Gøgl eller game changer: Når tingenes internet kommer til byen
INTERVIEW: Efter lang tid med megen snak og mindre handling tager København som landets første kommune nu for alvor fat på arbejdet med Internet of Things. Altinget har talt med Cisco og TDC om teknologien bag, som trækker klare spor til arbejdet med velfærdsteknologi.
Klaus Ulrik Mortensen
JournalistTingenes internet, Internet of Things, IoT.
Diffust begreb har mange navne. Og det er en af årsagerne til, at Altinget har fundet vej gennem glaselevatoren til softwarevirksomheden Ciscos danske hovedkvarter på syvende sal i Københavns Nordhavn.
Herfra kan man øjne endeløse tableauer af lystbåde, blåt vand, antik industri, sportsvogne og svenske kyststrækninger.
Man kan også stirre ind i det stemmestyrede kamera og således få kontakt med salgsdirektør i Cisco Claus Holm og vicedirektør i TDC Erhverv Kathrine Forsberg. Mens førstnævntes fysiske fravær er undskyldt med et besøg i Stockholm, befinder Kathrine Forsberg sig få kilometer borte på Teglholmen i Sydhavnen.
Men telepresence, som mødeformen hedder på firmadansk, gør, at vi kan bruge den næste halve time på at debattere, hvorvidt IoT er på vej til at få sit danske gennembrud.
Det betyder, at internettet går fra at være et sted, som vi besøger på vores computer, tablet eller telefon til nu at være en integreret del af hverdagen. Eksempler på IoT kan være køleskabe, som selv registrerer, når man er løbet tør for mælk. Eller en termostat, som selv skruer ned for varmen i huset, når du fortæller din telefon, at du er taget på ferie.
Hovedparten af IoT-produkterne rummer følgende dele:
- Sensorer: Der findes sensorer til at måle alt. Eksempelvis temperatur, tryk, PH-værdi, bevægelse og lys
- Aktuatorer: Der kan reagere på sensorens data, med eksempelvis lys, lyd eller bevægelse
- Kommunikation: Dataen fra sensoren kan også videreformidles gennem wifi eller bluetooth
- Energi: Batteri
- Hjerne: Motherboard, der styrer de forskellige processer i devicen
Laboratorium for intelligente lygtepæle
Et nyt samarbejde med Københavns Kommune, som blev lanceret sidste uge, skal muliggøre udrulning af intelligente løsninger inden for renovation, trafik, belysning, parkering og luftmåling til danske byer.
Mere konkret har man åbnet et såkaldt smart street lab tæt ved Rådhuspladsen. Tanken er, at stedet skal fungere som en slags åbent laboratorium for digitale løsninger, der skal reducere CO2-udslippet, sikre smart parkering, give adgang til partikelforureningsdata og oprette intelligente lygtepæle, der tilpasser deres lys til trafikanters behov.
Der er blevet talt om smart cities og IoT i de sidste mange år. Der er blevet produceret en fantasilion slides om emnet, og derfor er det i første omgang befriende, at vi nu endelige stopper Powerpoint-produktionen og i stedet begynder at arbejde i den virkelige verden.
Kathrine Forsberg
Vicedirektør, TDC Erhverv
“Et af de mest konkrete tiltag er, at man sætter en chip i skraldespandene, så man kan se, hvornår de skal tømmes. Nogle skal tømmes på daglig basis, mens andre kan nøjes med at blive tømt hver 14. dag, og her betyder den nye teknologi, at man kan planlægge arbejdet på en langt mere effektiv måde,” forklarer Kathrine Forsberg.
Hun roser kommunen for at vælge at teste teknologien i et af byens travleste og mest trafikerede områder.
“Man kunne sagtens have valgt at lave det i udkanten af byen. Men nu har man valgt området fra Rådhuspladsen ned mod kanalerne, og det er interessant, fordi det er her, at der flest mennesker og dermed også mest data, der skal opsamles,” siger hun.
Andre konkrete tiltag er ideen om at udskifte traditionelle metoder til at måle luftforurening med sensorer, som integreres i lygtepælene. Det gør det muligt at få et langt mere detaljeret billede. Og på samme måde vil man grave sensorer ned i jorden, som ved at måle fugtigheden kan fortælle byens gartnere, hvornår det er på tide at vande træer og øvrig beplantning.
