Forsker: Teknologi skal modvirke underernæring og madspild

Bent Egberg Mikkelsen
Ph.d., Professor i Ernæring & Offentlig Mad

Forestil dig en lille computer, du bærer på skjorten, og som registrerer dine spisevaner. Eller en lille boks på bordet, der kan måle, hvad der er på tallerkenen, før og efter du har spist. Fiktion eller fakta?

Fremtidens kostregulering er højteknologisk
Tæt på det sidste. På Aalborg Universitet er vi gået sammen med kinesiske og amerikanske forskere for at dele vores viden om vej-, identifikations- og billedteknologi. Ved at kombinere dem på den rigtige måde vil vi kunne tilbyde helt nye velfærds- og livsstilsteknologier, der siger noget om kalorie- og næringsstofindhold i den mad, vi spiser.

Nu samler vi på AAU topforskere på området fra tre kontinenter til topmøde i næste uge. Forskerne er eksperter på teknologier, der kan måle, hvad vi spiser på intelligente måder.

Udover at diskutere nye teknikker skal de træne 20 forskerstuderende fra hele verden i, hvordan man bruger teknikkerne ikke bare i forskningen, men også til at udvikle både nye velfærdsteknologier, der kan bruges til at hjælpe patienter på sygehus og ældre i eget hjem eller på plejehjem til at spise rigtigt.

Og sidst, men ikke mindst, til at udvikle livstilsteknologier til den forbruger, der gerne vil have et fornuftigt og varieret spisemønster.

Nu er der så åbnet for, at livsstilsteknologierne i vores alle sammens bærbare gadgets kan få gavn af den nye ernæringsteknologi. 

Bent Egberg Mikkelsen
Professor i Ernæring & Offentlig Mad

Nytænkning af kendte teknikker
Når først typer og mængder af mad er genkendt, kan vi med eksisterende databaser nemt regne os frem til kalorie- og næringsstofindholdet i vores mad og klimaaftrykket heraf. Udfordringen ligger i genkendelsen, og her skal der både matematik, regnekraft og avanceret IT-teknologi til.

På Aalborg Universitet har vi særligt erfaringer med at kombinere vej- og billedteknologi og det har resulteret i den såkaldte DIMS (Dietary Intake Monitoring System). DIMS’en består af et digitalt kamera, en vægt, et infrarødt termometer og en RFID-læser som den, der bl.a. bruges i betalingsløsninger og til adgangskontrol. Og ved at kombinere det med et kamera kan vi så identificere både maden og tallerkenen. Eksempelvis hvad der er kød, og hvad der er sovs. Og med en vægt beregnes så til sidst mængden af mad på tallerkenen.

Undgå underernæring og madspild
Data herfra bliver brugt til at bestemme valget af fødevarer, hvor meget der er spist, og hvor meget mad der smides ud. Det er vigtigt fx på sygehuse, hvor mange patienter er i risiko for at blive underernærede, og hvor store mængder mad bliver smidt ud. På universitet i Pittsburgh har man særligt erfaringer med en eButton – en teknik på størrelse med en tændstikæske, og som bæres med en lille clips på brystet.

Den er spækket med kameraer, computere og anden teknik, der gør, at den kan holde et vågent øje med, hvad vi spiser. Forskergrupper fra de universiteter vil nu kombinere de to teknologier for at blive endnu mere præcise, og derfor går de sammen med de studerende i gang med at prøve det hele af på Herlev Sygehus i næste uge.

Danmark som foregangsland
På konferencen ”Små dimser med store muligheder” fremlægges derefter erfaringerne herfra. Konferencen bliver åbnet af formanden for Folketingets forskningsudvalg, Christine Antorini, og er en del af den internationale Food & Devices-uge. Det hele skal være med til at skubbe på, så Danmark kan blive foregangsland på intelligente livstilsteknologier, når det gælder vores spisevaner.

Danske IT-udviklere og -forskere har nemlig længe været i front, når det gælder bærbart udstyr til at måle, hvor langt vi løber. og hvor meget vi sover, samt være i stand til at bygge dem ind i ure og mobiltelefoner.

Nu er der så åbnet for, at livsstilsteknologierne i vores alle sammens bærbare gadgets kan få gavn af den nye ernæringsteknologi. Og at teknologierne samtidig kan komme i arbejde som arbejdsbesparende velfærdsteknologi på sygehuse og plejehjem, hvor underernæring er et udbredt problem.