Derfor skal brugerne med i forretningsudvikling

BRUGERINDDRAGELSE: Det kan koste dyrt at glemme brugerne i velfærdsteknologisk produktudvikling, forklarer Alexandra Instituttet i forbindelse med workshop om emnet. Læs hvorfor her.
Hjemmeplejen er et eksempel på, at brugerinddragelsen fik afgørende betydning for det endelige produkt.
Hjemmeplejen er et eksempel på, at brugerinddragelsen fik afgørende betydning for det endelige produkt.Foto: Colourbox
Klaus Ulrik Mortensen

Husk brugerne.

Det er budskabet til produktudviklere og andre, der ønsker at tjene penge på velfærdsteknologi.

Torsdag samledes cirka 25 aktører fra den velfærdsteknologiske sfære til en workshop på Syddansk Universitet i Sønderborg. Temaet for seminaret var, hvilke særlige vilkår der gælder i forhold til at skabe forretning inden for velfærdsteknologi: Herunder især hvilken rolle brugerne af de nye teknologier og services spiller - og hvorvidt de kan og bør inddrages i udvikling af forretningsmodellen?

Bag arrangementet står UNIK, som er et partnerskab etableret i 2010 mellem Region Midtjylland, Region Syddanmark og en række private virksomheder. Formålet med netværket er at skabe bedre offentlige velfærdstilbud til patienter med kroniske lidelser samt understøtte vækst og innovation blandt klyngen af producenter.

Fakta
UNIK er et 4-årigt partnerskab etableret i 2010, som i maj 2012 havde 85 partnere.
Partnerskabet består af Region Syddanmark, Region Midtjylland, Rådet for Teknologi og Innovation samt en række private virksomheder.
Budgettet er på 56 millioner kroner.
Netværket har fokus på udvikling og vækst inden for fire områder:
  • Hjerte-kar-sygdomme
  • Diabetes
  • Muskel- og skeletlidelser
  • Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL)

Kilde: Alexandra Instituttet

Og hvilke særlige udfordringer møder man så inden for det velfærdsteknologiske felt, som er mere udtalte end på andre områder?

Adgang til patienter og sundhedspersonale er svær
Anne Bøgh Fangel, forsknings- og innovationsspecialist ved Alexandra Instituttet, som er et af otte GTS-institutter, påpeger en række områder i krydsfeltet mellem offentlig og privat.

En klassisk fejl er, at man sidst i projektforløbet får travlt og derfor vælger helt at springe brugerinddragelsen over, fordi man tror, man ved, hvordan virkeligheden forholder sig.

Anne Bøgh Fangel
Forsknings- og innovationsspecialist, Alexandra Instituttet

"Det er svært for især små virksomheder at operere på det offentlige område. Der eksisterer en række barrierer og regulativer, som gør det besværligt at få adgang til patienter og sundhedspersonale," siger hun.

Test af sundhedsløsninger kræver, at man kommer i kontakt med patienterne. Og da det af gode grunde ikke er så nem en målgruppe at få kontakt til som eksempelvis almindelige forbrugere, er det vigtigt, at man er klædt på til de specifikke udfordringer, der ligger heri. Et område, som GTS-instiutterne, der blandt leverer konsulentydelser til private virksomheder, har specialiseret sig i at løfte.

"Velfærdsteknologiske produkter spiller i høj grad ind i menneskers liv. Det er derfor afgørende at udvikle produkterne, så de passer ind i folks hverdag. Ellers risikerer man at ramme helt galt," forklarer hun Altinget.dk over telefonen.

0:000:00