Året der gik: Faldende eksport og strid om business cases

STATUS: Altinget tager et blik tilbage på året, der gik i den velfærdsteknologiske sfære. Bliv mindet om de største highlights og find ud af, hvilken artikel der fandt vej til Natholdet på TV 2.

Foto: Linda Kastrup/Scanpix
Klaus Ulrik Mortensen

Året begynder og ender med økonomiaftalerne.

En påstand, som måske ikke er dækkende for alle grene af samfundet.

Men beskæftiger man sig med udbredelsen af velfærdsteknologi - et område som notorisk set ikke har nydt den største politiske opmærksomhed - er regeringens årlige aftaler med kommuner og regioner af essentiel karakter.

Det er her, at nye tanker bliver født og sat i system. Eksempelvis målet fra 2013 om, at kommunerne i 2017 skal hente en halv milliard kroner ved hjælp af fire udvalgte teknologier.

Og set i det lys var det for mange nok en smule skuffende, at sidste sommers valg betød, at en hurtigt sammenflikket økonomiaftale sparkede de velfærdsteknologiske overvejelser til hjørne.

Hjørnet, der skulle rundes, var dog ikke længere væk end september 2015. Og i slutningen af september lå der så et appendix til økonomiaftalen klar, som blandt andet fastsatte, at telemedicin til behandling af patienter, der lider af lungesygdommen KOL, i 2019 skulle være udbredt til hele landet.

Frihed under ansvar
En måned senere præsenterede KL så sit eget sundhedspolitiske udspil, som blandt de 41 anbefalinger opfordrede til:

Og at Sundhedsstyrelsen udarbejder en klar kronikerstrategi, som:

Et halvt år senere kvitterede Digitaliseringsstyrelsen så med en køreplan for national udbredelse af telemedicin til lungepatienter. Heraf fremgik det, at det er op til regionerne selv at beslutte, hvordan udbredelsen skal finde sted.

0:000:00