Højeste andel af akademikere i Folketinget siden 1800-tallet
DEMOKRATI: Folketinget bliver mere og mere ensidigt sammensat, når man ser på uddannelse. Det får Folketingets formand til at understrege vigtigheden af, at Tinget afspejler befolkningen, mens SF's Karsten Hønge kalder udviklingen "en kæmpemæssig demokratisk udfordring".
Erik Holstein
Journalist og politisk kommentatorDer er større forskel på den livssituation, en mandlig direktør og en mandlig stilladsarbejder står i, end den situation en mandlig og en kvindelig gymnasielærer står i.
Karsten Hønge
Politisk ordfører (SF)
Når det gælder manglende repræsentation blandt lovgivere, kan hverken kvinder eller etniske grupper konkurrere med ufaglærte arbejdere. Mens der eksempelvis burde være omkring 25 procent flere kvinder for at gøre Folketinget kønsmæssigt repræsentativt, skulle der være omkring 600 procent flere ufaglærte, hvis deres andel skulle afspejle befolkningen.
Derimod er andelen af akademikere (og studerende ved akademiske uddannelser) i Folketinget fire-fem gange så høj, som man kunne forvente, hvis man ser på befolkningen som helhed. Det viser en opgørelse foretaget af Altinget, som har fulgt udviklingen ved de seneste valg.
Gruppen af akademikere på tinge er steget drastisk gennem årene. Så sent som ved valget i 2007 var der "kun" en akademikerandel i Folketinget på 40 procent. I 2019 er andelen helt oppe på 63 procent, når man medregner studerende ved akademiske uddannelser.
Sådan har vi gjort
Altinget har foretaget en optælling på baggrund af de oplysninger, som medlemmerne har oplyst til Folketinget.
Kategorierne
I kategorien "Lang videregående uddannelse" finder man folketingspolitikere, der har gennemført eller er påbegyndt en akademisk uddannelse på universitetet af en varighed over fem år. Det er eksempelvis den store gruppe af cand.scient.pol.er.
Kategorien "Mellemlang videregående uddannelse" dækker over de folketingspolitikere, der har gennemført eller er påbegyndt en uddannelse, der varer mellem tre og fire og et halvt år. Lærere og sygeplejersker falder eksempelvis under denne kategori.
"Faglært"-kategorien samler de folketingspolitikere, der har en erhvervsfaglig og håndværksmæssig baggrund som faglærte arbejdere. Tømrere og elektrikere er nogle af dem, der gemmer sig bag titlen.
Under kategorien "Ufaglært" er de folketingspolitikere, der ikke har anden form for uddannelse eller faglige kvalifikationer end den den almene skolegang i folkeskolen, placeret.
I kategorien "Andet" falder de folketingspolitikere, der ikke passer under de andre kategorier.
Opgørelsen af befolkningens uddannelsesniveau stammer fra Danmarks Statistik 1. januar 2019. Tallene fra Danmarks Statistik viser befolkningens højest færdiggjorte uddannelse.
*Den samlede befolknings andel af kategorierne ”faglærte” og ”ufaglærte” og ”andet” er opgjort lidt anderledes end ved valget i 2015 og kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes. Andelen af akademikere inklusive studerende er derimod umiddelbart sammenlignelige.”