Katrine Daugaard
 svarer 
Pernille Rosenkrantz-Theil

Hvad må sociale institutioner skrive i interne dagbogsnotater, som borgeren ikke har ret til indsigt i?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Socialudvalget, Spørgsmål 313

Vil ministeren redegøre for, hvad sociale institutioner i henhold til forvaltningslovens § 12 må skrive i interne dagbogsnotater, som borgeren ikke har ret til indsigt i og hvordan oplysninger nedskrevet i dagbogsnotater skal behandles, hvis borgere beder om indsigt heri? Der henvises til udsendelsen “Familier må ikke få afgørende notater i egen børnesag” bragt på 24syv 27. februar 2024, hvor det fremgår, at oplysninger af betydning for en sag bliver fritaget for retten til aktindsigt med henvisning til, at notaterne er interne arbejdsdokumenter.

Svar fra fredag den 5. april 2024

”Vil ministeren redegøre for, hvad sociale institutioner i henhold til forvaltningslovens § 12 må skrive i interne dagbogsnotater, som borgeren ikke har ret til indsigt i og hvordan oplysninger nedskrevet i dagbogsnotater skal behandles, hvis borgere beder om indsigt heri? Der henvises til udsendelsen “Familier må ikke få afgørende notater i egen børne-sag” bragt på 24syv 27. februar 2024, hvor det fremgår, at oplysninger af betydning for en sag bliver fritaget for retten til aktindsigt med henvisning til, at notaterne er interne arbejdsdokumenter.” Svar:

Jeg henviser i sin helhed til mit svar af 29. februar 2024 på SOU alm. del spørgsmål nr. 229.

Det fremgår af svaret, at begrebet "dagsbogsnotater" ikke anvendes i barnets lov og ikke på anden måde er formaliseret i bekendtgørelser eller vejledning om anbringelsesområdet. Derfor er det heller ikke fastsat, hvilke oplysninger dagbogsnotater indeholder, eller hvordan de anvendes.

Svaret på spørgsmål nr. 229 indeholder også en redegørelse for reglerne om aktindsigt i interne arbejdsdokumenter. Det er bl.a. oplyst, at det vil afhænge af en konkret vurdering af et dagbogsnotats anvendelse og oplysningerne deri, om der kan gives aktindsigt, herunder i de forskellige oplysninger der indgår i dokumentet.

I relation til forvaltningslovens § 12 kan det oplyses, at denne bestemmelse alene regulerer, at retten til aktindsigt ikke omfatter en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående. Bestemmelsen regulerer således ikke, hvilke oplysninger interne arbejdsdokumenter kan indeholde.

Det er dermed ikke nærmere reguleret, hvilke oplysninger der kan noteres i dagbogsnotater.

0:000:00