Debat

Sygeplejersker: Regeringen gør velfærdsteknologi til et spareredskab

DEBAT: Økonomiaftalen med kommunerne gør velfærdsteknologi til et spareredskab. Det duer ikke. Vellfærdsteknologi skal indføres for at skabe bedre kvalitet og ikke alene for at spare penge, skriver Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

Vellfærdsteknologi skal indføres for at skabe bedre kvalitet og ikke alene for at spare penge, skriver Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd. 
Vellfærdsteknologi skal indføres for at skabe bedre kvalitet og ikke alene for at spare penge, skriver Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd. Foto: Dansk Sygeplejeråd
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Grete Christensen
Formand for Dansk Sygeplejeråd

I Dansk Sygeplejeråd er vi ikke imponerede over regeringens indsats, når det handler om velfærdsteknologi.

Et område, der ellers er i massiv udvikling og ikke mindst inden for sundhedsområdet, hvor sygeplejersker dagligt bruger de teknologiske løsninger i større eller mindre skala for at højne kvaliteten i plejen og behandlingen af patienterne.

Efter knapt et år ved magten kom regeringen i maj med en ”digitaliseringsstrategi”, som vel at mærke sætter som mål at gennemanalysere en række digitale velfærdsløsninger med henblik på udbredelse til hele landet. Det anerkender vi, for der er et stort behov for, at de mange gode idéer og erfaringer, der bliver til rundt om i sundhedsvæsenet, bliver udnyttet og udbredt. Nu mangler vi bare at se regeringen handle på det, så det reelt bliver nemmere at få kvalitetssikret og udbredt de løsninger, der er, og som kommer.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected] 

Velfærdsteknologi som spareredskab 
Det undrer os dog, at regeringen i økonomiaftalen med kommunerne for 2017 går ind og bruger digitalisering og velfærdsteknologi som områder, der indgår i det såkaldte moderniserings- og effektiviseringsprogram, som skal ”hjælpe” kommunerne med at spare 0,5 milliarder kroner.

Dermed bliver brugen af velfærdsteknologi pludselig gjort til et spareredskab. Og det kan vi kun advare stærkt imod. Det duer ikke at presse besparelser igennem og afskedige personale, før den nye teknologi er implementeret, og erfaringerne har vist, at det fungerer og giver besparelser.

Det duer ikke at presse besparelser igennem og afskedige personale, før den nye teknologi er implementeret, og erfaringerne har vist, at det fungerer og giver besparelser.

Grete Christensen
Formand for Dansk Sygeplejeråd

Sidste år blev resultaterne fra et af de første danske telemedicinske storskalaprojekter, ”Klinisk Integreret Hjemmemonitorering” (KIH), offentliggjort. Evalueringen viste, at telemedicin er til gavn for både patienter og personale. Men også, at det er vanskeligt at realisere direkte besparelser i forhold til personaleomkostninger på sygehusene. Dog viste den et potentiale i forhold til indlæggelser og forbruget af sengedage, hvor man opnåede et fald på 13 procent.

Fokus på kvalitet 
Det potentiale skal naturligvis udnyttes, og der er mange områder, hvor teknologien kan give økonomiske fordele, hvis man eksempelvis kan spare hospitalsbesøg og indlæggelser. Men først og fremmest handler det om at bruge velfærdsteknologien til at forbedre behandlingen, plejen og livskvaliteten for patienterne. At give frihed og tryghed.

Men hvad sker der så, når vi rent faktisk har tekniske løsninger, der giver dem det, men som ikke medfører besparelser. Skal vi så ikke gøre brug af dem? Det ville lidt svare til at udvikle ny og bedre medicin eller bedre strålekanoner uden at ville investere i det, så patienterne fik gavn af det.

KIH-evalueringen viste eksempelvis, at den telemedicinske løsning netKOL gav patienterne en tydelig forbedring i deres mulighed for at mestre hverdagen, men det gav en stigning i omkostninger på 21 procent.

I Dansk Sygeplejeråd ser vi velfærdsteknologi som et vigtigt redskab for sygeplejersker i arbejdet med patienterne, og det er vores erfaring, at sygeplejerskerne rigtig gerne vil bruge de tekniske løsninger, der kan skabe værdi for både personale og patienter på mange planer – ikke mindst i forhold til at give patienterne et mere sammenhængende og trygt behandlingsforløb.

Krav til ledelse og politikere 
Det stiller dog også krav til sygeplejerskernes ledelser - og politikerne - om at prioritere det og give rum til at udvikle og bruge det. Og sygeplejerskerne skal klædes på til at løse de nye typer opgaver. Helt afgørende er det, at sygeplejerskerne selv bliver inddraget, når der skal udvikles nye tekniske løsninger, som de skal gøre brug af i deres arbejde, men også at de nye metoder bliver kvalitetssikret, så man reelt ved, om det skaber kvalitet for borgerne.

Så kære regering. Efter det første år ved magten, kan vi ane spor af gode intentioner i forhold til brugen af velfærdsteknologi i sundhedsvæsenet, men der er brug for konkrete, målrettede og nuancerede implementeringsplaner på området – og vi stiller os gerne til rådighed i et sådan arbejde. Men helt afgørende er det, at velfærdsteknologien indføres for at skabe bedre kvalitet og ikke alene som et redskab til at spare penge.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Grete Christensen

Fhv. formand, Dansk Sygeplejeråd
sygeplejerske (Holbæk Sygeplejeskole 1981)

0:000:00