Healthcare Denmark: Forældede regler bremser velfærdsteknologi

Af Hans Erik Henriksen
Direktør i Healthcare Denmark

Vi skal i Danmark ikke alene være i stand til at forske og opfinde os frem til de innovative løsninger. Vi skal også blive meget bedre til at udbrede de gode (og grundigt aftestede løsninger) i stor skala.

Hans Erik Henriksen
Direktør I Healthcare Denmark

Det har tidligere være fremme, blandt andet på Altinget, at ibrugtagningen af nye velfærdsteknologiske løsninger meget ofte forudsætter, at eksisterende love og regulativer ændres, for at de nye løsninger kan testes og udbredes.

En række nylige eksempler understreger, at det ikke er nok at fokusere på ny teknologi. De rigtige rammer for at kunne indføre fremtidens innovative løsninger skal også være tilstede.

Sundheds- og velfærdsområdet indebærer et stort potentiale for fremtidige nye arbejdspladser og eksport-indtægter, samtidig med at de nye, innovative løsninger, der skabes, er en stor del af forudsætningen for, at Danmark også om 10-20 år har et sundhedsvæsen og en ældrepleje, som er økonomisk overkommelig og samtidig lever op til befolkningens forventninger.

Regler begrænser udbredelse af teknologi
Derfor skal vi i Danmark ikke alene være i stand til at forske og opfinde os frem til de innovative løsninger. Vi skal også blive meget bedre til at udbrede de gode (og grundigt aftestede løsninger) i stor skala. Sidstnævnte forudsætter, at de rigtige rammer for en udbredelse er til stede – og her kan love og regulativer være en begrænsende faktor.

Et arkitektfirma, som arbejder med nye plejehjems- og ældre bolig projekter oplever, at man ikke kan projektere de optimale boliger, fordi bygge-regulativerne ikke er opdaterede i forhold til den teknologiske udvikling på området.

For eksempel kan man med de nyeste løsninger designe og udstyre handicap-badeværelser, som kræver færre kvadratmeter end tidligere. Dette giver mulighed for at allokere flere kvadratmeter til stue og køkken, hvilket skaber mere plads til nye løsninger der. Byggeregulativet sætter imidlertid krav til størrelsen af handicap-badeværelser, som gør, at man ikke kan udnytte disse muligheder for optimering.

Epital-projektet i Lyngby-Tårbæk Kommune, som er et nyt koncept for understøttelse af KOL-patienter i eget hjem, kan potentielt reducere genindlæggelse på hospitaler med op imod 50 procent. Men det er en udfordring for projektet, at den nuværende lovgivning begrænser mulighederne for tværsektoriel deling af data, ligesom lovgivningen ikke optimalt regulerer forholdene for de speciallæger, som i forbindelse med projektet arbejder for kommunen.

Personlig medicin kræver nye love
Danske Regioner lancerede sidste år en strategi for indførelsen af Personlig Medicin i sundhedsvæsenet. Personlig Medicin kan drastisk højne kvalitet og effektivitet – og Danmark er, sammenlignet med andre lande, i en særdeles god position til at realisere visionen om Personlig Medicin.

Danmarks Nationale Biobank og det store omfang af elektroniske sundhedsdata giver Danmark et stort forspring. Realisering af strategien kræver, at både viden og kompetencer fra de private virksomheder, hospitaler og universiteter kan bringes i spil, i tætte offentlig-private samarbejder.

Her oplever den danske virksomhed Exiqon, som er Skandinaviens største genomics-virksomhed, at momsloven er med til at begrænse deres muligheder for at deltage, fordi moms af deres leverancer ikke kan afløftes, imens der ikke skal svares moms af tilsvarende ydelser fra en offentlig myndighed.

Udviklingen af Personlig Medicin vil også lede til, at love og regulativer omkring datasikkerhed skal revideres og omskrives. Faktisk vil udviklingen af nye sikkerhedssystemer og koncepter i relation til Personlig Medicin i sig selv være et område, hvor danske virksomheder kan opnå viden og erfaring, som kan lede til konkurrencefordele på internationale markeder. Men dette vil forudsætte, at vi i Danmark kan følge med omkring opdatering af de nationale love og regulativer.

De nævnte eksempler understreger behovet for, at der skal være politisk opmærksomhed på at sikre, at love og regulativer moderniseres, så de understøtter ny velfærdsteknologi. Samtidig vil det givetvis også være nødvendigt at arbejde med udvidelse af frikommune ordningen (og måske udbrede denne til regioner og andre aktører), så der også kan skabes de optimale rammer for at understøtte test- og pilotprojekter.