Erhvervsbosser: Incitamenter står i vejen for bedre sundhedsbehandling

Af Niels Soelberg, Eva Berneke og Carsten Dilling
Rådsmedlemmer i Det Digitale Råd og henholdsvis adm. direktør i Microsoft Danmark, adm. direktør i KMD samt adm. direktør i TDC  

De økonomiske incitamenter er i dag en hindring for en bedre sundhedssektor. Men de kan laves om, hvis man vil det.

Niels Soelberg, Eva Berneke og Carsten Dilling
Rådsmedlemmer i Det Digitale Råd og henholdsvis adm. direktør i Microsoft Danmark, adm. direktør i KMD samt adm. direktør i TDC

Ét tema fyldte meget i valgkampen, og det var sundhed.

Temaet spredte sig ud og rundt i alle partier til både højre og venstre. Nu er mandaterne fordelt. Regeringen og de folkevalgte skal gøre ord og løfter til handlinger og politikker.

I det lys foreslår Det Digitale Råd, at politikerne diagnosticerer sundhedssektoren for at kunne rette op på den tøven, der er for øjeblikket - en tøven over for at anvende telemedicin.

Telemedicin lader vente på sig
Teknologien og mulighederne har været der i årevis, men udrulningen halter bagefter. Mindre telemedicinske pilotprojekter er der mange af, og det er også blevet til et par storskalaprojekter, men den nationale udbredelse lader vente på sig.

Potentialet er ellers stort: En gennemgang af de ni største projekters businesscases viser, at national udbredelse kan frigøre mere end 800 millioner kroner årligt i sundhedssektoren. Dertil kommer fordelene for patienterne.

Hvis der ligger guld på gaden, hvorfor kan vi så ikke finde ud af at samle det op? Én forklaring er, at de, der går forbi, ikke får nogen belønning for at samle det op, men kun besværet ved at slæbe det hjem.

Det Digitale Råd har prøvet at finde ud af, hvad det er, der står i vejen for telemedicinen, og meget tyder på, at incitamenterne i sundhedssektoren spiller en rolle. De økonomiske styringsmodeller giver udfordringer for udbredelse af telemedicin, fordi de interessenter, der skal træffe en beslutning om telemedicin, i nogle tilfælde bliver straffet økonomisk.

Tre råd til politikerne
Vi vil derfor pege på tre områder med problemstillinger, hvor de nyvalgte politikere kan gøre en forskel for at skabe bedre sundhed.

For det første er der en problemstilling om samarbejdet på tværs af sektorerne. Her kan incitamenterne for de forskellige aktører i sundhedsvæsenet være modsatrettede. Det kan betyde, at lavere udgifter for én aktør giver højere udgifter andre steder i sundhedssektoren. Og vi ser ofte, at den løsning, der samlet set er billigst, f.eks. brug af telemedicin, kræver et samarbejde på tværs, der er vanskeligt at etablere.

Det andet område omhandler sygehusene. Hvis et sygehus indfører en ny telemedicinsk løsning, som endnu ikke har nogen DRG-takst, vil de gå glip af afregningen for den ambulante behandling, som bliver erstattet af telemedicin. Dertil kommer den udfordring, at indtil en løsning har været i brug, er der i det nuværende system ikke grundlag for at beregne en DRG-takst, og så længe der ikke er en DRG-takst, er der ikke incitament til at udrulle løsningen.

For det tredje er der praksissektoren. Videokonsultation med egen familielæge er et reelt alternativt til fysisk fremmøde og kan spare patienterne for tid og transportomkostninger. Men de praktiserende læger har imidlertid ikke incitament til at tilbyde videokonsultation, fordi der ikke er aftalt et honorar til afregning. Det er dokumenteret, at hvis hver tiende konsultation gik over til video, ville lægerne miste 194 mio. kr., mens patienterne ville spare tid og transport til en værdi af 200 mio. kr. Det er jo en reel udfordring på den ene side for de praktiserende læger og på den anden side for systemet samlet set.

Der er altså noget at tage fat på for den nye regering og de nyligt valgte politikere. De økonomiske incitamenter er i dag en hindring for en bedre sundhedssektor. Men de kan laves om, hvis man vil det. Derfor er vores spørgsmål: Vil det nye Folketing skabe en sundhedssektor, der er klar til fremtiden, eller undlade at gøre noget og dermed sætte en bremse på udbredelsen af telemedicin?