SF: Teknologi udelukker ikke varme hænder

Det er stærkt misvisende at afgrænse debatten om velfærdsteknologi til blot at omhandle ældre, ligesom man heller ikke kan reducere spørgsmålet til et simpelt enten-eller-tilfælde, hvor varme hænder og kolde robotter gensidigt udelukker hinanden.

Pernille Vigsø Bagge
It-ordfører for SF

Af Pernille Vigsø Bagge (SF)
It-ordfører 

Samfundet skal blive bedre til at udnytte, udbrede og udvikle velfærdsteknologi i den offentlige sektor. Vi skal ikke være skræmte over udsigten til mere velfærdsteknologi, da it, robotter og intelligente hjælpemidler kan bidrage til at øge velfærden for både borgere og medarbejdere inden for både social-, ældre-, handicap-, børne- og sundhedsområdet.

For eksempel har mange sklerosepatienter, handicappede og ældre stor gavn af den øgede frihed, som et selvrensende toilet giver dem, ligesom forsøg med spiserobotter til mennesker med funktionsnedsættelse i arme og hænder viser, at deres selvtillid og samlede livskvalitet stiger, fordi teknologien gør dem mere uafhængige af plejere.

I andre tilfælde, hvor borgeren ikke selv kan betjene teknologien eller er afhængige af et andet menneske, har teknologiske løfterobotter og andre instrumenter et andet formål, da teknologien her gør det lettere og mindre nedslidende for medarbejderen at udføre daglige gøremål som toiletbesøg, bad og rengøring.

Når medarbejderen assisteres af teknologiske redskaber, bliver der desuden mere tid til snak, omsorg og personlig pleje, hvilket klart har en positiv effekt på borgernes trivsel. Desuden har den stigende brug af telemedicin resulteret i en forbedret behandlingskvalitet for patienterne og lettet dele af personalets arbejdsgange.

Til gavn for borgere og medarbejdere
Med ovenstående in mente er det derfor ærgerligt, at Dansk Folkeparti især under den netop afsluttede kommunalvalgkamp flere gange forsøgte at tegne et stærkt forsimplet billede af, at velfærdsteknologi er et ubetinget onde, som kommunerne blot vil udnytte til spare på de menneskelige relationer i den offentlige velfærd.

Det er stærkt misvisende at afgrænse debatten om velfærdsteknologi til blot at omhandle ældre, ligesom man heller ikke kan reducere spørgsmålet til et simpelt enten-eller-tilfælde, hvor varme hænder og kolde robotter gensidigt udelukker hinanden.
 
Udbredelsen af velfærdsteknologi handler ikke om at erstatte mennesker med maskiner eller om at afholde sparerunder i det offentlige. Tværtimod handler det om, at maskiner kan udføre nogle relevante opgaver og bistå plejepersonalet i nogle daglige gøremål på en måde, så det både gavner borgerens trivsel og medarbejderens arbejdsmiljø.

I ældreplejen kan ny teknologi for eksempel frigøre ressourcer, der kan anvendes til at forbedre ældres trivsel, da der bliver mere tid til snak og personlig kontakt, når den nyeste teknologi kan varetage en del af medarbejderens fysiske og tidskrævende arbejdsopgaver.

Velfærdsteknologi er ikke kun for ældre
Det er dog vigtigt at understrege, at ældreområdet kun er ét af mange områder, hvor det er relevant at diskutere inddragelsen af ny teknologi. Der er nemlig masser af andre samfundsgrupper som for eksempel handicappede og folk i genoptræning, der nyder godt af de teknologiske hjælpemidler, som sygeplejersker, fysioterapeuter, handicapmedhjælpere og sosu-assistenter betjener sig af i det praktiske arbejde.

Af nyere forsøg med velfærdsteknologi kan nævnes, at Undervisningsministeriet for nylig har igangsat et projekt, hvor ordblinde børn i folkeskolen udstyres med en it-rygsæk bestående af en bærbar computer med talesyntese, der kan læse tekst op for børnene, et ordforslagsprogram, som kan støtte i skriftlige opgaver samt en scanner og scannepen, som børnene kan benytte til at scanne papirtekst til oplæsning.

En lavpraktisk udfordring for velfærdsteknologiens fremtidsperspektiver består derfor ganske grundlæggende i, at man får nuanceret og bredt diskussionen ud, så andre relevante områder end ældreplejen afdækkes.
 
Teknologitræning som del af grunduddannelse
Behovet for at inddrage nyeste teknologi i plejeopgaver er basalt, fordi alle prognoser viser, at der bliver færre og færre varme hænder til at tage sig af flere og flere personer i social- og sundhedssektoren. Med tanke på de arbejdsmarkedsmæssige udfordringer er det simpelthen nødvendigt, at man allerede nu begynder at fokusere på, hvordan man bedst udnytter de velfærdsteknologiske løsninger, hvis samfundet skal bibeholde et forholdsvis højt service –og plejeniveau i fremtiden.
 
Med tanke på fremtidens udfordringer ønsker vi i SF af samme grund, at man sætter ind med kurser og vejledning til alle medarbejdere i omsorgs- og plejejob, så de hurtigst muligt bliver i stand til at betjene den nyeste teknologi. Det er vigtigt, at man allerede på grunduddannelserne og selvfølgelig i efteruddannelsesforløb sikrer, at fagpersoner i sundheds- og plejesektoren bliver fortrolige med de nye velfærdsteknologiske løsninger.