Begrebsforvirring: Giver “velfærdsteknologi” stadig mening?

AFGRÆNSNING: Er tiden løbet fra “velfærdsteknologi” som fælles betegnelse for nye redskaber på sundheds- og omsorgsområdet? Ja, siger Rambøll og Aarhus Kommune.

Kan velfærdsteknologi udvides til at dække maskinel tolkebistand på integrationsområdet? Det mener direktør i Rambøll Management Consulting, Erik Møberg.
Kan velfærdsteknologi udvides til at dække maskinel tolkebistand på integrationsområdet? Det mener direktør i Rambøll Management Consulting, Erik Møberg.Foto: Nils Meilvang/Scanpix
Klaus Ulrik Mortensen

Hvert år bruger Aarhus Kommune 39 millioner kroner på at fragte børn med autisme til og fra skole med taxa.

En budgetpost af typen, som enhver budgetansvarlig ville elske at trimme eller skære væk. Og det er netop, hvad man aktuelt arbejder på i den jyske hovedstad.

Assistance til autister
En ny app udviklet i samarbejde mellem Actura og kommunens Center for Frihedsteknologi hjælper de autistiske unge med at føle sig trygge i offentlig transport.

Helt konkret foregår det ved, at app'en udstyrer de unges mobiltelefon med en nødfunktion – en såkaldt redningskrans – som de kan trykke på, hvis bussen er forsinket eller aflyst. En person, som den unge har tillid til, ringer så op og guider vedkommende videre i trafikken.

Hvad så, hvis vi opfandt en automatisk kantstensopretter, som er den dyreste del af det at forny asfaltbelægningen på vejene? Er det så også velfærdsteknologi?

Ivan Kjær Lauridsen
Velfærdsteknologichef, Aarhus Kommune

“Det hjælper de unge, som hurtigt bliver utrygge i uvante situationer, til at få ro på og undgå at gå i panik,” forklarer koordinator i Aarhus Kommune, Birgitte Halle.

Første skridt i projektet har været at teste app'en blandt 12 autister. Heraf er det lykkedes at konvertere 11 fra taxa til offentlig transport. Nu skal forsøget udvides til 40 unge, før man træffer beslutning om fuld udrulning.

Nye grænser for velfærdsteknologi
Altså umiddelbart en positiv historie om en teknologi, som udover at spare penge beriger de unge med en følelse af fornyet frihed og selvstændig. Men hvad har det med velfærdsteknologi at gøre?

Netop det spørgsmål rejser Rambøll og DANSK IT i seneste udgave af deres årligt tilbage tilbagevendende rapport “IT i praksis”. Her argumenterer de for, at velfærdsteknologi som begreb er udvandet og i værste fald forfejlet.

Argumentet er, at velfærdsteknologi i dag bruges som betegnelse for teknologier, der dækker over meget andet end hardware som støvsugerrobotter, spiserobotter eller automatiske toiletter. Og at de nye teknologier på vej ind i det velfærdsteknologiske felt blandt andet tæller spilteknologi, læringsteknologi, teknologier til understøttelse af sociale relationer og sensorteknologi.

“Der er i stigende omfang tale om et meget heterogent sæt af teknologier uden meget andet til fælles, end at de anvendes i velfærdsproduktionen – og har en anden 'profil', end de teknologier, der i dag anvendes eksempelvis i administrationen og den administrative service. Måske vi skulle finde på et nyt begreb eller måske nærmere tale om teknologianvendelse i velfærdsproduktionen – snarere end om et særligt sæt af teknologier,” foreslår rapporten.

Hvad taler vi om?
Direktør i Rambøll Management Consulting, Erik Møberg, er en af de bærende kræfter bag rapporten. I et interview med Altinget uddyber han pointen.

“Vi har en udfordring i, at begrebet ikke er særlig veldefineret. Hvis man kigger på det i et historisk lys, var vaskemaskiner og støvsugere tidligere også at betragte som velfærdsteknologi. Nu er de dog så almindelige, at vi blot tænker på dem som hjælpemidler og forbrugsgoder,” siger han.

Pointen er dobbelt: Dels at grænsen for almindelige forbrugsgoder hele tiden rykker sig (en nylig principafgørelse fra Ankestyrelsen sagde eksempelvis, at robotstøvsugere i dag er at betragte som forbrugsgoder). Dels at paletten udvider sig til nu også at omfatte fjernundervisning eller maskinel oversættelse på integrationsområdet.

“Politikerne har øje på velfærdsteknologi og digital velfærd som redskaber til at høste nye gevinster i den offentlige sektor. Det betyder, at der sættes flere penge af til teknologiske investeringer, og derfor er det nødvendigt med en klarere afgrænsning af, hvad det er, at vi skal investere i, så vi ved, hvad vi taler om,” siger Erik Møberg.

Mere end sundhed og omsorg
Han afviser, at der udelukkende er tale om en sproglig diskussion.

“Det kan godt ske, at diskussionen på det projektnære niveau kan blive en smule akademisk. Når vi er helt klare på, hvilke teknologier vi taler om, gør det ikke den store forskel. Men så snart der skal afsættes midler til større udrulninger af teknologierne, er det afgørende at have en klar forståelse af mål og prioriteringer i et større perspektiv,” siger direktøren.

Men hvis vi ikke skal tale om “velfærdsteknologi”, hvad skal vi så tale om? Hvilket begreb er så det korrekte?

Det har Erik Møberg ikke et konkret svar på. Han peger på, at rapporter viser, at begrebet i dag hovedsageligt dækker over projekter på sundheds- og omsorgsområdet. Men at det burde dække på tværs af alle velfærdsområder.

“Når vi taler om velfærd, taler vi normalt om alt fra sundhed og uddannelse til social sikring og integration. Jeg mener derfor, at begrebet med rette også kan beskæftige sig med nye teknologier og digitale løsninger på alle disse områder. Og ikke kun have fokus på sundheds- og plejesektoren,” siger han.

Automatisk kantstensopretter
Tilbage i Aarhus anføres arbejdet af kommunens Center for Frihedsteknologi. Og i spidsen for det står velfærdsteknologichef Ivan Kjær Lauridsen.

“Jeg husker, at jeg havde en diskussion med en kollega tilbage i 2010, da vi kaldte centret for vores “velfærdsteknologiske enhed”. Dengang definerede vi velfærdsteknologi som “teknolologi, der understøtter eller erstatter levering af offentlige ydelser”. Men hvad så, hvis vi opfandt en automatisk kantstensopretter, som er den dyreste del af det at forny asfaltbelægningen på vejene? Er det så også velfærdsteknologi,” spørger han.

Og svaret blev, at man i stedet gik over til at tale om ydelser til mennesker med specielle behov. Efterfølgende ændrede man centrets navn til at have fokus på frihedsteknologier.

I 2014 kom det til konkret udtryk ved, at man nedsatte en særlig velfærdsteknologisk innovationspulje, som fik til opgave at udvikle og implementere nye redskaber på tværs af magistraterne.

Træt af teknologiskepsis
Byrådet afsatte i første omgang 10 millioner kroner til projekter som eksempelvis ønsket om at flytte autister fra taxa til bus. Og siden et tilsvarende beløb til en række nye projekter, som har det til fælles, at de skal bidrage til forenkling eller automatisering af arbejdsgange.

Eksempelvis brug af Google Glasses i teknik- og miljøforvaltningen, så medarbejderne har hænderne fri ved inspektion af brud på vandrør. Og tilsvarende ved sårpleje på ældreområdet.

Et andet eksempel, som Ivan Kjær Lauridsen selv fremhæver, er ønsket om at lade robotter vaske de kommunale gulve.

“Jeg kan bedst lide definitionen af velfærdsteknologi som teknologisk understøttelse af generelle samfundsydelser til borgerne. Den traditionelle opfattelse af teknologi har været, at det afskaffer arbejdspladser og ødelægger livet for dem, der er tilbage,” siger han og afbryder sig selv med et dybt suk:

“Og undskyld, at jeg sukker, men jeg er så træt af den tilgang til teknologi. Teknologi implementerer ikke sig selv, og det løser ikke alle problemer, men den er nødvendig, hvis vi vil drive samfundet fremad og få mere ud af skattekronerne. Men det er langt fra det samme som, at der ikke længere skal være lærere på skolerne og læger på hospitalerne.”

Dokumentation

Her er en liste over de 22 projekter, som Aarhus Kommunes velfærdsteknologiske innovationspulje har sat i verden. Nogle projekter er afsluttet, mens andre først forventes færdige i løbet af de kommende år:

  • Google Glasses i borgerbetjeningen
  • Fra taxa til bus
  • Værktøj til visitation af Smart Home-teknologier
  • RoboTrainer
  • Tandpleje-apps
  • Velfærdsteknologisk Eksperimentarium DokkX
  • Teknologitalenter
  • Nudging-hygiejnesystem
  • SPARK
  • Transportrobot på Vikærgården
  • KAATSU
  • Bio Lights
  • Gulvvaskerobot
  • DoseSystem
  • Robotben
  • TP-app (TilværelsesPsykologi-app)
  • LightGuide
  • BeMyGuide
  • Brainbotics
  • Agile360
  • Virtuelle prototyper for byudvikling i Aarhus Kommune
  • Family Planet

Læs mere om projekterne her


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00