Dansk IT: Lovgivning står i vejen for den nye minister for offentlig innovation

Af Ejvind Jørgensen
Formand for Dansk IT's tænketank, Danmark 3,0 og strategidirektør i softwarefirmaet cBrain

Danmarks nye minister for offentlig innovation har gode kort på hånden. Placereret i Finansministeriet – Danmarks mest magtfulde ministerium efter Statsministeriet – er der meget, der taler for, at Sophie Løhde får den rygstøtte, der er nødvendig for at skabe forandringer i den offentlige sektor på tværs af alle ministerier.

Og det bliver nødvendigt. For én af de absolut største forudsætninger for at skabe innovation i den offentlige sektor handler netop om, at man får gjort relevant lovgivning digitaliseringsparat. En opgave, der går på tværs af alle ressortområder.

Lovgivning står i vejen
For nok er den offentlige sektor allerede i fuld gang med forny sig selv digitalt, men mange offentlige myndigheder oplever, at lovgivningen står i vejen for yderligere digital innovation og forretningsudvikling.

Retssikkerheden kan styrkes, hvis man giver lov til, at it-systemer med baggrund i kendt data kan fortælle borgeren, at vedkommende er berettiget til for eksempel boligydelse, og sørge for, at vedkommende modtager ydelsen.

Ejvind Jørgensen
Tænketanken Danmark 3,0 og cBrain

Det fremgår blandt andet af undersøgelsen IT i Praksis 2016 fra Rambøll og DANSK IT. Her fortæller 64 procent af de adspurgte offentlige topledere, at lovgivningen er en barriere for innovation og forretningsudvikling.

Især kompliceret lovgivning, særregler, undtagelser og skøn gør det vanskeligt for den offentlige sektor at høste det fulde potentiale af de muligheder, som digitaliseringen giver.

Disruption styrker retssikkerheden
Og mulighederne er mange. Med digitaliseringsparat lovgivning vil det være muligt for borgerne af få afgørelser langt hurtigere, automatisk at kunne få udbetalt de ydelser, de har ret til, ligesom det vil blive meget mere gennemskueligt for den enkelte at forstå, hvorfor en afgørelse er faldet ud, som den er.

Retssikkerheden kan på denne måde blive styrket, hvis man giver lov til, at it-systemer med baggrund i kendt data kan fortælle borgeren, at vedkommende er berettiget til f.eks. boligydelse, og sørge for, at vedkommende modtager ydelsen.

I dag kræver det, at den enkelte borger selv skal kende sine muligheder og aktivt søge i en ofte uigennemskuelig jungle af hjemmesider og paragraffer.

Men der er brug for mere end et servicetjek af lovgivningen. Der er brug for, at selve lovgivningsprocessen ændres.

Samarbejde mellem jurister og it-folk
Ikke mindst bør jurister, fagkyndige og it-folk samarbejde i lovgivningsprocessen, så man allerede her har øje for de digitale muligheder og de forvaltningsmæssige regler, systemet skal leve op til.

Der bør også være flere tværgående initiativer i den offentlige sektor frem for sektorspecifikke løsninger. Sådan, at borgerne oplever mere ensartet sagsbehandling og service på tværs af de forskellige forvaltninger, de er i kontakt med. Og ligesom fremsatte lovforslag i dag vurderes på baggrund af administrative, økonomiske og EU-mæssige konsekvenser, bør de indeholde en vurdering af deres digitaliseringsparathed.

DANSK IT har haft en 18 mand stor ekspertgruppe til undersøge, hvad der skal til for, at skabe digitaliseringsparat lovgivning. Blandt anbefalingerne er:

• At statsministeren bør nedsætte en task force om digital lovgivning.

• At regeringen bør udarbejde en plan for gennemgang af større lovkomplekser for at sikre tilpasning til et digitalt samfund.

• At de digitale rammer ikke skal diktere politiske reformer, men alle politiske reformer så vidt muligt bør udformes med lige dele objektive, databaserede kriterier og frihedsgrader for implementering, så de digitale muligheder for kvalitet og effektivitet udnyttes.

• At alle fremsatte lovforslag bør indeholde en vurdering af deres digitaliseringsparathed.

• At Justitsministeriets lovafdeling skal have til opgave at foretage en vurdering af de forvaltningsretlige og persondataretlige forudsætninger for digitalisering.

• At forskning inden for digital lovgivning bør styrkes.

• At der skal være efteruddannelse i digital lovgivning for landets jurister. Digital strategisk forståelse skal indgå i de forvaltningsrettede uddannelser.