KandidattestenKOMMUNALVALG 2021

Sophie Hæstorp Andersen

forSocialdemokratiet
Kommune: Københavns Kommune
Beskæftigelse: Leder
Tag Kandidattesten for Københavns Kommune og sammenlign med kandidatens svar
  • Regionsrådsvalg 2013
  • Regionsrådsvalg 2017
  • Kommunalvalg 2021

49 år

Kandidat-/masteruddannelse

VALGRESULTAT

Sophie Hæstorp Andersen fik landets syvendehøjeste stemmetal

Socialdemokratiets spidskandidat i Københavns Kommune Sophie Hæstorp Andersen blev med 11.039 personlige stemmer kommunalvalgets syvendestørste stemmesluger. Sophie Hæstorp Andersen blev dermed valgt som et af Socialdemokratiets ti mandater i København.


Ved seks af kommunens 53 afstemningssteder, var Sophie Hæstorp Andersen den største stemmesluger. Ved yderligere 41 af kommunens i alt 53 valgsteder fik hun Socialdemokratiets største personlige stemmetal.


Knap hver tredje af partiets personlige stemmer
Socialdemokratiet fik 17,2 % af stemmerne i København, 10,4 procentpoint mindre end ved 2017-valget og 11,2 procentpoint mindre end på landsplan. To tredjedele af partiets stemmer i kommunen blev afgivet personligt på de 30 opstillede kandidater, heraf gik 32 % til Sophie Hæstorp Andersen.

Derfor stiller jeg op til kommunalvalget

Jeg er københavner, og det har jeg været i mere end halvdelen af mit liv. Jeg lever og ånder for den by, vi sammen har skabt igennem generationer. Det er vores København. En by, hvor vi kan hoppe i havnen, cykle rundt med vores børn og bo side om side på tværs af forskelligheder. Jeg vil gerne bidrage til at gøre byen stærkere i den ånd.

Politiske mærkesager

Flere boliger, der er til at betale

Der skal også fremover være plads til f.eks. sygeplejersken og den studerende i vores by. Nogle vil ikke bygge. Jeg vil, fordi jeg vil sætte en retning, hvor vi udvikler byen socialt retfærdigt. Vi foreslår, at der bygges små boliger og studieboliger for særligt enlige og studerende. At der bygges flere almene familieboliger. Og at når vi bygger nyt, skal 33% være alment. Og dét skal bygges først.

Vi skal gå forrest i klimakampen

Vi har allerede et mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad. Men vi skal videre. Vi foreslår, at benzin- og dieselbiler skal være ude af byen i 2030. Derfor skal vi have flere lade- og lynladestandere i alle bydele. Et klimabudget, der giver klima samme tyngde som økonomi, når vi udvikler politik. Og bedre forhold for os, der cykler, går og tager offentlig transport.

Lige muligheder i den københavnske folkeskole

Vi skal sikre, at skolerne fungerer – uanset bydel og det enkelte barns behov. Derfor foreslår vi, at der skal være to voksne i de små klasser, så vores børn får en god start på skolelivet. Børn, der viser tegn på ordblindhed, skal hjælpes tidligere og bedre. Og København skal i højere grad tages i brug som klasselokale ved hjælp af museer, teatre, virksomheder og flere skolehaver.

Personlige spørgsmål

Hvad er din vision for din kommune?

Hvad er din vision for din kommune?

Hvem ønsker du som borgmester i din kommune?

Hvem ønsker du som borgmester i din kommune?

I hvilke udvalg i kommunen ønsker du at repræsentere dit parti?

I hvilke udvalg i kommunen ønsker du at repræsentere dit parti?

Altinget spørger

Hvem er dit politiske forbillede?

Sophie Hæstorp Andersen

Poul Nyrup Rasmussen. Jeg arbejdede selv for ham som studentermedarbejder på Christiansborg, mens han var statsminister. Det nød jeg - for jeg har altid set op til hans evne til at møde alle i øjenhøjde og gøre politiske visioner til virkelighed - ordentligt, sagligt og med klare visioner.

Hvem er din favorit musikartist/band

Sophie Hæstorp Andersen

Jeg elsker musik. Men hvis jeg helt selv kan jeg vælge, lytter jeg til Warren G, Kwamie Liv eller Sting.

Hvad er din favoritfilm

Sophie Hæstorp Andersen

Jeg kan lide de fleste Tarrantino-film. Jeg kan især lide Reservoir Dogs, Pulp Fiction og Once Upon a Time in Hollywood. Jeg får også lyst til at nævne Kraftidioten af Stellan Skarsgård her.

Hvem er din favoritforfatter

Sophie Hæstorp Andersen

Maren Uthaug! Jeg er også meget glad for Douglas Coupland.

Hvad er dit favorit TV-program

Sophie Hæstorp Andersen

Som rigtig mange andre følger jeg også tæt med i Gift ved første blik. Men hvis det mere er serier, kan jeg godt lide de danske krimiserier som f.eks. Broen og Kastanjemanden, som jeg lige har binge watchet. Sex Education og Ted Lasso kan jeg også nævne her.

Hvad er din favorit radioprogram/podcast

Sophie Hæstorp Andersen

Nice White Parents af Serial er rigtig god. Om morgenen hører jeg typisk P4 København. Og så er jeg glad for Curlingklubben på P3.

Hvad er din favoritsport

Sophie Hæstorp Andersen

Følger med stor begejstring med i fodbold, cykling og e-sport som CS:GO. Når jeg selv skal dyrke motion, er det pilates.

Hvad er din favorit rejsedestination

Sophie Hæstorp Andersen

Storbyferier! F.eks. Hamborg og Paris.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

0:000:00