Af samme grund er det oplagt at kigge på indførelse af autorisation for flere grupper af sundhedsprofessionelle til at vurdere patientens sag, tage stilling til genbehandling og være ansvarlig for henvisning til lægelig udredning og visitere nye patienter, idet der er flere eksisterende faggrupper inden for høreområdet, som kan løfte en større del af opgaven og dermed aflaste den specialiserede kapacitet uden at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed.

Indfør autorisation

De faglige resurser inden for audiologien til at undersøge og karakterisere et høretab og til at høreapparattilpasse, eksisterer i dag på mange forskellige niveauer. De er etableret gennem en række forskellige uddannelser med forskellige kompetenceniveauer fra erhvervsskoleuddannede fagpersoner til fagpersoner med en kandidatgrad i audiologi.

Disse fagpersoner varetager i dag i princippet de samme funktioner i klinikkerne, og udgør en uudnyttet resurse, som vi kan bruge markant bedre igennem autorisation. 

Konkret vil bachelorer og kandidater i audiologi, audiologiassistenter med beskeden behovsbestemt kvalificering samt kandidater i audiologopædi efter ad hoc-vurdering med vores autorisationsforslag kunne få autorisation som ”klinisk audiolog” med forbeholdt virksomhedsområde for flergangsbehandling.

Det vil styrke kvalitet og sikkerhed i behandlingen og gøre genbrug, frem for gentagelse, af valide høreprøver i en fælles digital høremappe under sundhed.dk mulig.

Der al mulig grund til at prioritere denne løsning for at bruge sundhedspersonalets ressourcer bedre og dermed sikre, at vi bedre kan håndtere de voksende høreudfordringer i takt med, at vi bliver ældre.

Derudover anbefaler vi, at der indføres en audiologisk specialistfunktion med den beskyttede titel ”specialaudiolog” med det forbeholdte virksomhedsområde at foretage visitation af førstegangspatienter.

I dag er det speciallæger, der varetager undersøgelse og visitation af patienter, der skal have høreapparat første gang.

Speciallægen tager stilling til, om patienten fejler noget med hørelsen, der kræver medicinsk undersøgelse og behandling og tager stilling til, om patienten skal høreapparatbehandles. Kandidater i audiologi med deres 5-årige universitetsuddannelse er ligeledes i stand til at varetage disse funktioner og kan derfor være et effektivt supplement til speciallægen.

Hvis patienten søger specialaudiologen, kan denne visitere og behandle de 80 procent af patienterne, der udelukkende har et ukompliceret høretab, og kan være garant for, at de 20 procent, der har komplicerede høretab, henvises til speciallægen.

Tilsvarende organisering af høreapparatbehandlingen har man haft i mange år i en række andre lande, vi sammenligner os med, herunder blandt andet Sverige.

Forslagene vil samlet set styrke kvalitet og sikkerhed og øge kapaciteten inden for høreapparatbehandling frem mod 2030.

Hermed kan vi på den ene side udnytte ressourcerne på høreområdet bedre, da flere kompetencer kommer i spil og udfordringen om manglende arbejdskraft i sundhedsvæsenet adresseres.

Ved at aflaste den begrænsede specialiserede kapacitet på høreområdet i form af speciallæger, kan en autorisationsordning derudover bidrage til at opfylde Sundhedsstrukturkommissionens sigtelinjer om ”[e]t sundhedsvæsen, der er sammenhængende og samarbejder på tværs af fagligheder” og ”[e]t bæredygtigt sundhedsvæsen, hvor ressourcer bruges der, hvor de giver mest sundhed for pengene.”

Udnyt mulighederne i autorisation for flere faggrupper

I lyset af disse oplagte gevinster ved autorisation er der al mulig grund til at prioritere denne løsning for at bruge sundhedspersonalets ressourcer bedre og dermed sikre, at vi bedre kan håndtere de voksende høreudfordringer i takt med, at vi bliver ældre, og at der stadig kommer flere patienter med høretab.

Det vil både gavne den enkelte hørepatient og bidrage til en mere optimal brug af kapaciteten og ressourcerne på høreområdet, der ligesom sundhedsvæsenet generelt er presset på kapaciteten og udfordret af lange ventelister.

Så kære sundhedsminister, lad os derfor give et markant løft til høreområdet ved at gennemføre en ny autorisationsordning, som kan gavne både patienterne, sundhedspersonalet og sundhedsvæsenet som helhed.