Amerikansk professor med lækket genom: I fremtiden mister vi frygten for data

INTERVIEW: Det er utopisk at tro, at vi kan beskytte os mod datalæk, siger professor John Halamka fra Harvard Medical School. Han rådgiver Barack Obama og talte under et besøg på Fyn med Altinget om den danske sundhedssektors udfordringer.

Klaus Ulrik Mortensen

I en verden af anonyme klinikere bliver den amerikanske professor John Halamka introduceret som en rockstjerne.

Og ikke nok med, at han underviser på Harvard Medical School, bestrider en ledende post på et hospital med en million patienter, rådgiver Barack Obama og driver sit eget økologiske landbrug uden for Boston.

Han skulle sågar have skrevet teksten til det remake af Jay-Z og Alicia Keys hit “Empire State of Mind”, der åbner E-Sundhedsobservatoriets årlige konference i Nyborg.

Næsten 600 klinikere og øvrige aktører med relation til sektoren begynder således dagen med en musikalsk tur gennem alle problemerne med det amerikanske sundhedsvæsen.

Tyve års ventetid på ny viden
Men det er ikke kun i USA, at datamaterne og lægerne ikke taler sammen, forklarer John Halamka, når musikken stopper, og han selv begynder at snakke.

Fakta
Årsmødet i E-Sundhedsobservatoriet arrangeres af Dansk Center for Sundhedsinformatik

Det mest sikre bibliotek er et bibliotek, som ikke udlåner nogen bøger. Men det er et ubrugeligt bibliotek.

John Halamka
Professor, Harvard Medical School

Og det er årsagen til, at han i disse uger rejser verden tynd for at dele ud af sine egne – men i høj grad også sit hjemlands – erfaringer.

“We spent 40 billion dollars so that you didn’t have to do it,” siger han med et smil på læben.

Min mor går meget op i privatlivsfred. Jeg går mindre op i det. Og min datter går endnu mindre op i det.

John Halamka
Professor, Harvard Medical School

Efter professoren er klappet af scenen og inden turen fortsætter til Kina, New Zealand og Israel fanger Altinget ham til en snak om visionerne i brug af sundhedsdata og de specifikke udfordringer, som Danmark står over for.

“Endemålet må altid være at holde folk sunde. Men når det er sagt, ville det så ikke være vidunderligt, hvis du hjemmefra kunne følge din families sundhedshistorik. Hvilken medicin du skal tage. Hvilke vaccinationer du mangler. Hvad folk, der minder om dig, fejler, og hvad betyder det for din sundhedstilstand,” siger han.

“Men for at det kan ske, har vi tre mål: Vi skal sikre os, at data er elektronisk. At den kan deles. Og at vi kan lære fra den. Hvis man gør en vigtig opdagelse i København, skulle den viden gerne omgående spredes til resten af Danmark. Men i USA tager det i gennemsnit 20 år for en ny opdagelse at blive del af standardbehandlingen.”

0:000:00