Debat

Dansk IT: Er Olli også velfærdsteknologi?

DEBAT: Vesthimmerlands selvkørende bus, Olli, er godt i gang med at udfordre såvel opgaveløsning som juridiske rammer for den offentlige velfærd, skriver Troels Andersen fra Dansk IT.

Peter Pagh-Schlegel
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Troels Andersen
Formand, Dansk IT's sundhedsudvalg samt Managing consultant, PA Consulting Group

Fakta
Bland dig i debatten!
Skriv til [email protected]

I sidste uge skrev jeg her på Altinget om, hvordan velfærdsteknologi som begreb kan hjælpe os til at fastholde fokus på de nye muligheder, teknologien giver os for at tilrettelægge offentlige velfærdsservices.

Det er fristende at se Olli som en meget, meget stor robotstøvsuger, der har fået posen til nullermænd skiftet ud med sæder.

Troels Andersen
Dansk IT

Teknologien udfordrer os på vanetænkningen. Nogle gange i det små. Mindre justeringer af en arbejdsgang. Eller en proces, der kan klares lidt hurtigere, bedre eller mere skånsomt for medarbejderen med teknologiens hjælp.

Andre gange så meget, at det for alvor rykker ved både faglige og formelle rammer.

De selvkørende busser i Vesthimmerland
For knap 14 dage siden sendte Transportminister Hans Christian Schmidt et forslag til ændring af Færdselsloven i høring.

”Bemyndigelse til at fastsætte regler om og give tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer” hedder forslaget, som er begrundet af et ønske fra blandt andre Vesthimmerlands Kommune om at afprøve selvkørende busser.

Henover sommeren fik Olli, som den selvkørende bus i Vesthimmerlands Kommune hedder, stor mediebevågenhed i det meste af landet.

Som både borgmester Knud Kristensen og flere andre involverede i projektet har fortalt, er det planen, at selvkørende busser inden for en kortere årrække vil kunne overtage en større del af kommunens opgaver med transport af borgere til og fra eksempelvis dagtilbud, genoptræning og specialundervisning.

Der er tale om transportopgaver, der på tværs af kommuner, regioner og stat løber op i et endog meget pænt beløb hvert år.

Samtidig er borgernes ret til transport forankret i en række af de love, der er helt centrale for reguleringen af vores store velfærdsområder. For eksempel Lov om aktiv beskæftigelsesindsats samt Serviceloven og Sundhedsloven.

I det lys virker det egentlig helt oplagt at se Olli som endnu en velfærdsteknologi.

Først kom robotstøvsugeren
For nogle år siden var det ikke helt ualmindeligt, at et indslag om velfærdsteknologi i de elektroniske medier handlede om robotstøvsugere. Oftest filmet, mens den kørte rundt på gulvet hos en ældre borger, der så kommenterede dette nymodens påfund med enten begejstring eller det modsatte.

I første omgang var der meget fokus på, at kommunen ville kunne spare nogle medarbejderressourcer ved at supplere rengøringen hos borgerne med indkøbte robotstøvsugere. Men i forlængelse heraf kom der også en større debat om rettigheder.

For kunne kommunen tillade sig helt eller delvist at skære i hjemmeplejen med henvisning til, at borgeren ”bare” selv kunne investere i en sådan automatisk rengøringshjælp?

I mit perspektiv er der nogle klare paralleller. Det er fristende at se Olli som en meget, meget stor robotstøvsuger, der har fået posen til nullermænd skiftet ud med sæder.

Og på lidt længere sigt – når en stor del af de private biler er blevet selvkørende – er det vel i og for sig også en nærliggende tanke, at vi som borgere ikke længere kan forvente betalt transport til og fra diverse offentlige velfærdsservices i samme grad som tilfældet er i dag.

Olli er med andre ord – akkurat som robotstøvsugeren før den – godt i gang med at udfordre såvel opgaveløsning som juridiske rammer for den offentlige velfærd.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Troels Andersen

Formand, Dansk IT's sundhedsudvalg, managing consultant, PA Consulting Group
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1999)

0:000:00