Her er aftalen om regionernes økonomi for 2017

DOKUMENTATION: Regeringen og Danske Regioner er nået til enighed om en aftale om regionernes økonomi for 2017. Aftalen indeholder blandt andet en styrket indsats på kræftområdet samt en fastholdelse af niveauet for de regionale investeringer. Læs aftalen her.

Foto: Liselotte Sabroe/ Scanpix
Nikita Selvig

Regeringen og Danske Regioner har torsdag indgået en aftale om regionernes økonomi for 2017. Med aftalen får sundhedsområdet blandt andet 200 millioner kroner ekstra til at sikre fortsat udvikling af sundhedsvæsenet, mens man fastholder niveauet for regionale investeringer på over syv milliarder kroner. Derudover er der afsat 170 millioner kroner årligt fra 2017 til et løft af udredningskapaciteten på kræftområdet, ligesom partnerne har bekræftet de otte nationale mål for sundhedsvæsenet.

Samlet skal aftalen sikre rammerne for fortsat udvikling af sundhedsvæsenet, styrke patientrettigheder samt modernisere indkøb og realisere effektiviseringer som følge af de nye supersygehuse. 

Se video fra pressemødet her.

Se aftalens elementer nedenfor.

Aftalens økonomiske rammer
Aftalen indebærer følgende økonomiske elementer vedrørende 2017:

  • Rammen for de regionale driftsudgifter er fastsat med udgangspunkt i det regionale delloft for driftsudgifter til sundhedsområdet i 2017 og det regionale delloft for driftsudgifter til regional udvikling i 2017, der omfatter et omprioriteringsbidrag på en procent af administration på sundhedsområdet og en procent på regional udvikling.
  • Med aftalen løftes det regionale udgiftsniveau med 0,2 milliarder kroner i 2017. Aftalen afspejler samtidig, at sundhedsområdet er tilført et ekstraordinært løft i 2016 og et yderligere løft på 0,3 milliarder kroner fra 2017.
  • Med aftalen fastsættes niveauet for de regionale anlægsudgifter på 7,2 milliarder kroner i 2017. Der fastsættes et loftsbelagt niveau for anlægsudgifterne (brutto) på 2,0 milliarder kroner i 2017 med tillæg af afløb fra puljer af statsligt projekttilskud, herunder satspuljen for psykiatrien. Niveauet er fastsat under hensyntagen til behovet for en normalisering af de offentlige anlægsinvesteringer de kommende år. Anlægsniveauet for kvalitetsfondsbyggeri er fastsat med afsæt i et skøn for afløbet i 2017, svarende til 4,9 milliarder kroner. Regionerne har i den forbindelse tilkendegivet, at kvalitetsfondsbyggeriet fortsat realiseres i overensstemmelse med indgåede kontrakter og planer.
  • Med henblik på at fremme offentligt-privat samarbejde etableres en deponeringsfritagelsespulje på 400 millioner kroner i 2017, hvor der kan søges om dispensation fra deponeringsforpligtelsen i lånebekendtgørelsen. Der etableres en lånepulje til refinansiering af regionale afdrag inden for en ramme på 650 millioner kroner i 2017.

Nationale mål for sundhedsvæsenet

  • Regeringen, Danske Regioner og KL indgik i april 2016 en politisk aftale om otte nationale mål for sundhedsvæsenet, som indeholder såvel kvalitetsmål som mål for sundhedsvæsenets udvikling.
  • De nationale mål og indikatorer skal løbende udvikles med henblik på at skabe retning for den ønskede udvikling af sundhedsvæsenet. Der er et ønske om, at der på sigt i højere grad måles på den værdi, som sundhedssystemet skaber for patienterne set i forhold til hele patientforløbet, med det formål at fokusere på outcome for sundhedsvæsenets performance og styrke sammenhæng på tværs af specialer og sektorer.

Styrkede patientrettigheder

  • Regeringen ønsker at styrke patienternes rettigheder, så patienterne får den hurtigst mulige udredning og behandling. Derfor bliver der med virkning per 1. oktober 2016 indført en reel ret til hurtig udredning, som giver patienterne mulighed for at få hele eller dele af deres udredning foretaget på privathospital, hvis der ikke er kapacitet til at udrede inden for en måned på de offentlige sygehuse.
  • Samtidig får alle patienter ret til udvidet frit sygehusvalg ved mere end en måneds ventetid på behandling. Der er med finansloven for 2016 afsat 300 millioner kroner i 2016 og 450 millioner kroner årligt fra 2017 til opbygning af tilstrækkelig kapacitet i regionerne til at sikre patienterne rettidig udredning og behandling.
  • Regeringen og Danske Regioner er derudover enige om at styrke monitoreringen af udredningsretten gennem en ny national monitoreringsmodel. Monitoreringen skal blandt andet belyse andelen af patienter udredt inden for 30 dage, patienter, der selv vælger at vente længere, og patienter, som ikke udredes inden for 30 dage grundet faglige årsager. Den nationale monitoreringsmodel skal være implementeret per 1. oktober 2016.

Kræft

  • Parterne er enige om udmøntningen af 170 millioner kroner årligt fra 2017 til øget kapacitet til udredning af kræft og skånsom kirurgi på sygehusene og kompetenceudvikling i almen praksis. 
  • Regeringen og Danske Regioner er derudover blevet enige om, at der skal gennemføres en analyse af kapacitets- og personaleanvendelsen på kræftområdet. Analysen skal munde ud i anvisninger i forhold til potentialer og konkrete anbefalinger til en mere effektiv arbejdstilrettelæggelse og anvendelse af den fysiske kapacitet med
    henblik på at sikre mest mulig tid til kerneopgaven, herunder god patientinformation og patientinddragelse.
  • Analysen skal endvidere komme med anbefalinger til udviklingen og udbredelsen af data med henblik på større gennemsigtighed om kapacitetsanvendelse på sygehusene. Analysen afsluttes i foråret 2017.

Medicin

  • Regeringen og Danske Regioner er enige om etablering af et nationalt sygehusmedicinregister i regi af Sundhedsdatastyrelsen blandt andet til brug for overvågning af lægemiddelsikkerheden, bedre muligheder for at følge forbrug og styre ud fra data, forskning og understøttelse af klinisk kvalitetssikring.
  • Registeret tager udgangspunkt i regionernes it-projekt på området. Parterne er enige om at igangsætte arbejdet i en arbejdsgruppe med deltagelse af SUM (formand) og Danske Regioner. Registeret skal være etableret senest ultimo 2017.

Sammenhængende sundhedsvæsen
En fremtidig effektiv ressourceudnyttelse på sundhedsområdet kræver et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor regioner, almen praksis og kommuner samarbejder om at sikre gode, sammenhængende patientforløb, der aflaster sygehusvæsenet.

Dette skal ske gennem:

  • Omkostningseffektiv håndtering af patienter med kronisk sygdom. Dette skal sikres gennem en analyse af styring og rammer i regionerne i forhold til behandlingen af patienter med kronisk sygdom.
  • Almen praksis. Parterne er enige om at arbejde for en fortsat udvikling af almen praksis, hvilket blandt andet skal understøtte en øget integration mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen samt skabe bedre grundlag for en omkostningseffektiv håndtering af fremtidige udfordringer med blandt andet flere personer med kronisk sygdom. Parterne lægger afgørende vægt på, at tidligere aftalte ændringer implementeres fuldt ud, herunder aftalen om decentralisering af sygebesøg og samtaleterapi. 
  • Aktiv patientstøtte. Der skal iværksættes en særlig indsats for patienter med et muligt højt forbrug af sundhedsydelser. Regionerne igangsætter derfor et fælles program for aktiv patientstøtte med påbegyndt udrulning ultimo 2016. 
  • Styrket indsats for ældre medicinske patienter. Med finansloven for 2016 er det aftalt at styrke indsatsen for den ældre medicinske patient gennem en national handlingsplan, herunder en akutpakke mod overbelægning, så det samlede sundhedsvæsen er bedre rustet til at tage hånd om de svagere og mere sårbare ældre patienter. 
  • Kommunal medfinansiering. Fra 2018 målrettes den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet, så ordningen i højere grad afspejler de kommunale forebyggelsesmuligheder. Regeringen og Danske Regioner er enige om, at fastsættelsen af lofterne for regionernes indtægter fra kommunal medfinansiering ændres med virkning fra 2017.
  • Patientansvarlig læge. Der skal indføres patientansvarlige læger fra 2017. Indførelse af patientansvarlige læger skal fremme patienternes og de pårørendes oplevelse af mere sammenhængende patientforløb for alle patienter, herunder kræftpatienter.
  • Status for de fælles akutmodtagelser. Regionerne arbejder på hver deres måde med datadrevet kvalitetsudvikling. Regionerne har etableret en national kvalitetsdatabase for akutområdet med et sæt nationale indikatorer, og parterne er enige om, at det er vigtigt, at regionerne fortsætter arbejdet med datadrevet kvalitetsudvikling i akutmodtagelserne til gavn for patienterne. Der er desuden enighed om, at regionerne snarest muligt skal sikre, at data i den nationale kvalitetsdatabase på området er sammenlignelige på tværs af regioner og sygehuse. 
  • Bedre digitalt samarbejde om komplekse patientforløb. Parterne er enige om at fortsætte arbejdet med at sikre bedre digitalt samarbejde om komplekse patienter, jf. økonomiaftalen for 2015.
  • Patientrapporterede oplysninger. Parterne er enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal understøtte en standardiseret og bred anvendelse af patientrapporterede oplysninger (PRO) i alle sektorer i sundhedsvæsenet.

Sygehusbyggeri

  • Regeringen og Danske Regioner er enige om, at 50 procent af effektiviseringsgevinsterne som følge af de nye sygehuse – svarende til 129 millioner kroner i 2017 – anvendes til ny sygehusaktivitet, herunder demografi og kræft med videre.
  • Midlerne fordeles mellem regionerne efter bloktilskudsnøglen. Omfordelingen indfases fra 2017 frem mod 2025. De resterende 50 procent af effektiviseringsgevinsterne fastholdes i den enkelte region til ny sygehusaktivitet.
  • Regeringen vil søge om Folketingets tilslutning til, at der kan foretages en balancerende kompensation via bloktilskuddet, så de 50 procent af effektiviseringsgevinsterne tilgår alle regioner.

Modernisering

  • Indkøb. Samlet set er der enighed om, at regionerne kan effektivisere for i alt 1,5 milliarder kroner årligt i 2020 i forhold til 2015 gennem smartere indkøb. Regionerne kan prioritere de frigjorte midler til konkrete forbedringer på sundhedsområdet.
  • Parterne er endvidere enige om at igangsætte en analyse af regionernes indkøb af tjenesteydelser, herunder mulighed for øget kontraktdækning, bedre dataunderstøttelse samt styring og opfølgning på området.
  • Styrket konkurrence. Regeringen fremlægger efter sommerferien en plan for, hvordan flere skattefinansierede opgaver kan sendes i udbud. 
  • God arbejdsgiveradfærd. Regeringen og Danske Regioner er enige om at samarbejde om god arbejdsgiveradfærd, herunder ved at dele erfaringer og drøfte fælles arbejdsgiverprojekter.
  • God økonomistyring. Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om at fastholde fokus på en stærk og robust økonomistyring. Regeringen og Danske Regioner er derfor enige om at etablere et partnerskab, der opstiller og forpligter hinanden på at forfølge konkrete mål for udviklingen af økonomistyring i regionerne. Der afrapporteres om partnerskabets arbejde i økonomiaftalen for 2018.

Aftalen adresserer derudover temaet om regional udvikling, samt forebyggelse af vold på botilbud, personlig medicin, tandlæger, diagnostiske analyser osv. 

Læs hele aftalen her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bent Hansen

Bestyrelsesformand, Grenaa Havn., fhv. regionsrådsformand (S), Midtjylland og formand for Danske Regioner
cand.mag. i historie og samfundsfag (Aarhus Uni. 1976)

Claus Hjort Frederiksen

Fhv. MF (V), fhv. minister og partisekretær
cand.jur. (Københavns Uni. 1972)

0:000:00