Her er Digitaliseringsstrategien for sundhedsområdet

DOKUMENTATION: Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, der skal bidrage til udviklingen af en mere digital offentlig sektor frem mod 2020, er blevet offentliggjort. Se initiativerne på sundhedsområdet her.

Nikita Selvig

Regeringen, KL og Danske Regioner har torsdag præsenteret den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, der skal udgøre fundamentet for fremtidens offentlige Danmark.

Digitaliseringsstrategien sætter tre overordnede mål, som understøttes af et tilsvarende antal fokusområder. Hvert fokusområde har en række underliggende, konkrete initiativer, der skal bidrage til, at målene indfries.

De i alt 33 initiativer skal således gøre det muligt for den offentlige sektor at foretage fælles investeringer på områder, som er særligt komplekse, og hvor der samtidig er afhængigheder på tværs af myndighederne og sektorerne.

”Bedre og mere sammenhængende velfærd” samt "robust digital infrastruktur" er blandt fokusområderne. Se hvordan parterne vil indfri dette her.

1. Mål: Det digitale skal være let, hurtigt og sikre god kvalitet

Bedre og mere sammenhængende velfærd
Borgerne skal opleve, at digitalisering fører til, at velfærdsydelserne bliver bedre og mere koordinerede. Det skal blandt andet ske ved, at myndighederne i højere grad deler relevante informationer og koordinerer patientens forløb på tværs, hvilket skaber et bedre og mere trygt forløb for patienten.

Digitale velfærdsløsninger er vigtige for at indfri borgernes ønske om at leve et aktivt liv i eget hjem. I takt med, at borgernes fortrolighed med teknologi og digitale løsninger generelt stiger, og nye brugervenlige løsninger udvikles, vil de digitale velfærdsløsninger blive en stadig mere integreret del af den moderne offentlige service.

Ved udgangen af 2016 vil der være igangsat eller færdiggjort 16 projekter, der afprøver digitale velfærdsløsninger i stor skala. Erfaringerne herfra skal bruges som afsæt for, at Danmark tager de næste skridt og frem mod 2020 træffer beslutning om at udbrede yderligere digitale velfærdsløsninger med dokumenteret effekt, der giver værdi for borgerne.


3. Mål: Tryghed og tillid skal i centrum

0:000:00