Fem barrierer for telemedicin i Danmark

Af Sebastian Cappelen
Alexandra Instituttet

Hvorfor skal en diabetiker bruge to timer eller mere på fysisk kontrol på ambulatoriet om måneden, hvis kontrollen kan klares via telemedicin i hjemmet eller på arbejdspladsen? Med telemedicin kan borgerne få et bedre liv, leve længere og blive længere på arbejdsmarkedet, viser erfaringen.

Men telemedicinske projekter i Danmark er typisk drevet af ildsjæle, og før projekterne bliver bragt op i storskala og ud i resten af landet, er der en række udfordringer. Det kom frem, da førende fagfolk mødtes til konferencen 'Danmark som telemedicinsk foregangsland'.

1. Systemerne snakker ikke sammen
Den første udfordring er den teknologiske. Som det er i dag, så er der ikke sammenhæng på tværs af de telemedicinske systemer i kommuner, hos de praktiserende læger og på sygehusene. Det betyder, at der for eksempel er ét system til KOL-patienter og et andet til diabetikerne, forklarer professor og forskningschef Morten Kyng fra Alexandra Instituttet. 

Udover at telemedicin kræver, at infrastrukturen er på plads, så er der et stykke vej til, at teknologien kan afløse den måde, vi løser opgaverne på i dag. Men det kræver også, at virksomhederne kommer ind i kampen og leverer nogle gennemtestede produkter, som kommunerne kan pille lige ned af hylderne.

Poul Erik Kristensen
Seniorkonsulent, KL

"Vi kan se, at lægerne sidder med 8-9 forskellige vinduer på skærmen, så vi bliver ikke populære, hvis vi kommer med et tiende," forklarer han.

Derfor har det offentlige nu udviklet en reference-arkitektur, som baserer sig på internationale standarder. Det kan skabe sammenhæng på tværs og betyder både, at danske firmaer vil kunne markedsføre deres produkter i udlandet, og at kommuner vil kunne finde løsninger i for eksempel Tyskland; løsninger, som passer sammen med de andre systemer i den nationale reference-arkitektur.

"Men de er svære at komme i gang med, og derfor er Alexandra Instituttet med til at udvikle værktøjer, der gør det nemt for firmaer at bruge de nye standarder," forklarer han.

2. For mange små projekter
At der ikke er sammenhæng på tværs af telesundhed, som er kommunernes ord for telemedicin, kan Poul Erik Kristensen, seniorkonsulent i Kommunernes Landsforening, godt nikke genkendende til. En af de store knaster, han ser, er parallelle aktiviteter i kommunerne, altså telesundhedsprojekter i fysioterapien, ergoterapien og hjemmeplejen.

"De er kendetegnet ved at være små projekter, som ikke hænger sammen, hvor der ikke er anvendt standarder og ikke er skaleret op i stordrift. Det er vi heldigvis ved at gøre noget ved," siger han.

Samtidig mener han, at rygtet om den modne teknologi er stærkt overdrevet.

"Udover at telemedicin kræver, at infrastrukturen er på plads, så er der et stykke vej til, at teknologien kan afløse den måde, vi løser opgaverne på i dag. Men det kræver også, at virksomhederne kommer ind i kampen og leverer nogle gennemtestede produkter, som kommunerne kan pille lige ned af hylderne," siger Poul Erik Kristensen.

3. Husk at få menneskene med
Hvad nytter det, hvis man har nogle telemedicinske værktøjer, og brugerne og personalet ikke vil bruge det. For psykolog Betina Rangstrup fra FORCE Technology er kodeordet usability. Ifølge hende er 40 procent af amerikanerne ikke trygge ved at tilgå personlige sundhedsdata gennem mobile enheder.

"Vores erfaring er, at hvis en løsning skal være en succes, så skal det være nemt, hurtigt og sikkert, fordi ellers tager borgerne og personalet det ikke i brug. Derfor kigger vi altid på interaktionen mellem teknologi og mennesker. Brugernes input er utrolig vigtig for produktudviklingen," siger hun.

4. Drop kassetænkningen
For et par år siden udviklede en bornholmer et hjælpemiddel til et hospital. Alle var enige om, at det var en oplagt, god idé, og Fonden for Velfærdsteknologi støttede med et stort beløb til idéudvikling, afprøvning og nye arbejdsmetoder. Men på trods af en fin businesscase er produktet langt fra gået som varmt brød på andre hospitaler og kommuner. Teknologier og metoder, der er udviklet et sted, integreres nemlig ikke automatisk i andre hospitaler eller hjemmeplejers systemer.

"Det er simpelthen for svært at 'indføre' et nyt hjælpemiddel, hvis ikke der samtidig gøres en indsats for at udvikle arbejdsmetoder, der nyttiggør teknologien. Vi skal finde ud af, hvad både borgerne og sygehusene har brug for, og derefter skal vi udvikle det i fællesskab. Det vil sige, at vi er nødt til at lære at tænke innovation og stordrift sammen fra starten, fordi ellers er det ikke sikkert, at vi får produkterne igennem," siger Birgit Lübker, projektchef på Teknologisk Institut.

5. Tænk på tidsrammen  
I Region Hovedstaden er man ved at lægge stenene til den første telemedicinske motorvej, nemlig storskalaprojektet KIH, Klinisk integreret Hjemmemonitorering. Regionen har været med til at lave en open source platform, der bruger åbne, internationale standarder, så alle kan lave produkter på den. Det kan være alt fra hjemmemonitorering af blodtryk, vægt, iltmætning til visning af data på sundhed.dk

"Jeg kunne godt tænke mig, at der var et ord, som I tog med hjem, og det ord hedder præ-projekt. Det er et lille projekt, som man laver før det store projekt, hvor man går ud og henter alle de erfaringer, der er fra tidligere projekter om tekniske løsninger, kliniske udfordringer, lovmæssige barrierer, og tager højde for dem, når projektets tidsmæssige ramme skal lægges. Hvis vi kan nå derhen, hvor vi investerer tid til at lave nogle ordentlige præ-projekter, så får vi flere succesfulde projekter med mere realistiske tidsplaner og højere kvalitet i løsningerne," siger Torben Lage Frandsen fra Region Hovedstaden.