Konsulentfirma: Danmark i den digitale superliga

Af Sune Lodal
Netværkschef i konsulentfirmaet CEDI

Selvom det naturligvis altid er en sørgelig dag, når man spilder skattekroner på fejlslagne it-projekter, så er vejen til en digital offentlig sektor brolagt med skrottede it-systemer.

Sune Lodal
Netværkschef i CEDI

Vi hører det så tit: Nu er der igen et offentligt it-projekt, der er gået rabundus, har sprængt budgettet og er blevet droppet uden nogensinde at være blevet taget i brug.

Vi behøver ikke sige meget mere end ”Proask”, ”PolSag” eller ”Amanda”, før såvel offentlige it-chefer som skatteydere krummer tæer. Amanda endte endda med så stor berømmelse, at det blev adopteret af DR-programmet ”So ein ding” i forbindelse med deres pris for årets største it-fadæse, som blev kaldt ”Årets Amanda”.

Med alle de skandaler skulle man tro, at det offentlige Danmark ville holde sig til pen og papir, og minimere risikoen for at komme i medierne og offentlighedens søgelys. Men sådan fungerer den offentlige sektor heldigvis ikke i Danmark.

Derfor sidder vi i dag med et velfungerende NemID, digital post, online selvangivelser, chatservice i kommunerne og mange andre ting, som vi ser som helt naturlige, men som er næsten enestående i forhold til resten af verden. Faktum er nemlig, at Danmark ligger i den internationale superliga, når det drejer sig om offentlig digitalisering.

Nummer ét i Europa giver USA baghjul
Vi kan jo sammenligne os med mange lande. Hvis vi starter med EU, så ligger Danmark nummer ét på EU's digitale landeindeks (Digital Economy and Society Index 2015) inden for ”Digital Public Services”, som måler på serviceområder inden for eGoverment og eHealth. 

Hvis vi ser lidt længere ud i verden, og ser på lande som USA, Australien eller bare til Sydeuropa, ville de jo blegne af misundelse, hvis de vidste, hvor langt vi er i Danmark.

Mens Australien er ved at se på, hvordan de kan gøre deres geodata tilgængelige, har de danske geodata været gratis tilgængelige for offentlige såvel som private i årevis. Til efteråret kommer Datafordeleren, der gerne skulle gøre det endnu nemmere at få adgang til såvel geodata som andre datakilder, der hele tiden arbejdes på at gøre tilgængelige fra de offentlige databaser.

I USA taler de i deres digitaliseringsstrategi om, at borgerne skal have ”access [to] high-quality digital government information and services anywhere, anytime, on any device”. Det lyder jo meget som det, vi taler om i Danmark.

Men amerikanerne skal bare rykke fra deres nuværende niveau, hvor ”digital government” langt hen ad vejen betyder følgende: Man kan printe en pdf fra sin computer, udfylde den med kuglepen, finde og slikke en konvolut, finde adressen på det relevante regeringskontor og sende konvolutten med et spinkelt håb om, at konvolutten og det sammenfoldede kuglepensudfyldte papir på et tidspunkt når den rette sagsbehandler. Sagsbehandleren kan så logge ind i systemet og rette de oplysninger, vi stort set kan rette på vores smartphone, mens vi står i toget på vej til arbejde herhjemme i lille Danmark.

Hvis bare vi slet ikke var på nettet
Men vi ved jo også fra den danske debat, at digital forvaltning kun kan eksistere, hvis vi har tilstrækkelig internetadgang.

Netop netadgangen bliver der jo klaget meget over, når der spottes døde pletter i storbyer eller i de såkaldte udkantskommuner, så man ikke kan trække videoopkald på den mobile bredbåndsforbindelse til telemedicinløsningen eller videosamtalen med sagsbehandleren.

Det er naturligvis noget, som vi skal have rettet op på, da det vil være en hæmsko for den udvikling, der er nødvendig inden for de borgerrettede services eller det konkrete arbejde, de kommunale medarbejdere udfører. Alt dette kræver en stadig større onlinetilgængelighed. Vi bør dog lige huske på, at en mulig årsag til, at det ikke opfattes som et problem i mange andre lande, er, at store dele af disse befolkninger slet ikke bruger internettet. Ifølge www.internetworldstats.com er der 2,7 procent af den danske befolkning, der ikke bruger internettet, men tager vi bare til Irland, er dette tal over 20 procent. Hvis vi stikker næsen længere sydover til Italien eller Grækenland, er det over 40 procent af befolkningen, der ikke bruger internettet.

Kommunerne rykker
I Danmark er vi altså godt med. Det er takket være innovative ledere og medarbejdere i såvel det offentlige som hos de private leverandører.

De bliver ved med at presse på for, at vi kan høste de gevinster, der kommer ved at omlægge eksisterende procedurer fra papir til bits. Derfor kommer der jævnligt nye løsninger og services til borgere som for eksempel 24-timers adgang til det offentlige, telemedicin, online booking af alt fra sagsbehandlere til lægekonsultationer eller sundhed.dk med adgang til egne sundhedsdata. Internt i forvaltningerne har vi fået ESDH-systemer, der muliggør, at dokumenter kan deles mellem myndigheder og liveoverførsel af indberetninger til opgaveudførsel i teknik- og miljøforvaltninger via geodatasystemer. Og dette er jo bare et udpluk af de utallige systemer, der hele tiden udvikles, testes og implementeres i kommuner, forvaltninger og styrelser.

Ud af de mange systemer der udvikles, er jeg da sikker på, at der er mange, der er dårlige, dyre eller allerede forældede, når de rammer forvaltningerne. Men nu er dette jo også et felt, der udvikler sig så enormt, at vi må indse, at det ikke kan vælges fra, men at man nogle gange bare må tage chancen, når vi investerer i omstillingen til en digital forvaltning. At forvaltningen bliver mere og mere digital, forventes nemlig allerede af størstedelen af befolkningen, såvel som af de medarbejdere, der sidder og arbejder med systemer og sagsbehandling. Ledelsen, forvaltningerne og elektronikken må bare prøve at følge med.

Hvor der handles, der spildes
Måske er det muligt, at der findes en fremtid, hvor vi ikke får leveret systemer, der er forældede, allerede inden de implementeres. Jeg er dog sikker på, at det er hverken muligt eller ønskeligt totalt at undgå fejlslagne it-projekter.

Fremtiden vil byde på agil softwareudvikling, hvor man lancerer minimalistiske løsninger og udvikler på dem løbende i dialog med borgerne. Nogle af de systemer, vi køber eller udvikler, vil vise sig at være lige så overflødige som den juicepresser, der står og fylder på mit køkkenbord derhjemme, men systemerne blev nok købt i bedste mening, fordi man troede, at det netop var det system, der skulle til for at gøre forvaltningen, sagsbehandlingen eller borgeroplevelsen bare en lille smule bedre. Og det er netop den vilje til at handle og implementere, der har gjort, at vi ligger i den førerposition, som vi gør i dag.

Vi skal høste alle it-gevinster
Man skal ikke græde over spildt mælk, så selvom det naturligvis altid er en sørgelig dag, når man spilder skattekroner på fejlslagne it-projekter, så er vejen til en digital offentlig sektor brolagt med skrottede it-systemer. Dem skal vi lære af. Og selvom beløbene virker store, når nyheden pryder Ekstrabladets forside, så er det jo et langt større problem, at der stadig er områder, der ikke har høstet gevinsten ved digitalisering, end at der i ny og næ er et projekt, der slår fejl.