Hvad siger den seneste befolkningsprognose om befolkningsudviklingen i København frem mod 2070?
Altingets robotSpørgsmål fra Rådhuset oprettes på basis af Københavns Kommunes database over de spørgsmål, der stilles af Borgerrepræsentationens medlemmer og besvares af kommunens borgmestre. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
1. Hvad siger den seneste befolkningsprognose om befolkningsudviklingen i København frem mod 2070? Gerne med nedslag
fx hver 10. år.
2. På baggrund af den seneste befolkningsprognose, hvordan vil
boligbehovet så udvikle sig frem mod 2070?
3. Hvordan er sammenhængen mellem planlagte boliger og det
estimerede boligbehov frem mod 2070? (Eller med andre ord,
vil der være et underskud af boliger, overskud af boliger eller
balance?).
Ifølge den seneste befolkningsprognose forventes København at vokse
fra 659.350 til omkring 796.000 frem mod 2070, jf. tabel 1. Det svarer til
en samlet vækst på små 137.000 (21 pct.). De højeste vækstrater forventes i første del af perioden, dvs. der forventes aftagende vækst over tid.
Udbygningsbehovet (det demografiske boligbehov) frem mod 2070 er
estimeret til omkring 89.000, en stigning i boligmassen fra de nuværende 343.500 boliger til omkring 432.500, og udbygningsbehovet er
ligeledes størst i første del af perioden, jf. tabel 1.
Det er det demografiske behov, der er grundlaget for kommunens boligprognose, som anvendes til distriktsprognosen, dvs. den geografiske
fordeling af den forventede befolkningsudvikling. Dog er de to første prognoseår baseret på faktiske byggesager, dvs. igangværende og godkendt byggeri. De udgør samlet set omkring 8.000 boliger.
Det er forventningen, at byudviklingsområderne Ørestad, Nordhavn,
Jernbanebyen, Østhavnen m.fl. kan dække hovedparten af boligbehovet frem mod 2070. Baseret på historiske erfaringer er det dog forventningen, at omkring 20 pct. af de boliger, der opstår i fremtiden, vil opstå
i eksisterende by gennem omdannelse fra erhverv til bolig, udnyttelse af
loftsarealer samt på byggetomter og i mindre lommer rundt omkring i
byen. Og disse boliger er med til at dække det samlede behov.
I KP24 sigtes der imidlertid efter en udbygning frem mod 2036, der ligger lidt over det demografiske behov for at lægge en yderligere dæmper på prisudviklingen. Det var også tilfældet i KP19. Så i den periode vil
der i teorien være et lille overskud ift. befolkningsudviklingen, hvis både
befolkningen og boligmassen udvikler sig som forventet. Men den højere udbygning vil blot medvirke til at indhente noget af det underskud,
der opstod i årene efter finanskrisen, hvor befolkningsvæksten var meget høj og udbygningen meget lav.
Baggrund
Befolkningsprognosen er udelukkende baseret på historiske flyttemønstre, fødselsrater og dødelighed og har ingen relation til boligmassen.
Det er dermed et scenarie for, hvordan befolkningen vil udvikle sig, hvis
folk flytter, får børn og afgår ved døden, som de har gjort i de seneste år.
Det estimerede boligbehov er demografisk behov, dvs. det er beregnet
på baggrund af befolkningsprognosen. Befolkningsprognosen er omregnet til en familieprognose ved, at hvert enkelt voksen tildeles sandsynligheder for at være hhv. enlig eller være i par, samt for at have børn
eller ej givet deres alder og køn. Og børnene fordeles til de voksne på
baggrund af egen og forældres alder. Dette gøres på baggrund af de
nuværende familiemønstre og familiernes nuværende bolig- og arealforbrug.
Boligbehovsprognosen viser således behovet for nye boliger, hvis familiemønstrene og boligforbruget er det samme som i dag, og der skal
skabes en bolig til hver ny familie i kommunen.
