USA og Rusland opruster retorikken efter G20-møde

UDENRIGSPOLITIK: Samtidig med, at Joe Biden lander i Ukraine, advarer Rusland USA mod at væbne Ukraine. Stop først støtten til oprørerne, siger talsmænd fra det amerikanske udenrigsministerium.

Obama og Putin diskuterer politik ved et tidligere bilateralt møde. <br>
Obama og Putin diskuterer politik ved et tidligere bilateralt møde.
Foto: Pete Souza/Det Hvide Hus
Michelle Arrouas

NEW YORK - Få dage efter, at lederne af verdens 20 største økonomier er hjemvendte fra sidste uges G20-møde i Brisbane, opfordrer Rusland USA til at træde meget varsomt i spørgsmålet om, hvorvidt USA skal udstyre det ukrainske militær med våben.

“Det ville være en direkte overskridelse af indgåede aftaler, inklusive aftaler, der er indgået med USA,” sagde Alexander Lukaschewich, talsmand for Ruslands udenrigsministerium.

Han sagde, at udrystning af de ukrainske tropper ville være et “meget seriøst signal”, og at han vil opfordre mod “et stort politik-skifte i den amerikanske administration med hensyn til konflikten i Ukraine”.

USA: Kig indad, Rusland
I DC svarede Jeffrey Rathke, talsmand for det amerikanske udenrigsministerium, igen og sagde, at Rusland ikke skal kaste med sten, når landet selv bor i et glashus.

“Hvis vi snakker om at destabilisere, så synes jeg, vi skal starte med Ruslands handlinger og Ruslands støtte til seperatisterne, der er støttet af Rusland,” sagde Rathke med henvisning til, at mange mener, at Rusland støtter seperatisterne med militærudstyr, finanser og endda tropper.

Rathke understregede, at Obama-administrationen holder alle muligheder på bordet i forhold til krisen i Ukraine.

Ukraine: Rusland bruger os som diplomatisk boldbane
Mens USA støtter regeringen i Kiev, der kæmper med seperatister i to regioner i Ukraine, bakker Rusland op om seperatisterne. Ifølge FN er mere end 4300 pesoner døde, siden konflikten brød ud midt i april.

Ukraines premierminister sagde torsdag, at Rusland bruger Ukraine som en boldbane for forhandlinger om international politik med USA.

“Putins handlinger er en trussel mod alle, den globale verdensorden, global fred, en direkte trussel til EU og NATO-medlemslande. Det er vores job at undgå den storstilede krig, som Rusland bevidst provokerer,” sagde premierministeren, Arseny Yatseniuk.

0:000:00