Er deltagelse i EU-projekter besværet værd?

Af Claus Duedal Pedersen
Chefkonsulent i Center for Innovativ Medicinsk Teknologi, Odense Universitetshospital.

Gennem de sidste 12 år har jeg arbejdet med udvikling og implementering af it-løsninger til sundhedsvæsnet i internationale projekter. Det har været interessant, udfordrende, krævende og meget givende og har krævet særlige rammer at arbejde indenfor.

Udviklingen af it i det danske sundhedsvæsen afspejler den udvikling, der har været i de EU-programmer og -projekter, som først MedCom, siden Odense Universitetshospital og Region Syddanmark har deltaget i eller ledet. At Danmark stadig den dag i dag har den højeste grad af elektronisk kommunikation i sundhedsvæsnet, skyldes blandt andet, at man sammen med de første danske projekter deltog i EU-projektet, der skulle udvikle løsninger på europæisk plan.

I spidsen for europæiske projekter
Siden 2002 har jeg først i MedCom, siden på Odense Universitetshospital, været leder af en lang række EU-projekter, der har haft til formål at udvikle sundhedsvæsnets anvendelse af internet-teknologien og telemedicinske løsninger. I de første år arbejdede jeg med etablering af et baltisk sundhedsdatanet baseret på de erfaringer, vi havde fra etableringen af det danske i MedCom.

I 2005 var jeg leder af to EU-projekter. Det ene skulle etablere en europæiske "eBay" for radiologi (R-Bay), og det andet udviklede den første telemedicinske løsning til behandling af KOL-patienter i eget hjem gennem en patientkuffert (Better Breathing).

Begge var på daværende tidspunkt både teknologisk, organisatorisk og juridisk meget vanskelige projekter. Gennem samarbejdet med vores internationale partner var det muligt at gennemføre begge projekter på relativt kort tid – 18 måneder. Samtidig hermed deltog Odense Universitetshospital og Region Syddanmark i de første større EU-projekter med fokus på implementering af telemedicinske løsninger (Health Optimum). Her blev de første telemedicinske løsninger til diabetes og hjertepatienter på Ærø etableret – løsninger, der er i drift den dag i dag.

At Danmark stadig den dag i dag har den højeste grad af elektronisk kommunikation i sundhedsvæsnet, skyldes blandt andet, at man sammen med de første danske projekter deltog i EU-projekter, der skulle udvikle løsninger på europæisk plan.

Claus Duedal Pedersen
Chefkonsulent i Center for Innovativ Medicinsk Teknologi, OUH

I 2009 bad EU-Kommissionen Odense Universitetshospital om at stå i spidsen for udviklingen af en europæisk evalueringsmodel for evaluering af telemedicinske løsninger. Det gjorde vi i samarbejde med universiteter i Norge og Skotland gennem inddragelse af beslutningstagere fra hele EU. Modellen MAST er i dag anerkendt som den evalueringsmodel, der skal anvendes, når man skal vurdere, om en telemedicinsk løsning skal implementeres. Dette arbejde er nu forankret i forskningscenteret CIMT på Odense Universitetshospital.

De sidste år har jeg haft fornøjelsen af at være overordnet koordinator på det største EU-projekt, der skal skabe den nødvendige evidens for telemedicin (Renewing Health). Endvidere deltager Odense Universitetshospital og Region Syddanmark som en betydelig partner i alle igangværende storskala-implementeringsprojekter i EU inden for telemedicin.

Endelige er vi koordinatorer for det største EU-projekt inden for telepsykiatri (MasterMind), som skal sikre en storskala-implementering af telemedicinske løsninger til behandling af depression i EU.

Mest succesfulde organisation i EU
Hvis man ser tilbage på dette, er der ikke nogen tvivl om, at Odense Universitetshospital og Region Syddanmark er en af de mest succesfulde organisationer i EU i forhold til at deltage og lede store EU-projekter inden for sundheds-it-området. Men hvad har det krævet, og har det været besværet værd?

En succesfuld deltagelse i EU-projekter kræver, at en række forudsætninger er til stede. For det første skal man aldrig indgå i projekter, med mindre emnet ligger inden for en allerede besluttet strategi. For det andet kræver det en betydelig investering af tid og penge at opbygge et fagligt og personligt netværk i EU-Kommissionen og blandt de bedste parter i Europa. Og endelig kræver det en vedvarende deltagelse, at man i hvert projekt leverer gode resultater til tiden, for der igennem at opbygge og bevare sin troværdighed.

Er det besværet værd?
Og hvad får man så ud af det? Først og fremmest et fagligt netværk blandt de bedste eksperter i EU, men der er også en betydelig synergi ved at udvikle løsninger i internationalt samarbejde. Og endelig, men ikke mindst, adgang til samarbejde med virksomheder om nye løsninger. Man kunne tro, at det vigtigste var EU-finansieringen, men det er det ikke. Såfremt man ikke er villig til at gennemføre udvikling fuldt ud, skal man holde sig langt fra EU-projekter, finansieringen herfra dækker kun omkostningen ved at indgå i et internationalt samarbejde.