Debat

Kommune: Uklare regler hindrer udbredelsen af velfærdsteknologi

DEBAT: På nogle områder har den teknologiske udvikling overhalet lovgivningen og de regler, kommunerne arbejder efter. Det har skabt hindringer for udbredelsen af velfærdsteknologi, skriver Lars Holt Kristensen, projektleder i Hjørring Kommune.

På nogle områder har den teknologiske udvikling overhalet lovgivningen og de regler, kommunerne arbejder efter, skriver Lars Holt Kristensen, projektleder i Hjørring Kommune.
På nogle områder har den teknologiske udvikling overhalet lovgivningen og de regler, kommunerne arbejder efter, skriver Lars Holt Kristensen, projektleder i Hjørring Kommune.Foto: Lars Majlund Mørk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Holt Kristensen
Projektleder i Hjørring Kommune

Den teknologiske udvikling vil forandre den måde, som vi i dag tænker offentlig service på.

Teknologien har kun de begrænsninger, der ligger i vores anskuelser af den. Vi skal være forberedte på den fart, den teknologiske udvikling har, så vi udnytter mulighederne hensigtsmæssigt.

Det gælder de sundhedsprofessionelle, som vil skulle tillære sig store forandringer i forhold til nuværende arbejdsrutiner og arbejdskultur. Det gælder også politikere og andre beslutningstagere, som skal bane vejen for, at de teknologiske muligheder kan udnyttes i den offentlige sektor til at skabe større livskvalitet for borgeren, et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne og en bedre ressourceudnyttelse.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

På tværs af kommuner og sektorer arbejdes der i dag systematisk med indførelse af velfærdsteknologi. Der er sket rigtig meget de senere år, men vi er ikke i mål, tværtimod kun lige startet. Der tales om, at den teknologiske udvikling er eksponentiel (”Forstå Fremtiden” af Pedersen og Hvid).

Radikale forandringer på vej
Inden for de næste 10 år kan vi forvente radikale forandringer, hvor for eksempel selvkørende biler kan ses på de danske veje (i efteråret 2016 testes disse på vejene i Vesthimmerland Kommune). Kunstig intelligens vil hjælpe for eksempel læger med at diagnosticere sygdomme.

Det er vigtigt, at politikere og andre beslutningstagere er klædt på og forholder sig til den teknologiske udvikling, så der kan blive truffet begavede beslutninger.

Lars Holt Kristensen
Projektleder i Hjørring Kommune

Gentest vil falde så drastisk i pris, at sundhedssystemet vil kunne give alle borgere en genprofil med mulighed for at kunne forudsige sygdomme. Og 3D-printere vil stå i mange hjem med mulighed for at printe lige nøjagtig den ting, som der er brug for. Det spås sågar, at 3D-printerne på lang sigt bliver så veludviklede, at de kan printe for eksempel organer.

Den teknologiske udvikling vil ændre vores verden radikalt – om man vil det eller ej. Og på det kommunale plan vil det få enorm betydning for, hvordan vi indretter den kommunale sektor og leverer service til borgerne på.

Den teknologiske udvikling vil betyde, at der bliver brug for andre kompetencer fremover. Der sker et skift fra håndens arbejde til vidensarbejde. Fra omsorgsmedarbejdere til trænende og vejledende medarbejdere. Der er brug for at have fokus på det i uddannelserne, så vi uddanner de kommende medarbejdere til fremtidens arbejdsmarked.

Uklare regler hindrer udbredelse 
Der er også brug for at få tilpasset lovgivningen og reglerne, som kommunerne arbejder efter. Den teknologiske udvikling har på nogle områder overhalet lovgivningen og skaber uklarheder og hindringer for udbredelsen af velfærdsteknologi. Det er vigtigt, at politikere og andre beslutningstagere er klædt på og forholder sig til den teknologiske udvikling, så der kan blive truffet begavede beslutninger.

Der har for eksempel været flere sager i medierne med demente, der stikker af fra plejecentre. Det har affødt et ønske om flere tryghedsskabende teknologier som GPS og sensoralarmer, som alarmerer personalet, når en borger for eksempel er faldet eller har forladt sin bolig. Men kommunerne kan ikke i dag installere alarmer uden samtykke hos borgeren, hvilket begrænser udbredelsen af teknologierne hos dem, der ikke ønsker eller evner at give samtykke. Det er også uklart, hvad kravene er til opsamling, opbevaring og anvendelse af data fra sensorteknologier.

Et andet eksempel er telemedicin og forskellige apps, som kan understøtte borgeren i læring, social kontakt, hverdagsstruktur og påmindelser om daglige ting, som at huske at tage sin medicin til tiden. Men reglerne er uskarpe, for er der hjemmel til, at kommunerne må stille udstyr og netforbindelse til rådighed, og må borgeren anvende disse til private formål? Og må kommunen stille krav om, at borgeren skal stille eget udstyr til rådighed, hvilket aktualiseres ved, at mange borgere i dag har netforbindelse og pc/tablet?

KL har henvendt sig til relevante sektorministerier med forslag til regelforenklinger af ovenstående, og i kommunerne ses der frem til at få et svar med klare retningslinjer, så vi kan sætte skub i udbredelsen af velfærdsteknologi og give borgerne en optimal pleje og tryghed i hverdagen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00