Telemedicinsk genoptræning giver hjertepatienter større frihed

Hvert år havner 86.000 danskere på hospitalet med hjerte- og kredsløbslidelser. Og selv om alle tilfælde er potentielt livstruende, er det kun tre procent af patienterne, der efterfølgende deltager i et fuldt genoptræningsforløb.

En statistik, som kan virke absurd i den stund, at man ved, at fravalg af genoptræning øger risikoen for tilbagefald med forringet livskvalitet til følge.

Men genoptræning er ofte en besværlig størrelse. Den er tidskrævende og involverer fysiske øvelser, som kun kan udfoldes i selskab med en instruktør, som holder til langt fra ens hjem og kun har tid inden for almindelige arbejdstider.

Flyt genoptræningen hjem til patienten
Et problem, som kun vokser, jo større afstandene er mellem byerne. Derfor satte Aalborg Universitetshospital i samarbejde med Sygehus Vendsyssel samt Hjørring og Frederikshavn Kommuner sig for at afsøge og afprøve alternative former for genoptræning.

Løsningen blev telerehabilitering. Og selv om begrebet lyder flot, betyder det ikke andet, end at genoptræningen i stedet for at foregå på hospitalet eller hos fysioterapeuten nu flyttes hjem til patienten selv. Nøjagtigt som tilfældet er det med telemedicin.

“Mange synes, at der er for langt at køre hen til træningsstedet, og at åbningstiderne i de kommunale sundhedscentre er for ufleksible. Alt det kommer man uden om med telerehabilitering, og resultaterne af vores forsøgsprojekt viser, at tilbuddet om at kunne genoptræne i eget hjem har fået dobbelt så mange til at tage imod tilbuddet,” forklarer forskningsleder og lektor ved Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Birthe Dinesen.

Men som udgangspunkt bliver man nødt til at se på velfærdsteknologi som en investering på samme måde, som hvis man indkøbte røntgenudstyr til et hospital. Her er udstyret nødvendigt for at løse en bunden opgave. Og på samme måde er det kommunernes ansvar at stå for forebyggelse og rehabilitering.

Birthe Dinensen
Forskningsleder, Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Fulgte egne værdier
Målgruppen i det videnskabelige forsøg har været hjertepatienter, som har haft en blodprop i hjertet, eller som har fået en hjerteoperation. I tre måneder skulle de 75 patienter måle blodtryk, puls, vægt og antal skridt. En tablet holdt samtidig styr på værdierne og gjorde det muligt at følge udviklingen i en fælles journal for sygehus, kommune og patienten selv.

Patienterne havde også adgang til en elektronisk værkstøjskasse med videoer fra andre patienter samt anbefalede træningsøvelser.

Evalueringen af projektet, der fik navnet Teledialog, er foretaget af Aalborg Universitet i samarbejde med sundhedsøkonom Kristian Kidholm fra Odense Universitetshospital.

Her er et udpluk af resultaterne:

• Telerehabilitering i patientens eget hjem fordobler hjertepatienters deltagelse i genoptræning efter en hjertesygdom
• Sygehusene sparer udgifter til patientransport, og patienter sparer tid og kan gennemføre genoptræning, hvor og hvornår de vil
• Hjertepatienters livskvalitet viser, at telerehabilitering er et lige så godt alternativ som genoptræning på et sygehus eller kommunalt sundhedscenter

Desuden viser evalueringen, at det er nødvendigt, at kommuner og hospitaler vil investere i teknologien og samtidig omlægge arbejdsgange, så der opnås stordriftsfordele. Ellers kan man ikke opnå stordriftsfordelene ved at kunne servicere flere borgere og give en mere individuel genoptræning.

Tror på mere end fordobling i genoptræning
Birthe Dinesen forklarer, at man ikke har tal på, hvor stor en del af patienterne man kommer i kontakt med med den nye type genoptræning.

“Hvis man udbredte resultaterne fra projektet til landsplan, er jeg sikker på, at man ville se mere end bare en fordobling af hjertepatienter, der deltager i rehabilitering,” siger hun.

Hun forklarer, at der i Teledialog blev screenet 369 hjertepatienter til forsøget. Her sagde 151 ja, 66 takkede nej på grund af involveringen af teknologi, mens yderligere 152 patienter af andre årsager ikke var i stand til at opfylde projektets inklusionskriterier.

Nødvendig investering i teknologi
Hun advarer dog mod, at kommunerne forelsker sig i teknologien, ud fra tanken om at det er en genvej til at skabe økonomisk husfred.

“Jeg bliver i kommunerne ofte mødt med synspunktet om, at velfærdsteknologiske løsninger helst skal være billigere. Og ja, det kan også godt være, at det på sigt bliver billigere.”

“Men som udgangspunkt bliver man nødt til at se på velfærdsteknologi som en investering på samme måde, som hvis man indkøbte røntgenudstyr til et hospital. Her er udstyret nødvendigt for at løse en bunden opgave. Og på samme måde er det kommunernes ansvar at stå for forebyggelse og rehabilitering,” siger forskningslederen.

En anden vigtig pointe fra hendes mund er, at man skal huske at skelne mellem hjemmemonitorering og telerehabilitering.

“Hvis man ikke giver patienten en genoptræningsplan med daglige øvelser og en digital skridttæller, som vi har haft stor succes med til at motivere patienterne, gør telerehabiliteringen ingen forskel. Det kræver altså, at man formår at få aktiveret patienterne. Og det stiller større krav til både personale og patient,” understreger Birthe Dinesen.

Arbejder videre med resultater i nyt projekt
Forskningslederen håber, at projektets resultater vil inspirere kommuner og hjerteafdelinger til at gøre brug af telerehabilitering som et nyt individuelt rehabiliteringstilbud til at nå flere hjertepatienter.

Og så glæder hun sig til at tage fat på næste kapitel af arbejdet.

“Vi fortsætter med at udvikle konceptet med hjertepatienter og billige self-tracking-teknologier til måling af skridt, søvn og puls i et nyt treårigt forskningsprojekt kaldet Future Patient med hjerteafdelinger og sundhedscentre i Viborg, Skive, Randers, Bispebjerg og Frederiksberg,” fortæller hun.