Danskere splittet i spørgsmål om sundhedsdata

DATA: En tredjedel af danskerne vil kunne slettes fra centrale patientregistre. Resten tøver af hensyn til forskning og nye behandlingsmetoder. Men der findes en tredje vej, siger politikere og eksperter.

Foto: Steen Brogaard/ft.dk
Klaus Ulrik Mortensen

Positionerne er i vid udstrækning allerede kridtet op:

Nogle hævder, at tiden er moden til et opgør med myndighedernes magt over danskernes sundhedsdata.

Mens andre advarer imod, at et løsnet greb om centrale registre som Landspatientregistret alvorligt vil svække kvaliteten af forskningen.

Midt imellem de to yderpositioner står danskerne. En ny måling foretaget af Norstat for Altinget viser, at danskerne i høj grad er splittet, når det drejer sig om adgang til personlige sundhedsdata.

Problemet med sundhedssdata er i dag, at det er ekstrem personhenførbart. Og står det til forskerne, samler vi al data i ét stort fælles register, som kan kobles sammen med danskernes personnumre. Men spørgsmålet er, om tiden ikke er vokset fra den slags registre.

Christian Panton
It-sikkerhedskonsulent

To legitime krav
En af dem, som gennem den seneste tid har fulgt diskussionen fra politisk hold, er Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund.

Det er på tide, at politikerne på Christiansborg træffer beslutningen om at investere i opbygningen af et system, som sikrer borgerne mod de læk, som vi er så sårbare over for i dag.

René Gade
Digital frihedsrettighedsordfører, Alternativet

Blandt andet har han stillet en lang række spørgsmål til sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) som følge af sommerens sag om fejlforsendelse af data til et kinesisk visumbureau.

Og det overrasker ham ikke, at spørgsmålet deler Danmark.

“Det ligger to helt legitime krav i diskussionen. Dels at vi sikrer høj kvalitet og evidens i indsamlingen af data. Dels at vi sikrer, at de data, der samles ind, ikke risikerer at blive lækket til offentligheden. Og det er det skisma, der kommer til udtryk i målingen,” siger han.

0:000:00