Altinget udgiver magasin om nordisk velfærdsteknologi

MAGASIN: Nyt magasin fra Altinget sætter fokus på teknologi og velfærdsforandringer i de nordiske lande. Hent magasinet her.

Altinget udgiver nyt magasin om velfærdsteknologi i Norden.
Altinget udgiver nyt magasin om velfærdsteknologi i Norden.
Klaus Ulrik Mortensen

Der er langt fra København til Reykjavik. Og ikke kun i geografisk forstand, men også i den måde, som politikerne og de kommunale forvaltninger løser velfærdsopgaverne på.

Alligevel er der en række fællesnævnere, som samler ikke bare Danmark og Island, men alle fem nordiske lande.

Det gælder især på det sociale og sundhedsfaglige område, hvor udsigten til flere ældre og færre hænder i plejesektoren tvinger kommunerne til at tænke nyt, hvis de ældre borgere i fremtiden skal kunne gå en værdig alderdom i møde.

Et svar på de udfordringer er det, som vi i Danmark kalder velfærdsteknologi. Men der er stor forskel på, hvordan man griber opgaven an i henholdsvis Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island.

Ét idekatalog på tværs af Norden
Mens nogle kommuner allerede er kommet et godt stykke vej med at teste og implementere ny teknologi til eksempelvis rengøring af private hjem samt hjælp til personlig pleje, mangler man andre steder endnu at beslutte sig for, om man overhovedet synes, at det er en god idé at lade nye hjælpemidler erstatte traditionelle plejeopgaver.

Netop det er baggrunden for, at Nordens Velfærdscenter sidste år lancerede projektet Connect, som skal samle de bedste erfaringer fra 10 nordiske kommuner.

Altinget har med afsæt i Nordens Velfærdscenters projekt brugt det sidste år på at dykke ned i de specifikke udfordringer, som de enkelte lande og kommuner står over for. Artiklerne har vi samlet i et nyt digitalt magasin, som kan hentes her.

Her lader vi de fagligt ansvarlige dele ud af gode råd og anbefalinger. Men besøger også en række af de ildsjælde, som udvikler de teknologiske løsninger, som måske bliver hverdag i manges hjem om 5-10 år.

Til sidst flyver vi op i helikopteren og undersøger, hvor langt aktørerne så rent faktisk er kommet med arbejdet. Hvor meget der er snak, og hvor meget der er handling.

Hent magasinet her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00