Kronik

Arbejdsgruppe til sundhedsministeren: Sundhedvæsenet vil drukne i ældre hørepatienter, hvis ikke vi styrker korpset af audiologer

De kommende år vil der komme markant flere ældre patienter med høretab i Danmark. Det vil lægge yderligere pres på sundhedsvæsenet. En autorisation for sundhedspersonale vil sikre både kvalitet og ressourcer til behandling af de mange høretabspatienter, skriver Arbejdsgruppen for Fremtidens Hørerehabilitering. 

Der er mange gode grunde til at indføre en autorisation for sundhedspersonalet, der kan håndtere de voksende høreudfordringer i takt med, at vi bliver ældre, og at der stadig kommer flere patienter med høretab, skriver medlemmerne af Arbejdsgruppen for Fremtidens Hørerehabilitering. 
Der er mange gode grunde til at indføre en autorisation for sundhedspersonalet, der kan håndtere de voksende høreudfordringer i takt med, at vi bliver ældre, og at der stadig kommer flere patienter med høretab, skriver medlemmerne af Arbejdsgruppen for Fremtidens Hørerehabilitering. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark står med flere strukturelle problemer på sundhedsområdet de kommende år. En af dem er en aldrende befolkning med stigende behov på blandt andet høre- og kronikerområdet og mangel på arbejdskraft i sundhedsvæsenet.

For at adressere disse udfordringer og løfte behandlingskvaliteten, ønsker den af regeringen nedsatte Sundhedsstrukturkommission at belyse muligheden for ”samarbejder på tværs af fagligheder”, som det fremgår i regeringsgrundlaget. Endvidere vil regeringen ”iværksætte tiltag, der kan sikre mere personale og mere tid til kerneopgaven.”

Udfordringen er særligt udtalt på høreområdet.

Med den demografiske udvikling i Danmark, hvor antallet af ældre over 65 år frem mod 2030 forventes at stige med 200.000, skønnes det, at yderligere 100.000 patienter med høretab får behov for en vurdering af hørelsen samt hørerehabilitering. Samtidigt er sundhedsvæsenet presset af blandt andet manglende kapacitet.

Det er afgørende, at vi finder og implementerer smarte løsninger til at adressere den voksende høreudfordring.

Arbejdsgruppen for Fremtidens Hørerehabilitering
Se afsendere i boks

Det kalder på at gøre tingene anderledes og smartere, hvorfor der er behov for at nytænke området.

For hvis udgiften per patient er som i dag, og den årlige tilgang af patienter svarer til tilgangen i 2014-2020, så vil de estimerede udgifter til høreområdet stige markant i perioden 2020 til 2030, og høreområdet vil – alt andet lige – mangle 337 millioner kroner i 2030.

Løsning på voksende høreudfordring 

Det er på den baggrund afgørende, at vi finder og implementerer smarte løsninger til at adressere den voksende høreudfordring, hvis patienterne også i fremtiden skal modtage behandling af høj kvalitet i en tid, hvor der kommer flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder.

Der er allerede taget skridt i retning af at adressere rekrutteringsudfordringen i sundhedsvæsenet generelt med den nylige aftale om udenlandsk arbejdskraft i sundhedsvæsenet, som ”skal gøre det nemmere at rekruttere efterspurgt udenlandsk sundhedspersonale til Danmark og samtidig sikre en langt mere smidig og effektiv autorisationsproces for blandt andre læger og sygeplejersker fra udlandet.”

Det er et positivt skridt, men der er brug for yderligere tiltag, ikke mindst på høreområdet, som er særdeles påvirket af den demografiske udvikling.

Læs også

Af samme grund er det oplagt at kigge på indførelse af autorisation for flere grupper af sundhedsprofessionelle til at vurdere patientens sag, tage stilling til genbehandling og være ansvarlig for henvisning til lægelig udredning og visitere nye patienter, idet der er flere eksisterende faggrupper inden for høreområdet, som kan løfte en større del af opgaven og dermed aflaste den specialiserede kapacitet uden at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed.

Indfør autorisation

De faglige resurser inden for audiologien til at undersøge og karakterisere et høretab og til at høreapparattilpasse, eksisterer i dag på mange forskellige niveauer. De er etableret gennem en række forskellige uddannelser med forskellige kompetenceniveauer fra erhvervsskoleuddannede fagpersoner til fagpersoner med en kandidatgrad i audiologi.

Disse fagpersoner varetager i dag i princippet de samme funktioner i klinikkerne, og udgør en uudnyttet resurse, som vi kan bruge markant bedre igennem autorisation. 

Konkret vil bachelorer og kandidater i audiologi, audiologiassistenter med beskeden behovsbestemt kvalificering samt kandidater i audiologopædi efter ad hoc-vurdering med vores autorisationsforslag kunne få autorisation som ”klinisk audiolog” med forbeholdt virksomhedsområde for flergangsbehandling.

Det vil styrke kvalitet og sikkerhed i behandlingen og gøre genbrug, frem for gentagelse, af valide høreprøver i en fælles digital høremappe under sundhed.dk mulig.

Der al mulig grund til at prioritere denne løsning for at bruge sundhedspersonalets ressourcer bedre og dermed sikre, at vi bedre kan håndtere de voksende høreudfordringer i takt med, at vi bliver ældre.

Derudover anbefaler vi, at der indføres en audiologisk specialistfunktion med den beskyttede titel ”specialaudiolog” med det forbeholdte virksomhedsområde at foretage visitation af førstegangspatienter.

I dag er det speciallæger, der varetager undersøgelse og visitation af patienter, der skal have høreapparat første gang.

Speciallægen tager stilling til, om patienten fejler noget med hørelsen, der kræver medicinsk undersøgelse og behandling og tager stilling til, om patienten skal høreapparatbehandles. Kandidater i audiologi med deres 5-årige universitetsuddannelse er ligeledes i stand til at varetage disse funktioner og kan derfor være et effektivt supplement til speciallægen.

Hvis patienten søger specialaudiologen, kan denne visitere og behandle de 80 procent af patienterne, der udelukkende har et ukompliceret høretab, og kan være garant for, at de 20 procent, der har komplicerede høretab, henvises til speciallægen.

Tilsvarende organisering af høreapparatbehandlingen har man haft i mange år i en række andre lande, vi sammenligner os med, herunder blandt andet Sverige.

Forslagene vil samlet set styrke kvalitet og sikkerhed og øge kapaciteten inden for høreapparatbehandling frem mod 2030.

Hermed kan vi på den ene side udnytte ressourcerne på høreområdet bedre, da flere kompetencer kommer i spil og udfordringen om manglende arbejdskraft i sundhedsvæsenet adresseres.

Læs også

Ved at aflaste den begrænsede specialiserede kapacitet på høreområdet i form af speciallæger, kan en autorisationsordning derudover bidrage til at opfylde Sundhedsstrukturkommissionens sigtelinjer om ”[e]t sundhedsvæsen, der er sammenhængende og samarbejder på tværs af fagligheder” og ”[e]t bæredygtigt sundhedsvæsen, hvor ressourcer bruges der, hvor de giver mest sundhed for pengene.”

Udnyt mulighederne i autorisation for flere faggrupper

I lyset af disse oplagte gevinster ved autorisation er der al mulig grund til at prioritere denne løsning for at bruge sundhedspersonalets ressourcer bedre og dermed sikre, at vi bedre kan håndtere de voksende høreudfordringer i takt med, at vi bliver ældre, og at der stadig kommer flere patienter med høretab.

Det vil både gavne den enkelte hørepatient og bidrage til en mere optimal brug af kapaciteten og ressourcerne på høreområdet, der ligesom sundhedsvæsenet generelt er presset på kapaciteten og udfordret af lange ventelister.

Så kære sundhedsminister, lad os derfor give et markant løft til høreområdet ved at gennemføre en ny autorisationsordning, som kan gavne både patienterne, sundhedspersonalet og sundhedsvæsenet som helhed.

Fakta

Medlemmer af Arbejdsgruppen for Fremtidens Hørerehabilitering

  • Majbritt Garbul Tobberup, landsformand, Høreforeningen
  • Lotte Grostøl, direktør, Høreforeningen
  • Marie L. Kamp Gonzales, afdelingsleder, Center for Specialundervisning for Voksne, Københavns Kommune
  • Dorte Hammershøi, professor, Aalborg Universitet
  • Ågot Møller Grøntved, ekstern lektor, speciallæge, Audiologi-uddannelsen (Bachelor- og kandidatuddannelsen), Syddansk Universitet (SDU)
  • Kenneth Hesel Egsgaard, ledende Audiologist, Øre- Næse- Halsafdelingen, Høreklinikken, Syddansk Universitetshospital (Region Syddanmark)
  • Jesper Hvass Schmidt, professor, M.D., Ph.D., Odense University Hospital (OUH)
  • Henrik Haack, sales Manager Denmark, GN Hearing A/S
  • Karen Wibling Solgård, market Manager Nordics, Demant A/S
  • Michael Mathiasen, head of Sales Denmark & Sweden, WS Audiology
  • Thomas Agerskov, head of Sales Denmark, Sonova Denmark A/S
  • Tine Schou, general Manager, Audika
  • Peter Brøgger Andreasen, formand, Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning (PAKS)

Ansatte på Audiologi, Syddansk Universitet

  • Ågot Møller Grøntved, Ekstern lektor, Speciallæge Syddansk Universitet
  • Helle Jung Andersen, Cand. Aud.  Studieadjunkt, Syddansk Universitet SDU
  • Christian Brandt, Lektor, Studieleder for audiologiuddannelsen Syddansk Universitet
  • Tobias Neher, Professor, Syddansk Universitet

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Majbritt Garbul Tobberup

Formand, Høreforeningen

Lotte Grostøl

Sekretariatschef, Høreforeningen
cand.polit. (Københavns Uni. 1996)

Marie Louise Kamp Gonzalez Cardenas

Afdelingsleder, Center for Specialundervisning for Voksne, Københavns Kommune
cand.mag. i audiologopædi (Københavns Uni. 2008)

0:000:00