Aftale uden nye målsætninger for velfærdsteknologien

HASTVÆRK: Aftalen om kommunernes økonomi satte ikke nye mål for arbejdet med velfærdsteknologi. En rapport viser samtidig, at kommunerne er et godt stykke fra at honorere de eksisterende krav til økonomiske gevinster.

Sommerens økonomiaftale føjede ikke nye opgaver til kommunernes velfærdsteknologiske portefølje.
Sommerens økonomiaftale føjede ikke nye opgaver til kommunernes velfærdsteknologiske portefølje.Foto: Colourbox
Klaus Ulrik Mortensen

Allerede i foråret forudså man i KL, at sommerens økonomiaftale mellem kommunerne og regeringen ville blive uden nye mål for velfærdsteknologien. Tiden var ganske enkelt for kort.

“Alle vidste, at der ville komme et valg, og at man efterfølgende skulle finde sammen i en ny regering, før forhandlingerne kunne komme i gang. Det betød, at der kun ville blive plads til en smal økonomiaftale,” siger Gitte Duelund Jensen.

Hun er leder af KL’s Center for Velfærdsteknologi og dermed en af dem, der er med til at støbe kuglerne til det fremadrettede arbejde.

“Der er jo ingen grund til at have et batteri af løsninger liggende, når man ved, at det alligevel ikke bliver relevant at tage dem i brug,” siger hun.

Fakta
Hovedpunkterne i aftalen om kommunernes økonomi for 2016:
  • Regeringen og KL er enige om, at der fastsættes et ekstraordinært finansieringstilskud på 3½ mia. kr. i 2016, hvoraf 2 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår.
  • Regeringen og KL er enige om, at der tilbageføres 1,9 mia. kr. af prioriteringsbidraget til kommunerne i 2016 til prioriterede indsatser på de borgernære serviceområder, herunder ældre, børn og folkeskole.
  • Kommunernes investeringer vil udgøre 16,6 mia. kr. i 2016. Der sker dermed en tilpasning af anlægsudgifterne efter en periode, hvor kommunerne har fremrykket anlægsprojekter og opretholdt et historisk højt anlægsniveau under den økonomiske krise.
  • Endvidere afsættes der en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på en styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner.
  • Regeringen og KL er enige om, at såvel det ekstraordinære integrationstilskud på 200 mio. kr. samt investeringstilskuddet på 125 mio. kr. videreføres i 2016 med henblik på at understøtte kommunernes modtagelse og integration af flygtninge mv.
I september vil regeringen og KL blandt andet drøfte samarbejdet om effektivisering og digitalisering samt konkrete forslag til regelforenklinger, der giver kommunerne forbedrede styrings- og prioriteringsmuligheder.

Kilde: Finansministeriet

Aftalen faldt på plads, da finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) høstede den fornødne opbakning hos Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, mens hovedparten af det politiske Danmark var taget på sommerferie.

Læs mere om økonomiaftalen her

Tit tager it-projekter fart til sidst, så man oplever en næsten eksponentielt stigning. Det ved vi ikke, om også vil ske her. Men vi antager, at vi vil se en lignende udvikling.

Gitte Duelund Jensen
Leder, KL's Center for Velfærdsteknologi

Det fem sider korte dokument fokuserer primært på de økonomiske rammer. Finansministeriet tilføjer dog i en pressemeddelelse, at regeringen og KL i september blandt andet vil “drøfte samarbejdet om effektivisering og digitalisering samt konkrete forslag til regelforenklinger, der giver kommunerne forbedrede styrings- og prioriteringsmuligheder.”

Tre vinduer for nye aftaler
Endnu er det usikkert, hvad formuleringen konkret dækker over. Heller ikke internt i embedsapparatet kan man få at vide, hvilke tiltag der eventuelt kunne være på vej.

Man vurderer, at der er tre vinduer for at lave nye aftaler om brug af velfærdsteknologiske hjælpemidler:

0:000:00