. Og denne for Washington så klassiske udskydelse af problemerne var der, som radiostationen NPR’s David Welna udtrykte (David Welna: Why Did Congress Kick The Can On Funding Islamic State Mission?), ”enighed om på tværs af partiskellene.”

Amerikanske soldater på landjorden
Endelig er der kritikken af selve den militære strategi. En ting er, at det irakiske militær som nævnt virker, som om det er for svagt til at nedkæmpe IS. Noget andet er, at der fra flere Pentagon-kilder samt fra dele af den republikanske ledelse udtrykkes tvivl om, hvorvidt Obamas gentagne løfter om ikke at sende amerikanske soldater i krig i Irak igen (eller i Syrien) er realistiske.

Obamas konkurrent fra præsidentvalget i 2008, senator John McCain, har åbent udtrykt sin tvivl og sit ønske om at indsætte en begrænset mængde soldater. Det samme har tidligere vicepræsident Dick Cheney. Begge disse velkendte neo-konservative høge har også stærkt kritiseret Obamas gamle beslutning om at trække USA’s tropper helt ud af Irak i 2011. Flere ledende militærfolk har også åbent udfordret præsidentens ”ingen støvler på landjorden”-strategi.

Tidligere oberstløjtnant Rick Francona sagde således torsdag til CNN, at alliancen kun kan få gennemført sine mål i Irak og Syrien med amerikanske soldater på landjorden:

”Det er tydeligt, at den irakiske hær simpelt hen ikke er sin opgave voksen endnu. Styrkerne er for svage og uden ledelse, og irakerne er ikke i stand til at tage kampen op mod IS, selv ikke med bistand fra den kurdiske pershmega. I det lange løb vil det være nødvendigt at indsætte specialstyrker, der kan forstærke og træne den irakiske hær – lige som vi har gjort med en vis succes i Afghanistan – for at vinde.”

Illusionen om en bred regering i Bagdad
Og mens Obama overvejer næste træk, satser Washington fortsat på, at den nye og på papiret mere inkluderende regering i Bagdad vil få menige sunnier i Irak til at vende sig mod IS og bakke op om regeringen. Det lader foreløbigt vente på sig, og det er der gode grunde til, anfører den kendte analytiker Fareed Zakaria også til CNN, hvor han har sit eget TV-show:

”Javist har vi en ny premierminister nu i Irak. Men læg lige mærke til, at vi intet har set, der peger på en bred regering i Bagdad endnu. Vi har ikke en sunni forsvarsminister i Irak. Der er ingen sunnier og kurdere i centrale regeringsstillinger. Her bør USA presse langt mere på.”

”Ærligt talt, vil det også være nødvendigt at begynde med en helt simpel bestikkelse af de forskellige klaner og grupper igen - ligesom general Petraeus gjorde i sin tid. Alverdens bomber vil ikke være i stand til at forøge sunniernes tillid til deres egen regering. Og det er de lokale sunnier, der i sidste ende kommer til at tage kampen. Vi er i USA hundredetusinder af mil væk fra Irak. Kriterierne for at opnå succes er politiske. Vi kan ikke kæmpe deres kamp,” konkluderer han og tilføjer:

”Man bør nok også bemærke, at en anden helt afgørende regering i dette spil befinder sig i Iran – ikke i Irak eller i Syrien. Hvilket som bekendt ikke er en regering, vi i USA har en intens dialog med for tiden.”

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington, DC.

Annegrethe Rasmussen skrev for Altinget fra Washington frem til udgangen af 2015.

Redaktionen blev da opmærksom på, at der blandt hendes artikler forekommer tilfælde, hvor der er en for Altinget uacceptabel grad af afsmitning i sprog og / eller tankerække og fakta fra andre mediekilder, og hvor disse kilder ikke er angivet.

Redaktionen har ikke konstateret sådanne mangler ved artiklen ovenfor, men såfremt redaktionen modtager oplysninger herom, vil Altinget tage de fornødne skridt.

Se i øvrigt Kulturministeriets vejledning for god citatskik og plagiat i tekster her.