Debat

Aktører sender ønsker til ny regering

DEBAT: Danskerne skal til stemmeurnerne torsdag 18. juni. Velfærdsteknologidebatten sætter derfor fokus på aktørernes ønsker til en ny regering. Mød panelet her.

Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Folketingsvalget står for døren.

Velfærdsteknologidebatten benytter lejligheden til at stille en række centrale aktører spørgsmålet: "Hvad skal en ny regering prioritere, hvis du kunne bestemme?"

Gennem de næste uger vil en bred vifte af aktører således komme med deres bud på, hvad der skal være øverst på dagsordenen efter valget.

Mød hele panelet her:

Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer (DH). Siden 2009 har Thorkild Olsesen været landsformand for Dansk Blindesamfund, og efter knap tre år som næstformand i Danske Handicaporganisationer, blev han udnævnt som formand for organisationen. Han har arbejdet med kommunalreformen som konsulent for Dansk Blindesamfund og DH. Thorkild Olesen er uddannet cand.mag. i historie og religionsvidenskab.

Christian Graversen
Adm. direktør i Welfare Tech. Christian Graversen har erfaring fra flere private virksomheder, særligt inden for it, salg og kunderelationer. Senest har han arbejdet i Dansk Industri med fokus på at styrke virksomheder i elektronikindustrien og skabe nye forretningsmuligheder inden for sundhed og velfærd. Han er uddannet cand.merc.

Laust Joen Jakobsen
Rektor for Professionhøjskolen UCC. Han er uddannet lærer og MPA. Laust varetager en række bestyrelses- og udvalgsposter på uddannelsesområdet såvel nationalt som internationalt. Han er tidligere rektor for CVU Storkøbenhavn og for Blaagaard Seminarium.

Jørgen Løkkegaard
Konstitueret centerchef for Teknologisk Instituts Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi. Har de seneste 10 år været involveret i adskillige innovations- og evalueringsprojekter med fokus på velfærds- og sundhedsteknologi, herunder også netværksledelse (CareNet). Er endvidere innovationsleder og direktionsmedlem i Patient@home (PATH), Danmarks største forsknings- og innovationsplatform for velfærds- og sundhedsteknologi. Var tidligere ansat i Servicestyrelsen (nuværende Socialstyrelsen) og i den sammenhæng ansvarlig for igangsættelse og projektledelse af flere af de første større demonstrationsprojekter på området i regi af ABT-fonden.

Grete Christensen
Formand for Dansk Sygeplejeråd. Grete Christensen er uddannet fra sygeplejeskolen i Holbæk og har efterfølgende uddannet sig til intensivsygeplejerske. I 1991 blev hun Amtskredsformand for Dansk Sygeplejeråd, Vestsjællands Amt, og i 1998 blev hun 1. næstformand i Dansk Sygeplejeråd. Hun har været formand siden 2009. Har desuden været præsident for the European Federation of Nurses fra 2007 til 2010.

Hans Erik Henriksen
Direktør for det offentligt-private partnerskab Healthcare Denmark. Hans Erik Henriksen har tidligere været Business Development Manager for CompuGroup Medical Denmark A/S. Fra 2008-2012 var han direktør for sundheds-it-virksomheden Cetrea. I 2012 var han desuden medlem af regeringens Vækstteam for Sundheds- og Velfærdsløsninger. Han har en erhvervsøkonomisk grunduddannelse.

Karen Stæhr
Sektorformand for Social- og sundhedssektor, FOA. Karen Stæhr repræsenterer 100.000 medlemmer inden for social- og sundhedsområdet. Hun arbejder politisk med blandt andet uddannelse, faglighed, fagenes udvikling, velfærdsteknologi, hverdagsrehabilitering, værdighed i ældreplejen, Demensalliancen, ulighed i sundhed, nordisk og europæisk samarbejde på sundhedsområdet. Derudover forhandler hun sektorens overenskomster. Hun er uddannet sygehjælper.

Eva Berneke 
Medlem af Det Digitale Råd og adm. direktør i KMD. Hun er uddannet civilingeniør fra DTU og MBA fra INSEAD. Eva Berneke har tidligere arbejdet ved TDC, hvor hun startede som Chief Strategy Officer og medlem af koncernledelsen. Hun har siden 2009 været koncerndirektør, senest for TDC Erhverv. Eva Berneke er medlem af bestyrelserne i LEGO A/S, Schibsted ASA og på Copenhagen Business School.  

Carsten Dilling
Medlem af Det Digitale Råd og adm. direktør og koncernchef i TDC. Han blev medlem af TDC’s direktion i 2007 og udpeget som administrerende direktør i 2012. Han har en HA i finansiering og en HD i udenrigshandel fra Copenhagen Business School. Carsten Dilling er desuden medlem af bestyrelsen for SAS AB, medlem af DI’s hovedbestyrelse, medlem af bestyrelsen i Industriens Arbejdsgivere i København og direktør for CDI Consult ApS.Niels Soelberg er General Manager i Microsoft Danmark.

Niels Soelberg
Medlem af Det Digitale Råd og General Manager for Microsoft Danmark. Niels Soelberg har over 20 års erfaring i it-branchen, hvor han tidligere har arbejdet for HP i EMEA, AT Kearney EDS i Norden samt EDS International. Niels Soelberg har desuden talt på adskillige internationale konferencer om emnet teknologi i den offentlige sektor.

Arne Nikolajsen
Direktør for Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. Arne Nikolajsen er uddannet aut. revisor fra Handelshøjskolen i Esbjerg / Kolding, suppleret med en Master i strategi og ledelse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00