Evaluering: Telemedicin er en dårlig forretning
BREMSEKLODS: Evalueringen af det telemedicinske storskalaprojekt KIH viser, at de økonomiske gevinster stadig lader vente på sig. Tallene kan dermed true den nationale udrulning af teknologierne.
Klaus Ulrik Mortensen
JournalistTo projekter har de seneste år båret den nationale udrulning af telemedicin på deres skuldre.
Det drejer sig om storskalaprojekterne Klinisk Integreret Hjemmemonitorering (KIH) og Telecare Nord. Begge projekter blev lanceret med den tidligere regerings telemedicinske handlingsplan fra sommeren 2012. Tanken var, at man efter at have testet en række teknologier i større skala skulle vurdere, hvor det bedst kunne betale sig at sætte ind.
Nu ligger resultaterne fra den endelige evaluering af KIH så klar. Og slutrapporten er ikke munter læsning. Projektet har over en bred kam øget de årlige udgifter på hospitalerne med tre procent. Dertil kommer en række ekstraomkostninger - herunder køb af teknologi og konsulentydelser - som banker de samlede udgifter voldsomt i vejret.
Diabetes (Region Midtjylland)
KOL (Region Hovedstaden)
Gravide med komplikationer (Region Midtjylland)
Gravide uden komplikationer (Region Hovedstaden)
Mave-tarminflammation (Region Hovedstaden)
Evaluering (CAST/SDU og Socialstyrelsen)
Teknik/standardudvikling (MedCom)
Programledelse (MedCom)
Projektet har en løbetid på 24 måneder og har et samlet budget på 65 mio. med et tilskud fra Fonden for Velfærdsteknologi på 33,4 mio.
De gode nyheder
Men lad os begynde med de gode nyheder. Tabellen viser, at det bedst kan betale sig at bruge hjemmemonitorering til gravide med risiko for tidlig vandafgang samt gravide med risiko for svangerskabsforgiftning. Besparelserne hænger primært sammen med et fald i antallet af indlæggelsesdage.
Desuden giver projektet “Min eGraviditet” en signifikant reduktion i antallet af akutte telefoniske henvendelser og en mindre reduktion i antallet af akutte fremmøder.
Det giver altså ikke mening udelukkende at spørge, om telemedicin i sig selv er en god forretning, da det er teknologier, som kan anvendes inden for vidt forskellige behandlingsområder.
Torben Mogensen
Vicedirektør, Hvidovre Hospital
“Projektet viste blandt andet, at hjemmemonitorering reducerede antallet af hospitalsindlæggelser for gravide med komplikationer. Og hele projektet har bidraget med vigtig viden i forhold til, hvad man i fremtiden skal satse på inden for telemedicin i det danske sundhedsvæsen,” siger lægefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital og formand for projektets styregruppe, Claus Thomsen.
Endvidere viste evalueringen en mindre reduktion i ressourceforbruget for diabetespatienter i intensiveret behandling. Ressourceforbruget for gruppen af patienterne, der følger de regelmæssige kontroller, er derimod uændret.
Og de dårlige
Et af de tiltag, som politikere og fagfolk har haft størst forventninger til, er hjemmemonitorering af lungepatienter. Her viser tallene dog øgede udgifter på 21 procent. Man oplevede en mindre reduktion i omfanget af ambulante kontroller, der dog opvejes af et samlet set større ressourceforbrug ved den telemedicinske behandling end ved en vanlig behandling.
