Ekstra økonomiaftale udvider telemedicin til hele landet

NATIONALT: En forsinket aftale mellem regeringen og KL sætter som mål, at lungepatienter over hele landet senest i 2019 skal behandles med telemedicin.

Regeringen og KL indgik sidste uge en udvidet aftale om kommunernes økonomi. Blandt andet med fokus på, hvordan telemedicinske tiltag kan gavne både hospitaler og patienter.
Regeringen og KL indgik sidste uge en udvidet aftale om kommunernes økonomi. Blandt andet med fokus på, hvordan telemedicinske tiltag kan gavne både hospitaler og patienter.Foto: Linda Kastrup/Scanpix
Klaus Ulrik Mortensen

Fortrængt af støjen fra Venstres finanslovforslag og ikke mindst Carl Holsts (V) afsked med Forsvarsministeriet indgik regeringen og KL fredag en udvidet aftale om næste års økonomi.

Traditionelt nøjes parterne med én økonomiaftale om året. Men på grund af sommerens folketingsvalg blev aftalen en forceret en af slagsen. Hvilket altså fik partikollegerne Claus Hjort Frederiksen og Martin Damm til at mødes sidste uge for at sætte yderligere ord på næste års fokusområder.

Heraf har især fire punkter relevans for folk med interesse i den velfærdsteknologiske udvikling:

National udbredelse i 2019
Det sidste punkt er værd at gå i dybden med. Målet er, at teknologien skal være landsdækkende senest ved udgangen af 2019. Fem landsdelsprogrammer med deltagelse af region og kommuner får ansvaret for udbredelsen. Derudover etableres en fællesoffentlig porteføljestyregruppe, som koordinerer de nationale forudsætningsprojekter og monitorerer udviklingen.

Med landsdækkende udbredelse af telemedicin rykker Danmark op i den internationale superliga for sundheds-it, og vi vil gå efter at være helt i front.

Lars Frelle-Petersen
Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Der udmøntes 35,5 mio. kr. i 2016, 3,7 mio. kr. i 2017, 3,7 mio. kr. i 2018 og 4,1 mio. kr. i 2019 af de allerede reserverede statslige midler til udbredelse af telemedicin. Desuden igangsættes en klargøring af telemedicinsk infrastruktur frem mod maj 2016, hvilket blandt andet omfatter en modning af den nationale database for opsamling af hjemmemonitoreringsdata.

I en pressemeddelelse roser direktør i Digitaliseringsstyrelsen Lars Frelle-Petersen initiativet.

”På få år er danskerne flyttet over på Digital Post og de digitale selvbetjeningsløsninger. Med landsdækkende udbredelse af telemedicin rykker Danmark også op i den internationale superliga for sundheds-it, og vi vil gå efter at være helt i front. Det skaber både værdi for borgere og samfund,” siger han.

Digitale spørgeskemaer skal holde patienter væk
Det er dog ikke kun lungepatienterne, der ved hjælp af overvågning af blodtryk, vægt og iltmætning i blodet skal forsøge at løsrive sig sundhedsvæsenets traditionelle arbejdsfordeling.

Fremover skal en række patienter med epilepsi, prostatakræft og kemobehandling udfylde digitale spørgeskemaer forud for en planlagt konsultation på sygehuset. De digitale spørgeskemaer giver patienten øget medejerskab over egen behandling. Og samtidig håber man at kunne undgå unødvendige konsultationer og dermed opnå en bedre ressourceudnyttelse på hospitalerne.

0:000:00