Så kører Romney-toget endelig

Der er kun én måde, Santorum kan vinde de to stater på (Californien og New Jersey). Det er, hvis Mitt Romney får et hjertetilfælde, bliver skudt, fanget i en tornado eller på anden vis er nødt til at droppe ud af kapløbet på grund af Force Majeure.

Morten Bay
Journalist og blogger

LOS ANGELES - Efter primærvalget i Illinois i tirsdags kunne Mitt Romney ånde lettet op. Selvom det teknisk set stadig er muligt at forhindre ham i at nå de 1144 delegerede, han skal bruge for at blive nomineret som præsidentkandidat, er der efterhånden meget lidt tvivl om, at han bliver kandidaten. Derfor vender den republikanske maskine allerede nu sin opmærksomhed mod selve præsidentvalget, hvilket kan ses på flere fronter.

Kampen om de delegerede er snart afgjort
Romney har på nuværende tidspunkt ca. dobbelt så mange delegerede som Rick Santorum, der er hans nærmeste konkurrent. Det er i hvert tilfældet ifølge ABC News, der tæller 523 delegerede for Romney og 253 for Santorum. Med Gingrich' 136 delegerede og Pauls 50, samt to delegerede, der endnu ikke har besluttet sig, kan Santorum altså ikke engang nå op til Romney, hvis Paul og Gingrich droppede ud i dag og alle deres delegerede gik til Santorum. Den sidste mulighed, at Santorum skulle få alle overskydende delegerede, er også usandsynligt - nogle vil stensikkert gå til Romney, især blandt Ron Paul-stemmerne.

Men Ron Paul får næppe ret mange yderligere delegerede i resten af valgkampen, og selvom Newt Gingrich skulle vælge at fortsætte og måske vinde et par sydstater - som f.eks. Louisiana på lørdag - vil det antal delegerede, han vil kunne skrabe sammen og eventuelt overlevere til Santorum, ikke betyde det store. Santorum skal nemlig, ifølge Bloomberg Businessweek, vinde 70 procent af de resterende delegerede for at nå 1144, mens Romney kun skal vinde få procent.

Santorum kan ikke vinde på grund af CA og NJ
Og her støder Santorum ind i et alvorligt problem. Det er staterne Californien og New Jersey. De holder deres primærvalg i juni, og der er 222 delegerede på spil tilsammen i de to stater. Men der er kun én måde, Santorum kan vinde de to stater på. Det er, hvis Mitt Romney får et hjertetilfælde, bliver skudt, fanget i en tornado eller på anden vis er nødt til at droppe ud af kapløbet på grund af Force Majeure.

De to stater kører med winner-takes-all-princippet, hvilket betyder, at Romney får alle 222 delegerede, hvis han vinder i de to stater. Og det gør han. Begge stater er nemlig domineret af republikanere, der er velhavende, veluddannede og ikke vurderer kandidaten på religiøse emner. Det er præcis den slags vælgere, der har peget på Romney hele vejen igennem.

Santorum i stort selvbedrag
Dertil kommer, at der allerede i april er primærvalg i D.C., Maryland, Connecticut, New York State, Rhode Island og Delaware, der alle er fyldt med typiske Romney-vælgere, og hvor Romney nok skal hente størstedelen af det samlede antal delegerede: 215. For at skulle overhale Romney skal Santorum hente stort set samtlige af de 620 delegerede, der derefter vil være tilbage - og det vil stadig ikke give ham 1144 delegerede. Romney, derimod, skal bare hente under halvdelen af disse stemmer for at nå 1144 - og så er der endda taget med i betragtning, at Santorum formentlig sejrer totalt i Pennsylvania, som han har siddet i senatet for.

Santorums kampagne har forsøgt at underspille disse fakta ved at præsentere deres egne tal, der viser, at Santorum er meget tættere på Romney end resten af verden tror. Det undermineres dog af, at kampagnen gør en række antagelser, der ikke holder vand - f.eks. at Florida og Arizona pludselig vil fravige deres princip om at uddele delegerede efter winner-takes-all-princippet, når de delegerede rent faktisk tager til konventet i Tampa i august. De to stater gik ubetinget til Romney, da de holdt primærvalg tidligere på året.

Når Santorums kampagne med en vis troværdighed intakt kan komme med den slags udtalelser, er det blandt andet fordi, det langt fra er alle delegerede, der har hugget deres holdning i sten. I princippet kan store dele af de delegerede grupper skifte mening på selve konventet, hvis de har lyst. Men det sker bare utrolig sjældent.

"Republikanske vælgerhjerner er som en 'Etch-a-sketch'"
Med andre ord: Romney-toget kører nu. Det betyder, at de republikanske kræfter i USA er begyndt stille og roligt at køre deres kampvogne i stilling bag Romney som
kandidat. Det sås f.eks., da det blev offentliggjort for et par dage siden, at
nogle af de største donorer til den republikanske tænketank American Crossroads, som er stiftet af den republikanske strateg Karl Rove, havde skudt penge i Mitt Romneys super PAC-pengetank.

Romney er også stille og roligt begyndt at fokusere mere og mere på at skyde på Obama end på sine medkandidater. Men det betyder ikke, at han og hans kampagne ikke stadig har en del udfordringer.

For eksempel bliver Romney og folk fra hans kampagne ved med at kvaje sig i medierne. En talsmand fra Romney-kampagnen blev onsdag dagens politiske mediehistorie, fordi han sammenlignede republikanske vælgere hjerner med 'Etch-a-Sketch' - det sjove 80'er-legetøj, hvor man kan bruge to hjul til at tegne på en skærm, ryste skærmen og se alt det, man har tegnet forsvinde.

Ifølge talsmanden kunne Romney sagtens bevæge sig ind mod midten i den kommende præsidentvalgkamp, selvom han under primærvalget havde været en tur ude i ekstremerne rent politisk, fordi republikanske vælgerhjerner er som 'Etch-a-sketch', og vil have glemt alt om ekstremerne, når valgkampen for alvor er i gang.

Skuddrab i Florida kan få betydning
Det var endnu et eksempel på den distance, der er mellem Romney-kampagnen og den virkelige verden, som Obama kommer til at slå en del på, når først præsidentvalget kommer i sving. Dertil kommer sagen om Trayvon Martin, der kan gå hen og blive et problem for republikanerne.

Efter alt at dømme er der tale om en grim misforståelse, der endte i en tragedie. Og historien om Trayvon Martin vil være langt væk fra folks hukommelser, når
krydset skal sættes til november. Men skandalen er med til at smide benzin på det bål, hvor den amerikanske højrefløj portrætteres som værende ekstrem. Det var under den republikanske guvernør Jeb Bush, som er George W. Bushs bror, at den
kontroversielle våbenlov i Florida blev sat i kraft. Og Bush har netop været ude og erklære sin støtte til Mitt Romney.

Hvis Trayvon Martin-sagen får lov at køre i et par måneder op mod sommeren, kan den dermed blive et problem for Romney, der kan blive slået i hartkorn med ekstreme republikanere - noget, der vil frastøde de midtervælgere, han har behov for at vinde over på sin side. Disse midtervælgere vil måske ikke tænke på Trayvon Martin, når de står i stemmeboksen, men hans historie vil have hjulpet til med at gøre indtrykket af republikanerne som værende ekstreme, endnu stærkere. Og det kan til gengæld påvirke midtervælgernes beslutninger.

Morten Bay blogger om amerikansk politik på USAnu.dk.