Debat

FOA: Teknologi må ikke erstatte personlig omsorg

DEBAT: Velfærdsteknologien må aldrig blive en erstatning for menneskelig omsorg og pleje, og begrundelserne for indførelse af den må ikke alene være besparelser, skriver Karen Stæhr, formand for FOA's Social- og sundhedssektor.

Velfærdsteknologien må aldrig blive en erstatning for menneskelig omsorg og pleje, skriver Karen Stæhr, formand for FOA's Social- og sundhedssektor.
Velfærdsteknologien må aldrig blive en erstatning for menneskelig omsorg og pleje, skriver Karen Stæhr, formand for FOA's Social- og sundhedssektor.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Karen Stæhr
Formand for FOA's Social- og sundhedssektor

Velfærdsteknologi skal indføres, når og hvor det giver større livskvalitet for borgeren og mindsker nedslidning blandt medarbejderne.

Karen Stæhr
Formand for FOA's Social- og sundhedssektor

Regeringen og KL satser på at kunne spare en halv milliard kroner ved at indføre teknologiske hjælpemidler som eksempelvis spiserobotter og vasketoiletter i ældreplejen.

Fakta
Folketingsvalget står for døren.

I de kommende uger benytter Altinget: velfærdsteknologi lejligheden til at spørge en række centrale aktører: "Hvad skal en ny regering prioritere, hvis du kunne bestemme?"

Gennem de næste uger vil en bred vifte af aktører således komme med deres bud på, hvad der skal være øverst på dagsordenen efter valget.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten. 
Send dit indlæg til [email protected]

Velfærdsteknologi er bestemt en god og hjælpsom ting. I hvert fald så længe teknologien giver borgeren livskvalitet og selvhjulpenhed og er med til at gøre tilværelsen nemmere og bedre for både ældre og medarbejdere.

Men velfærdsteknologien må aldrig blive en erstatning for menneskelig omsorg og pleje, og begrundelserne for indførelse af den må ikke alene være besparelser.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Teknologi når det giver mening
Velfærdsteknologi skal indføres, når og hvor det giver større livskvalitet for borgeren og mindsker nedslidning blandt medarbejderne. Steder, hvor teknologien kan træde i stedet for eksempelvis hårdt, fysisk løftearbejde. Eller dér, hvor teknologien kan træde i stedet for ensidigt, gentaget arbejde.

For ingen tvivl om, at flere medarbejdere har oplevet fysiske gevinster efter velfærdsteknologiens ”fødsel” i ældreplejen. Kan vi samtidig spare penge og tid, der bruges til de ældre, er det kun godt. Men hvis der udelukkende er fokus på besparelser, holder logikken op.

For der kan faktisk også være gode grunde til at fravælge nogle former for velfærdsteknologi. Mange ældre medborgere vil for eksempel – og med god grund – mene, at en robotstøvsuger ikke kan erstatte en social- og sundhedshjælper, som – udover praktisk hjælp til den ældre – også observerer og handler, hvis den ældre får det dårligere.

Derfor er det vigtigt, at velfærdsteknologien bliver brugt, hvor det giver mening. Og at velfærdsteknologien netop bliver brugt, så medarbejderne føler, at det understøtter deres faglighed på den bedst mulige måde, og hvor den også kommer borgerne til gavn.

Inddrag personalet
Derfor er det af afgørende betydning for FOA, at det berørte fagpersonale er inddraget i beslutningerne omkring indførelse og implementering af ny teknologi på deres område. Nye teknologier kan nemlig også bidrage til et bedre arbejdsmiljø, lige så vel som de kan aflaste medarbejderen fysisk og give tid og plads til personlig kontakt og omsorg med borgeren.

Her er Idéklinikken i Aalborg et godt eksempel på, hvordan medarbejderne – social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og læger – kan komme med ideer til nye arbejdsgange og forslag til opfindelser, som kan videreudvikles og blive til rigtige produkter, der kan anvendes i dagligdagen. Eksempelvis er man i gang med at udvikle en ny urinkolbe efter idé fra én af de ansatte. Et andet eksempel er en iltsut til syge spædbørn, der ellers har tendens til at rage iltslangerne ud af næsen.

En tilsvarende idéklinik kaldet Living Lab i København tilbyder virksomheder sparring på nye ideer og prototyper indenfor velfærdsteknologi. Ideerne testes i en særlig testlejlighed; hvis ideen fungerer, sendes den videre til test i mindre skala i ’virkeligheden’ på rehabiliteringsafdelinger, i aktivitetscentre eller i træningssalen, hvor både medarbejdere og borgere giver deres input til den. Hvis teknologien også her får positiv respons, bliver den testet igen i større skala i hjemmeplejen, på plejehjem eller på rehabiliteringscentre. Hvis det større testpanel også her melder positivt tilbage, sættes ideen i produktion og implementeres, hvis der er midler til det. 

Mellem borger og medarbejder
Begge idéklinikker er gode eksempler på, at kvalitetssikret velfærdsteknologi netop opstår i mødet mellem borger og medarbejder. Derfor skal velfærdsteknologi heller ikke fungere som en erstatning for personlig pleje og omsorg, men netop som et værktøj til forbedring for både medarbejderens og borgerens vilkår.

FOA ser velfærdsteknologi som en oplagt mulighed for dels at skabe flere ressourcer i plejesektoren og samtidig skabe en bedre og mere overskuelig hverdag for borgeren.

Og netop derfor skal velfærdsteknologi heller ikke udelukkende implementeres med besparelser for øje, men i stedet med øget livskvalitet for øje.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karen Stæhr

Formand, Forum for ældre og socialtandpleje, medlem, Etisk Råd, fhv. sektorformand, Social- og sundhedssektor, FOA
sygehjælper (1972), master i arbejdsmarkeds- og personaleforhold (Aalborg Uni. 2008)

0:000:00