Det handler økonomiforhandlingerne også om

ØKONOMI: Regeringen og KL skal inden for de næste uger blive enige om rammerne for næste års kommunale økonomi. Det handler ikke kun om omprioritering og flygtninge. En række andre politiske områder er i spil. Få overblikket her.

KL's formand Martin Damm (V) og finansminister Claus hjort Frederiksen (V) har mange bolde, der kan komme i spil ved de verserende forhandlinger om næste års kommunale økonomi.
KL's formand Martin Damm (V) og finansminister Claus hjort Frederiksen (V) har mange bolde, der kan komme i spil ved de verserende forhandlinger om næste års kommunale økonomi.Foto: Henning Bagger/ Scanpix
Kim Rosenkilde

De officielle forhandlinger om næste års kommunale økonomi er i gang.

Læs her om nogle af de vigtigste punkter, der kan komme på bordet, når finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) skal blive enige med KL’s forhandlere, Martin Damm (V) og Jacob Bundsgaard (S).

Aftale eller ej?
Et helt overordnet spørgsmål er, om KL og regeringen i sidste ende kommer ud af forhandlingslokalerne i Finansministeriet med en aftale.

KL har skruet retorikken kraftigt op i forhold til muligheden for ikke at indgå en aftale.

Man skal aldrig sige aldrig, men ind til videre synes der mest at have været tale om sabelraslen.

Både KL og regeringen har klare interesser i at nå frem til en enighed.

Og man skal da også helt tilbage til starten af 1980’erne, da aftalesystemet stadig var helt nyt, for at finde historiens hid til eneste eksempel på, at en regering ikke kunne blive enig med kommunerne om rammerne for det kommende års økonomi.

Omprioriteringsbidrag
Det er ikke mindst omprioriteringsbidraget, der har fået KL til at tale i store gloser frem mod årets økonomiforhandlinger.

Men regeringen fik i efteråret flertal bag politikken og kunne skrive omprioriteringsbidraget ind i de kommunale udgiftslofter, så de som udgangspunkt reduceres med en procent svarende til godt 2,4 milliarder kroner hver eneste år.

0:000:00