Små ideologiske fingeraftryk i regeringens finanslovforslag

FINANSLOV-2017: Regeringen foreslår som ventet at bruge de lovede penge til kræftplan IV og initiativerne fra forårets økonomiaftale med regionerne. Samtidig vil regeringen igen liberalisere børnetandplejen og sikre større erstatninger til særlige dødsfald i sundhedsvæsenet.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) vil fremsætte en lov, så børn igen kan vælge en privat tandlæge med offentlig støtte.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) vil fremsætte en lov, så børn igen kan vælge en privat tandlæge med offentlig støtte.Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Scanpix
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Regeringen foreslår at bruge ekstra 590 millioner kroner på sundhedsområdet i 2017. Det kan man læse af regeringens forslag til finansloven for 2017.

De 200 af de 590 millioner skal bruges på initiativer, som blev aftalt i økonomiaftalen, mens regeringen samtidig foreslår, at der afsættes 320 millioner til den kommende kræftplan IV i 2017 ud af i alt 1,5 milliarder frem mod 2020.

Samtidig vil der også blive sat penge af til en række tiltag på sundhedsområdet via satspuljen, der forhandles særskilt.

Penge til kliniske retningslinjer
Finanslovsforslaget afslører dog små nyheder i forhold til nye tiltag. Det har længe været uafklaret, hvor mange penge regeringen ville afsætte til nationale kliniske retningslinjer, hvilket har været en af Lægeforeningens større mærkesager.

Regeringen foreslår nu, at der afsættes 38 millioner over fire år, hvilket formentligt er noget mindre, end Lægeforeningen havde håbet på, da de årlige bevillinger i den foregående periode var større. Lægeforeningens konstaterer samtidig, at regeringens forslag til finanslov ikke forhindrer, at regionerne på en række områder skal foretage besparelser i 2017. Det skyldes blandt andet, at regionerne er pålagt at effektivisere, eller at udgifterne på nogle områder stiger mere end andre. 

Fritvalg af tandlæge – også for børn 
På det mere ideologiske plan lægger regeringen op til, at det igen skal være muligt for forældre at sende børn til en privat tandlæge i stedet for den kommunale børnetandpleje. Der er afsat 32 millioner kroner til formålet over fire år. Det frie valg af tandlæger for børn og voksne med særlige behov er en genindførelse af tiltaget. Det blev fjernet under Thorning-regeringen efter at være indført under Fogh-regeringen.

Der var ikke mange, der gjorde brug af fritvalgsordningen, derfor venter man i Tandlægeforeningen heller ikke, at der denne gang vil ske noget stort ryk til de private tandlæger. Egenbetalingen på omkring 30 procent ventes nemlig at blive genindført for dem, der vælger en privat tandlæge.

Erstatning når børn dør af behandlingsfejl
Som sundhedsordfører kritiserede den nuværende sundhedsminister Sophie Løhde (V), at forældre til børn, der døde på grund af fejl i sundhedsvæsenet, som regel ikke fik erstatning. Nu vil regeringen have ændret reglerne. Baggrunden er, at erstatningerne til efterladte udregnes efter tab af forsørgelse, som afdøde skulle have ydet børn eller ægtefæller. Da børn ikke er forsørgere, så udløser de med de nuværende regler ikke erstatning. Regeringen lægger op til, at forældrene skal kunne få omkring 160.000 i erstatning, hvis deres barn dør som følge af fejlbehandling i sundhedsvæsenet.

Penge til personlig medicin
Regeringen foreslår også, at der skal sikres flere penge til udvikling af personlig medicin, hvor man udnytter patienternes genprofil til at finde den mest effektive medicin. I 2016 har der været afsat fem millioner til en forundersøgelse. Nu forslår regeringen, at der bruges 100 millioner fra 2017 til 2020. Især regionerne har i flere år presset på, for at der skal satses mere på dette område.

Dokumentation

Nye penge på sundhedsområdet: 

  • Kræftplan IV – 1,5 mia. kr. 2017-2020: 320 millioner kr.
  • Løft af sundhedsområdet i regionerne (økonomiaftalen for 2017): 200 millioner kr.
  • Øvrige prioriteringer på sundhedsområdet 70: millioner kr.

0:000:00