Regeringen afliver omprioriteringsbidraget

Det trak ud. Men fredag aften landede KL og finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) en aftale om næste års kommuneøkonomi.

Aftalens altdominerende element er, at regeringen accepterer at opgive det såkaldte omprioriteringsbidrag, som lagde op til årligt at skære 2,4 milliarder kroner af kommunernes bevilling.

Hermed trækker regeringen stikket på en af de mest omdiskuterede nyskabelser i den økonomiske styring af kommunerne.

Ifølge Claus Hjort Frederiksen skyldes beslutningen, at omprioriteringsbidraget har udviklet sig til ”et hadeobjekt ud over alle grænser".

Så var der ikke noget formål i hårdnakket at blive ved med at fastholde omprioriteringsbidraget.

Claus Hjort Frederiksen (V)
Finansminister

”Derfor har jeg måtte erkende, at skulle vi videre i et konstruktivt samarbejde, så var der ikke noget formål i hårdnakket at blive ved med at fastholde omprioriteringsbidraget,” siger Claus Hjort Frederiksen.

I 2017 føres 2,2 milliarder af omprioriteringsbidragets 2,4 milliarder tilbage til kommunerne.

Flere stik trukket hjem
Fra 2018 erstattes omprioriteringsbidraget med et ’moderniseringsprogram,’ som hvert år skal frigøre en milliard kroner til nye initiativer.

Kommunerne får selv lov til at beholde halvdelen, mens staten indkasserer den anden halvdel.

Forventningen er samtidig, at der allerede i 2017 vil kunne frigøres 300 millioner kroner gennem effektiviseringer.

I KL anser man resultatet for en stor sejr for det kommunale Danmark.

”Vi har fortsat en øvelse foran os om at få pengene til at række, men det bliver i et meget mere konstruktivt samarbejde, som kommunerne bedre kan se sig selv i,” siger Martin Damm.

Ud over afskaffelsen af omprioriteringsbidraget indebærer aftalen også, at kommunernes anlægsramme reduceres fra 16,6 milliarder til 16,3 milliarder kroner.

Færre penge til flere opgaver
Samtidig fastholdes det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner.

På bundlinjen vil kommunernes bevilling til velfærd dermed være reduceret med 200 millioner kroner i 2017 i forhold til 2016.

Penge, som regeringen har lovet at føre tilbage til kommunerne i forbindelse med efterårets finanslovsforhandlinger.

Samlet set må de lokale politikere dog acceptere, at de har færre penge at lægge budget for i 2017 end i indeværende år.

KL har gennem forhandlingsforløbet påpeget, at kommunerne oplever stigende udgifter til blandt andet at hjælpe de mange flygtninge, der er kommet til landet i den senere tid.

Claus Hjort Frederiksen anerkender da også, at kommunerne nu får færre penge til flere opgaver. Men det er et politisk grundvilkår, som regeringen deler.

”Det er meget ansvarligt af kommunerne at sige, at de også har et ansvar, der skal tages i en periode, hvor vi ser ind i en meget presset økonomi, siger Claus Hjort Frederiksen.

KL: Ikke omprioritering light
KL accepterer med aftalen, at der fra 2018 og frem til 2020 årligt skæres en halv milliard af kommunernes bevilling.

Men det er ifølge KL’s formand ikke det samme, som at KL har accepteret et reduceret omprioriteringsbidrag blot under et andet navn.

”Det er et helt andet beløb, vi taler om. Og så har vi fået indflydelse, inden tingene udmøntes,” siger Martin Damm.