Nye mål for velfærdsteknologi er blandet landhandel
DIGITALISERING: Ny fællesoffentlig strategi for digitalisering rummer konkrete mål for udbredelse af velfærdsteknologi. Men ikke alle mål er lige bindende. Og det skaber grobund for kritik.
Klaus Ulrik Mortensen
JournalistMinuttet før Claus Hjort Frederiksen (V) flankeret af Troels Lund Poulsen (V) og aftaleparterne fra KL og Danske Regioner torsdag eftermiddag trådte gennem glasdøren i Finansministeriet, var præmissen for det interimistiske pressemøde lagt fast.
Ingen tekniske spørgsmål.
Det betød, at de for alvor interessante detaljer vedrørende planerne for national udrulning af ny velfærdsteknologi først kom på bordet under den tekniske gennemgang af strategien en halv time senere.
Meget teknisk
Og det kan ikke undgå at blive teknisk, når man fremlægger en ny fællesoffentlig strategi for digitalisering, som skal definere arbejdet for den digitale indsats fra 2016-2020.
Det kan godt være, at det betyder, at det ser lidt forsigtigt ud nu. Men hvis vi omvendt havde regnet en masse forventede gevinster med, er der ingen tvivl om, at I ville være kommet tilbage og spurgt, hvor alle besparelserne så blev af.
Lars Frelle Petersen
Direktør, Digitaliseringsstyrelsen
Der er nok at tage fat i. Men et af de punkter, som sprang i øjnene, var målet om, at Danmark i 2020 skal have rullet fire nye velfærdsteknologier ud i national skala. Arbejdet foregår således, at der ved udgangen af 2016 vil være igangsat eller færdiggjort 16 projekter, der afprøver digitale velfærdsløsninger i stor skala.
Herefter skal otte af løsningerne underkastes grundig analyse. Og på baggrund af disse analyser udpeger man i sidste ende de fire bedst egnede projekter.
“En digital velfærdsløsning er egnet til udbredelse, når den er solidt dokumenteret i form af både økonomiske og kvalitative effekter, herunder effekter for borgere og medarbejdere,” står der i strategien.
Ingen tal på forventede gevinster
Man starter dog ikke fra scratch. Arbejdet bygger videre på den tidligere strategi for digital velfærd fra 2013, som afsatte midler til projekter om blandt andet digitalt understøttet genoptræning, internetpsykiatri, telemedicin til hjertesvigtspatienter og online bostøtte.
Hvad gårsdagens digitaliseringsstrategi imidlertid ikke sagde noget om, er det forventede økonomiske udbytte. Og det er der en god grund til, forklarer direktør i Digitaliseringsstyrelsen Lars Frelle Petersen.
Her er den udvidede tekst om udbredelse af digitale velfærdsløsninger. Teksten er en del af den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi fra 2016-2020.
Aftalens indhold
Digitale velfærdsløsninger har ofte den gevinst, at borgerne opnår øget livskvalitet i hverdagen og bliver mere selvhjulpne. Desuden medfører løsningerne ofte øget inddragelse af borgerne i eget sygdoms- eller serviceforløb. Indsatsen understøtter samtidig styrkede eksportmuligheder for danske producenter af digitale velfærdsløsninger. Initiativet skal forberede og accelerere udbredelse af solidt dokumenterede og effektive digitale velfærdsløsninger på social- og sundhedsområdet. En digital velfærdsløsning er egnet til udbredelse, når den er solidt dokumenteret i form af både økonomiske og kvalitative effekter, herunder effekter for borgere og medarbejdere. Initiativet bygger videre på strategisk vigtige initiativer fra Strategi for digital velfærd, hvor der fx er ydet tilskud til fem telemedicinske afprøvnings- og storskalaprojekter, som forventes afsluttet senest i 2018, samt til afprøvning af løsninger på social- og ældreområdet. Blandt de støttede projekter er digitalt understøttet genoptræning, internetpsykiatri, telemedicin til hjertesvigtspatienter og online bostøtte.
Initiativet leverer analyser til kvalificering af beslutningsgrundlag for udbredelse af digitale velfærdsløsninger. Ambitionen for initiativet er, at otte digitale velfærdsløsninger er analyserede, og at der er truffet en forpligtende beslutning inden 2020 om landsdækkende udbredelse af i størrelsesordenen fire løsninger, hvor vellykket udbredelse forudsætter, at flere myndigheder skal følge samme tidsplan.
Organisering
Der nedsættes en styregruppe for initiativet bestående af KL, Danske Regioner, FM, SÆM, SIM og EVM, der træffer beslutning om, hvilke digitale velfærdsløsninger der skal analyseres, på baggrund af afprøvnings- og storskalaprojekter. Samme styregruppe, eventuelt suppleret med relevant faglig ekspertise, vil forestå det konkrete arbejde med videre analyse og kvalificering af de enkelte beslutningsgrundlag. Styregruppen afrapporterer til porteføljestyregruppen for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.
