Årets Ting-Prisen til Helle Thorning-Schmidt

NYHED: Ting-Prisen 2005 til Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt for talent i disciplinen politisk kommunikation. Altingets pris blev overrakt ved reception på Gammel Strand.
Rasmus Nielsen
Altinget.dks årspris for en politikers særlige evne til at tale til vælgerne blev i år tildelt Socialdemokraternes nye formand Helle Thorning-Schmidt.

Det skete under en reception onsdag, hvor netavisens nye lokaler på Gammel Strand i København samtidig blev indviet.

I korridorerne ved den velbesøgte reception blev der spøgt med, at prisen måske var en påskønnelse af partiets tal i aktuelle meningsmålinger, der mildt sagt ikke er noget særligt at råbe hurra for.

Imidlertid er Ting-Prisen ikke en politisk pris, men en kommunikationspris til en politiker, der i særlig grad evner at kommunikere, så Christiansborg bringes tættere på vælgerne.


Rasmus Jønsson fra priskomiteen begrunder valget af Helle Thorning-Schmidt som modtager af Ting-Prisen 2005 (foto: Rasmus Flindt/Altinget).

Igen i år bestod priskomiteen af journalist Christine Cordsen, Politiken, politisk redaktør ved Kristeligt Dagblad Henrik Hoffmann-Hansen, analytiker, cand. comm. Rasmus Jønsson fra bureauet Politisk Medie Analyse (PMA), politisk redaktør for Altinget.dk Rasmus Nielsen og professor Søren Risbjerg Thomsen, Aarhus Universitet.

Rasmus Jønsson begrundende valget af Thorning:

"Du får Ting-Prisen 2005, fordi du det seneste år har udvist et stort talent for disciplinen politisk kommunikation. Og det gælder indenfor flere af de ellers meget besværlige discipliner, som den politiske kommunikation rummer."

Overfor tilhørerne gav Jønsson disse eksempler på Helle Thorning-Schmidts kommunikative evner:


Ting-Prisen er tegnet og modelleret af billedhuggeren Pontus Kjerrman. Han er blevet inspireret af en ivrigt gestikulerende politiker på Folketingets talerstol. Hér Thorning og Kjerrman efter overrækkelse af skulptur og diplom.

0:000:00