Debat

Dansk IT: Velfærdsteknologi er, hvad vi gør det til

DEBAT: Debatten om velfærdsteknologi har haft tendens til at være synonym med robotstøvsugere og sundhedssektor. Men det ser ikke ud til at begrænse nytænkningen, som man ellers kunne have frygtet, skriver Troels Andersen fra Dansk IT.

Peter Pagh-Schlegel
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Troels Andersen
Formand, Dansk IT’s udvalg for Sundheds-IT

I en tid, hvor dette ikke længere synes at være en realistisk mulighed, bliver begrebet velfærdsteknologi en velkommen påmindelse om de teknologidrevne alternativer, der til stadighed viser sig i horisonten.

Troels Andersen
Dansk IT

Er begrebet ”velfærdsteknologi” blevet en hindring for, at vi i den offentlige sektor kan foretage de rigtige prioriteringer og investeringer inden for velfærdsområderne?

Fakta
Bland dig i debatten!
Skriv til [email protected]

Er der eksempelvis nye teknologiske muligheder, vi overser, fordi vores forståelse af begrebet er for snævert koblet til et specifikt sæt af teknologier?

Eller er der velfærdsområder, som bliver forfordelt, fordi vi tænker, at velfærdsteknologi kun er relevant inden for udvalgte dele af den offentlige sektor?

Et forsigtigt nej
Svaret er efter min mening et forsigtigt nej i alle tre tilfælde.

Forsigtigt, fordi IT i Praksis 2016, som Dansk IT er medudgiver af, viser, at de kommunale it-chefer forventer, at såvel de ”blødere” velfærdsgevinster som de ”hårdere” effektiviseringsgevinster ved velfærdsteknologi i altovervejende grad skal findes inden for sundhed og omsorg, men stort set ikke på andre velfærdsområder.

Og fordi debatten om velfærdsteknologi blandt politikere og i medierne på tilsvarende vis har tenderet imod at være synonym med robotstøvsugere, vasketoiletter og selvfølgelig robotsælen Paro.

Begrænser ikke nytænkning
Det ser imidlertid ikke ud til, at nytænkningen er hæmmet af den grund.

En stadig strøm af nye projekter drevet af fysioterapeuter, skolelærere og plejepersonale viser, hvordan frontpersonalets innovative tænkning med afsæt i såvel nye som gamle teknologier hele tiden bidrager til udvikling af de offentlige velfærdsområder.

Når spilteknologier og gamification finder anvendelse inden for kronikerrehabilitering, mens streamingtjenester og quiz-apps åbner muligheden for at introducere ”flipped clas room” og andre nye læringsformer i folkeskolen, er det eksempler på, at den teknologidrevne innovationskraft ikke synes at lade sig begrænse af den umiddelbare forforståelse af begrebet velfærdsteknologi.

Samtidig har de konkrete programmer for afprøvning, evaluering og beslutning om skalering af udvalgte teknologier, der gennem en længere årrække har fundet sted i regi af eksempelvis ABT-fonden, langt hen ad vejen formået på én gang at åbne for test af en bred vifte af nye teknologier og med forholdsvis hård hånd luge ud og sortere fra efterhånden, som resultaterne fra de enkelte pilotprojekter er kommet ind.

Begrebet fastholder fokus
Velfærdsteknologi har som begreb sin berettigelse, fordi det bidrager til at fastholde fokus på, at nye teknologier – uanset hvordan de konkrete løsninger ser ud, og hvilke velfærdsområder de anvendes på – kan bidrage væsentligt til at realisere centrale målsætninger om øget kvalitet, bedre service og højere produktivitet.

Og det er efter min mening en væsentlig pointe, fordi vi på de store velfærdsområder traditionelt næsten udelukkende har søgt at realisere disse målsætninger ved at ansætte flere mennesker.

I en tid, hvor dette ikke længere synes at være en realistisk mulighed, bliver begrebet velfærdsteknologi en velkommen påmindelse om de teknologidrevne alternativer, der til stadighed viser sig i horisonten.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Troels Andersen

Formand, Dansk IT's sundhedsudvalg, managing consultant, PA Consulting Group
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1999)

0:000:00