Debat

SDU: Hvad opnår private virksomheder ved OPI-projekter?

DEBAT: Der er stort fokus på offentlig-private innovationsprojekter i Danmark, men vi kender stadig ikke alle fordelene for private virksomheder. Det skriver Majbritt Rostgaard Evald, Ann Højbjerg Clarke og Kristin Balslev Munksgaard fra Syddansk Universitet. 

Der er mange fordel for private virksomheder, hvis de indgår i OPI-projekter, skriver Majbritt Rostgaard Evald, Ann Højbjerg Clarke og Kristin Balslev Munksgaard fra Syddansk Universitet. 
Der er mange fordel for private virksomheder, hvis de indgår i OPI-projekter, skriver Majbritt Rostgaard Evald, Ann Højbjerg Clarke og Kristin Balslev Munksgaard fra Syddansk Universitet. Foto: Colourbox.dk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ann Højbjerg Clarke, Majbritt Rostgaard Evald og Kristin Balslev Munksgaard
Henholdsvis institutleder og lektorer ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, SDU

Langt hen ad vejen udpeger de undersøgelser, der er gennemført om OPI, fortrinsvis kun forventede og meget generelle fordele for private virksomheder, såsom ny viden og mulighed for salg.

Ann Højbjerg Clarke, Majbritt Rostgaard Evald og Kristin Balslev Munksgaard
Henholdsvis institutleder og lektorer ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, SDU

Opnår private virksomheder værdi ved involvering i offentlig-private innovationsprojekter (OPI-projekter)?

Ja, men vi kender klart alt for lidt til de fordele, virksomheder kan opnå ved involvering i OPI-samarbejder.

Nok er der i Danmark efterhånden kommet et stort fokus på OPI, ikke mindst fordi OPI kan skabe værdi, som kommer borgerne til gode, når der opnås forbedringer i effektiviteten og kvaliteten af de offentlige ydelser, der produceres.

Fakta

Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected]

Men langt hen ad vejen udpeger de undersøgelser, der er gennemført om OPI, fortrinsvis kun forventede og meget generelle fordele for private virksomheder, såsom ny viden og mulighed for salg.  

Netop af denne grund er det interessant at zoome ind på den mindre gruppe af danske private virksomheder, der gentager deres deltagelse i OPI-projekter og endog deltager i flere OPI-projekter på en og samme tid.

Vi betegner disse virksomheder som ’serielle’ – fordi de netop er kendetegnet ved deres gentagne engagement i OPI. Vi antager ganske enkelt, at virksomhedernes gentagne engagement skyldes, at de formår at høste fordele. Rækken af fordele er udpeget af private virksomheder, der peger på, at de både opnår fordele på den kortere bane og længere bane.

Fordele på den korte bane
I det enkelte OPI-projekt møder serielle virksomheder konkrete samarbejdspartnere på flere forskellige organisatoriske niveauer – det være sig lige fra hospitalsledelsen, til sygeplejersken og patienten.

Mødet med offentlige aktører på flere niveauer prioriteres af serielle virksomheder, da det er et middel til at udøve indflydelse på, at OPI-samarbejdet drives fremad. Men mødet med offentlige aktører på flere niveauer er også et middel til at effektivisere den læring og vidensoparbejdning, der gerne skal ske i OPI-samarbejdet.

Relationerne med offentlige aktører er således med til at tilvejebringe domæneviden, specielt tavs viden, relativt hurtigt, på en mere effektiv vis, som ellers ville have været mere ressourcekrævende at opnå selv.

Specielt opleves det som relevant at bygge relationer til ildsjæle eller meningsdannere i den offentlige sektor, dvs. personer som har lyst til at bidrage til OPI-projekters reelle gennemførelse, eller personer, som i kraft af deres position virker som flaskehalse og derfor er vigtige at få engageret. Serielle virksomheder oplever således, at interaktionen med forskellige offentlige aktører er et middel for at drive det enkelte projekt med dets innovative løsning fremad, så det enkelte projekt drives relativt effektivt.

Fordele på den længere bane 
Endelig viser vores undersøgelser, at serielle virksomheder ikke blot knytter fordele til enkelte OPI-projekter, men snarere ser muligheder i at generere fordele over tid på det længere sigte via deltagelse i flere OPI-projekter.

Det opleves således som afgørende at opnå erfaringer fra flere projekter og opbygge en portefølje af relationer i offentligt regi.

På den måde kan erfaringer opbygget i et projekt trækkes over i andre OPI-projekter. Dette viser sig også ved, at nogle serielle virksomheder gennem opbygningen af en portefølje af samarbejder med det offentlige opnår grundlag for at bedrive brugerdreven innovation, hvor virksomheden kommer tæt på brugere, eller teste nye ideer i ’real life’-omgivelser eller lettere blive involveret i større OPI-projekter, fordi de ved tidligere lejligheder har kunnet ’markedsføre’ eller kommunikere om deres egne produkter og kompetencer.

Desuden ser det ud til, at serielle virksomheder bruger OPI som springbræt til mulig eksport. Med andre ord synes en solid vej til at virksomheder kan høste fordele ved OPI-samarbejde gennem eksport, hvor der er god sandsynlighed for at generere økonomisk værdi.

Høster serielle virksomheder så fordele ved at involvere sig i OPI-samarbejder? Som udgangspunkt er målet med OPI, at offentlige og private aktører sammen skaber innovative velfærdsløsninger.

Dermed er samarbejdet også et middel til netop at sikre innovation. Generelt peger de private virksomheder derfor på, at de via deres gentagne engagement i OPI opnår fordele i form af generel viden om det offentlige marked, idet de anvender OPI-samarbejder som aktiver, der skaber adgang til specifik domæneviden og centrale relationer.

Løftestang til eksport
Desuden bruger nogle serielle virksomheder OPI-samarbejdet som en løftestang til eksport. Et enkelt OPI-projekt er således i sig selv værdifuldt, da det som middel skaber gode muligheder for innovation, effektivisering af vidensoparbejdning samt mulighed for indflydelse.

Samtidig skaber engagement i flere OPI-projekter også værdi i form af adgang til parternes aktiver – for eksempel i form af adgang til offentlige partneres viden og faglige kompetencer (udnyttes foreksempel ved test af produkter eller direkte adgang til brugere). Selvom det enkelte OPI-projekt sjældent i sig selv ses som økonomisk udbytterigt – så anses samarbejdet som et aktiv for engagement i nye innovative projekter og dermed som potentielt langsigtet økonomisk givende.

De private virksomheders oplevelser peger desuden i retning af at serielle virksomheder besidder en række kompetencer, som hjælper dem med at udnytte OPI-samarbejdets fordele og minimere de relaterede udfordringer.

Serielle virksomheders kompetence
OPI-samarbejdet kan være en udfordring, fordi virksomheden skal forholde sig til mange forskelige aktører på det offentlige marked. Serielle virksomheder er imidlertid kendetegnet ved kompetencer til både at involvere enkelte ildsjæle og influenter, som kan give projekterne ’drive’ – men også til at øve indflydelse på politisk plan for at opnå indsigt i mulighederne for deltagelse i fremtidige projekter.

Serielle virksomheder har desuden ofte stærke projektledelseskompetencer. Disse kompetencer er relevante på flere planer. Det handler på den ene side om styring af det enkelte projekt – for eksempel gennem gentagne og vedholdende kommunikation med involverede offentlige partnere.

På den anden side handler det i høj grad også om at bygge erfaringer fra projekt til projekt og om at trække resultater fra et projekt videre til det næste. Tæt relateret til de serielle virksomheders kompetencer til projektledelse ligger evnen til at imødekomme de udfordringer, som opstår, når aktører fra to så forskellige markeder mødes. Det offentlige marked er reguleret af andre grundværdier end det private – og det kræver, at virksomhederne ikke bare formår kommunikationen med konkrete partnere i konkrete projekter, men også forstår at agere i de politiske og lovgivningsmæssige rammer på det offentlige marked. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00