Nøglen til OPI-succes er ikke at overopfylde partnerens behov

UDBUD: Partnerskaber mellem offentlige og private aktører på velfærdsområderne er kommet for at blive. Men trods talrige guides og gode råd halter projekterne mange steder stadig. Altinget undersøger hvorfor.

Mange opgaver, som tidligere blev udført af kommunale medarbejdere, udliciteres i dag til private aktører. Mest udbytte af samarbejdet får parterne ifølge forskere fra Syddansk Universitet, hvis man formår at udtænke nye typer løsninger. Men det er ikke altid lige let.
Mange opgaver, som tidligere blev udført af kommunale medarbejdere, udliciteres i dag til private aktører. Mest udbytte af samarbejdet får parterne ifølge forskere fra Syddansk Universitet, hvis man formår at udtænke nye typer løsninger. Men det er ikke altid lige let.Foto: Casper Christoffersen
Klaus Ulrik Mortensen

En gruppe på otte forskere fra Syddansk Universitet har de sidste fem år forsøgt at nedbryde skellet mellem offentlige og private aktører.

Måske de selv ville foretrække en knap så udfarende beskrivelse af deres arbejdsopgaver. Men faktum er, at lektor Majbritt Rostgaard Evald fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på SDU i selskab med skiftende kolleger har sat fokus på, hvad der hindrer blandt andet velfærdsteknologiske virksomheder i at bryde muren ned til den offentlige sektor.

“Vi må desværre konstatere, at mange private virksomheder opbygger for snævre samarbejdsrelationer med den offentlige parter. Man stirrer sig blind på detaljen og ender derfor med en løsning, som måske dur i én kommune, men ikke kan bruges i resten af landet,” siger hun.

Not invented here-syndromet
Her skal det understreges, at den specifikke samarbejdsform, der refereres til, er OPI. En forkortelse af begrebet offentlig-privat innovation, som kort fortalt går ud på, at kommunen frem for at efterspørge et konkret produkt fra begyndelsen tager virksomheden med på råd.

En offentlig institution som et hospital er en kompleks enhed med mange forskellige stakeholders, som har hver deres behov og dagsorden. Hvis man derfor forsøger at imødekomme både ledelse, læger, sygeplejersker, portører og indkøbere, skaber man så mange benspænd for sig selv, at ens løsning aldrig kommer op at flyve.

Ann Højbjerg Clarke
Leder, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Syddansk Universitet

Når det lykkes, skaber det både bedre og billigere løsninger samt penge i virksomhedskassen. Når det ikke lykkes, er det spild af alles tid og ressourcer.

Og især ét fremmedord går igen i adskillelsen af det gode fra det dårlige projekt. Nemlig 'not invented here-syndromet'.

Vi må desværre konstatere, at mange private virksomheder opbygger for snævre samarbejdsrelationer med den offentlige partner. Man stirrer sig blind på detaljen og ender derfor med en løsning, som måske dur i én kommune, men ikke kan bruges i resten af landet.

Majbritt Rostgaard Evald
Lektor, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Syddansk Universitet

“Når vi måler, hvilke virksomheder der har haft succes med partnerskabet, kigger vi først og fremmest på, hvor hurtigt man er kommet bredere ud end samarbejdspartneren. Og her kan vi se, at succesfulde virksomheder, som sælger til eksempelvis hospitalssektoren, lige fra begyndelsen er opmærksomme på ikke at tilpasse produktet til ét bestemt hospitals arbejdsgange, men derimod designe en løsning, som kan bruges mange steder,” siger leder af Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Ann Højbjerg Clarke.

Man kan sige, at det i modsætning til almindelig parforholdspleje her gælder om ikke at gøre sig for mange anstrengelser for at opfylde partnerens behov.

“En offentlig institution som et hospital er en kompleks enhed med mange forskellige stakeholders, som har hver deres behov og dagsorden. Hvis man derfor forsøger at imødekomme både ledelse, læger, sygeplejersker, portører og indkøbere, skaber man så mange benspænd for sig selv, at ens løsning aldrig kommer op at flyve,” forklarer hun.

0:000:00